Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu, kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet, se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Dyrlægen
Kommunikationsklumme

Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar

Kloden skriger på bæredygtige løsninger, og som alle andre må dyrlægerne være klar til at påtage sig deres del af ansvaret. Tag FN’s Verdensmål til dig, spar på strømmen, sortér klinikkens affald –...
Dyrlægen
Advertorial

5 konkrete tips til at få et bedre website

Er din klinik usynlig for potentielle klienter? Hvis din klinik ikke kan findes på Google, er svaret ja. Der er mange faktorer, der afgør, om dit website har gode placeringer på Google, tiltrække o...
God plads i kalvestalden understøtter smittebeskyttelsen.

Salmonella Dublin øger kalvedødeligheden markant

Trods mange års indsats mod Salmonella Dublin (SD) er vi ikke nået i mål med at få danske kvægbesætninger saneret for sygdommen. Af kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, CowVetConsult Da der for snart 20 år siden blev iværksat de første handlingsplaner til bekæmpelse af SD var cirka 25 procent af besætningerne smittet. De iværksatte tiltag medførte, at tallet i 2015 var faldet til 6 procent smittede malkekvægsbesætninger, men dette tal er desværre steget til omkring 11 procent her i 2024. Det er ikke lykkedes at vedholde de gode takter, og det bør vi som dyrlæger bidrage til at lave om på. Dyrevelfærd påvirket Nye tal fra SEGES Innovation afslører, at besætninger, der i hele 2022 og 2023 har været i SD-niveau 2, har 50 procent højere kalvedødelighed i gennemsnit end besætninger, der i samme periode konstant har været i SD-niveau 1 (figur 1). Det antyder i den grad, at kalvenes velfærd er påvirket negativt under påvirkning af SD. Tallene dækker derudover også over en højere forekomst af sygdom blandt kalvene i SD-niveau 2-besætninger og et deraf også højere forbrug af antibiotika. Restriktioner Besætninger, som kommer i SD-niveau 2, er underlagt en række restriktioner i forhold til handel med dyr, og de bliver også sat under offentligt tilsyn. Fødevarestyrelsen aflægger halvårlige besøg, så længe besætningen er i niveau 2, for at afdække, om den obligatoriske handlingsplan på ejendommen bliver overholdt. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre mere fr...
»Vores faciliteter betyder, at vi kan tilbyde vores henvisende kolleger og deres patienter behandlinger, som ellers ikke ville være mulige i almindelig praksis,« fortæller specialdyrlæge Steen Engermann.

Aarhus Dyrehospital: Fra traditionelt dyrehospital til ’Dyrenes Skejby’

AniCura Aarhus Dyrehospital har gennemgået en opsigtsvækkende udvikling det seneste årti. De har fået nye ejere og er gået fra at være en alsidig klinik til et supersygehus for dyr. Aarhus Dyrehospital har en lang historie bag sig, men det er især de seneste år, der har markeret en afgørende udvikling for hospitalet. Siden januar 2021 har hospitalet udelukkende fungeret som henvisnings- og akuthospital. Det har været et stort skridt væk fra det forebyggende arbejde, de tidligere tilbød deres faste klienter. Den beslutning har ifølge specialdyrlæge Steen Engermann været nødvendig for at fokusere på specialiserede behandlinger og akutte tilfælde. »Vi havde ikke længere den nødvendige tid til at yde den service, vores egne klienter med rette kunne forvente, samtidig med at vi modtog flere og flere henvisninger,« forklarer Steen Engermann. En pioner inden for smådyrsmedicin Aarhus Dyrehospital blev grundlagt i 1967 af dyrlæge Niels Stadsvold, som var en pioner inden for smådyrsmedicin i Danmark. Dengang var de fleste dyrlæger i landet fokuseret på produktionsdyr, men Niels Stadsvolds ønske var at etablere et dyrehospital med fokus på hunde og katte. Hans interesse for øjen- og rygsygdomme banede vejen for den specialisering, der i dag kendetegner Aarhus Dyrehospital. Denne røde tråd af specialisering har været tydelig i hospitalets løbende udvikling, hvor et stigende antal patienter er blevet henvist fra kolleger landet over. [caption id=\"attachment_...
Dorte Birkegård Andersen, direktør i VetGruppen, fortæller, hvordan VetGruppen prioriterer det lokale i afsnittet 'VetGruppens vision: Hele Danmarks dyrlæge' med gæstevært og advokat Bo Vilsgaard

DYRLÆGEN får eget podcastunivers

DYRLÆGEN har lanceret et nyt podcastunivers under navnet \'Dyrlægens Podcast\'. Podcasten dækker en bred vifte af emner inden for dyrlægebranchen – fra de seneste branchetendenser og ledelse til...
Dyrlægen

Swevet AB skifter navn til MWI Animal Health

Swevet AB, der er en førende veterinærdistributør med et bredt sortiment af veterinærartikler, udstyr og medicin i Sverige, skifter navn til MWI Animal Health. Det sker som led i at styrke deres po...

The pet effect – fup eller fakta?

Skrevet af Peter Sandøe - Professor Københavns Universitet Troen på, at man får et længere og sundere liv, hvis man har en hund, er udbredt, men den savner forskningsmæssigt belæg. Når den alligev...
Dyrlægen
Magasin

De fire K’er i dyreklinikken

Opdag, hvordan de fire K\'er kan hjælpe din dyreklinik med at opnå en strategisk fordel og forbedre både medarbejder- og klientoplevelser. Af Tobias Dam Hede, PhD, Vetfamily Centrum Dyreklinik. [caption id=\"attachment_8680\" align=\"alignright\" width=\"300\"] Hjælpsomhed og omsorg bør gennemsyre enhver kliniks relation til sine klienter. Fra modtagelse til ‘på gensyn’. Det er en afgørende nøgle til klientloyalitet.[/caption] En dyreklinik er ofte stærkt forankret i et driftsfokus. Der er afsat et bestemt tidsinterval til hver klientkonsultation, ligesom operationerne også er nøje planlagte. Det er helt almindeligt, at en dyrlæge kan have 15 konsultationer på én dag, tre-fire operationer oveni, medicinske patienter, laboratorie- og prøvesvar; for ikke at glemme de akutte sager, som man aldrig helt kan planlægge sig ud af. Dette driftsfokus skaber ringe i vandet for hele personalet i en dyreklinik, herunder det omfattende arbejde med at give klienterne en god oplevelse midt i al travlheden. Det er derfor forståeligt, at hverdagen ofte går op i ren drift, nogle gange brandslukning, og at det kan være svært at få prioriteret et mere langsigtet og udviklingsorienteret arbejde med klinikken. Mange klinikker er ganske vist gode til at prioritere faglig udvikling, når det handler om at sende det faste personale på et kursus, men et strategisk blik på forretningen kræver lidt mere end det.     [caption id=\"attachment_8684\" align=\...
Hent flere artikler