Velkommen

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder.

Annonce

Gratis webinarer klæder dyrlæger på til kliniksalg

Gratis webinarer klæder dyrlæger på til kliniksalg

Gratis webinarer vil også i 2024 gennemgå salgsprocessen af dyreklinikker fra A til Z. Hejm Vilsgaard Advokater har i samarbejde med fagmagasinet Dyrlægen lanceret en række gratis webinarer om, hvordan man bedst griber et salg af dyreklinikker an. Formålet er at hjælpe med at afklare de mange spørgsmål og ...

Annonce

Annonce

Annonce

Dyrlægen
Kommunikationsklumme

Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar

Kloden skriger på bæredygtige løsninger, og som alle andre må dyrlægerne være klar til at påtage sig deres del af ansvaret. Tag FN’s Verdensmål til dig, spar på strømmen, sortér klinikkens affald –...
Dyrlægen
Advertorial

5 konkrete tips til at få et bedre website

Er din klinik usynlig for potentielle klienter? Hvis din klinik ikke kan findes på Google, er svaret ja. Der er mange faktorer, der afgør, om dit website har gode placeringer på Google, tiltrække o...
Honning-grævlingen Stoffel er – med sine utallige, kreative flugtforsøg – blevet et ikon for Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre.

Honning-grævlingen Stoffel – udbryderkongen over alle

Stoffel er navnet på verdens nok mest kendte honning-grævling. Han bor på et vildtreservat i Sydafrika – og har med sine mange flugtforsøg demonstreret, hvorfor lige netop han og hans artsfæller siges at være særligt intelligente. Dyrepasserne på Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre i Sydafrika har efterhånden ikke tal på, hvor mange flugtforsøg deres honning-grævling, Stoffel, har på samvittigheden. Honninggrævlingen (Mellivora capensis), der er medlem af mårfamilien og har en gennemsnitsvægt på 16 kilo og en -længde på 80 centimeter, anses som et af verdens mest frygtløse og vedholdende dyr. Disse styrker må siges at komme til udtryk, når Stoffel giver den gas som udbryderkongen Houdini. Stoffel, der nu har rundet de 20 år, er en af reservatets permanente beboere. Han lever i et nybygget anlæg sammen med sin honning-grævlinge-kone, Hammy. Anlægget kaldes blandt dyrepasserne for ’Alcatraz’, idet det blev etableret som et flugtsikkert hjem for parret. Stoffel er nemlig kendt for sine yderst originale flugtforsøg, og det nye anlæg viste sig da også snart at være lige så let at gennembryde som det gamle. Dyrepasserne kan efterhånden godt gennemskue, når der er endnu en genial plan i støbeskeen, for så sidder Stoffel i timevis og klør sig på brystet med et snedigt udtryk i ansigtet. Men hvilken plan, der er i støbeskeen, kan ingen regne ud. Opfindsomme flugtforsøg Under det første flugtforsøg, der fandt sted kort efter, at honning-grævlingen var flyttet ind på rese...
Dyrlægen

Kære kvægdyrlæge: Tag et medansvar for fodringen!

Læs med og bliv klogere på, hvilke grundlæggende områder, du som kvægdyrlæge bør kende til, for at kunne rådgive om fodringsmanagement. Af Troels Løwig Larsen, kvægfagdyrlæge. Hen over sidste vinter havde jeg fornøjelsen at være kursusleder for DDD’s foderkursus for kvægdyrlæger. Kurset havde et praktisk fokus bygget på grundlæggende viden om fodermidler og vomfysiologi. Konklusionen var klar: Dyrlægen kan bidrage væsentligt og positivt til fodringen i besætningerne. Når der opstår fodringsmæssige udfordringer i en kvægbesætning, er det oftest foderkonsulenten, som inddrages i at løse problemet. Vedkommende har ikke så hyppigt sin gang i besætningerne som dyrlægen – og vil typisk byde ind med at justere lidt på foderplanen. Mange gange passer foderplanen egentlig udmærket, men der kan være en lang og bulet vej fra foderplan og til det, som koen i sidste ende indtager. Foderplanerne i en besætning er normalt baseret på det grovfoder, som er dyrket på ejendommen, og tilskudsfoder i form af for eksempel protein, energi og mineraler. Ud fra analyser af grovfoder justerer foderkonsulenten foderplanen med andre foderemner, så den modsvarer det ydelsesniveau, som besætningen stræber efter. Så langt så godt. Det store spørgsmål er så, om det, foderplanen angiver, også er det, som køerne i sidste ende æder? Her vil et kendskab til de lokale forhold på bedriften kunne være med til at afdække, hvorfor det nogle steder går rigtig godt – mens der andre steder ofte er problemer...
Fiskeriet og eksporten af fisk og skaldyr er af stor kulturel og socioøkonomisk betydning for Grønland.

Fra familiedyr til fladfisk

Dyrlæge og ph.d.-studerende Natacha Severin har et uventet svar parat til dem, der spørger, hvilke dyr hun arbejder med. De er nemlig hverken små eller store – men flade. »Arbejder du så med små...
Boganmeldelse af bogen om klikkertræning til katte

Boganmeldelse: Kan katte trænes?

Kattetræner Michelle Garnier har udgivet en bog om klikkertræning af katte ’Katten er sgu’ sin egen’, siges det. Men ønsket om at opdrage og knytte sig til sin kat er blevet større. Kattens rolle ...
Foto af redningsaktion - et vækker altid opsigt, når der spottes spækhuggere i de danske farvande

Hvorfor strander hvaler – og hvad gør vi?

Hvad er fagligt bedst at gøre, når en levende hval strander i Danmark? Historien om den insisterende spækhugger, der igen og igen søgte ind på lavt vand, kan måske lære os at slå koldt vand i blodet, næste gang vi overvejer at iværksætte en redningsaktion. For hvad ved vi egentlig hvalens adfærd? Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitet Det vækker altid opsigt, når der spottes spækhuggere i de danske farvande. Spækhugger-strandinger som dem i Randers Fjord (1990), Mandø (1995), Frederikshavn (2007) og Nørslev Strand (2009) giver ekstra meget omtale i medierne. Men størst var dog medieomtalen, da en enlig spækhugger strandede i de indre danske farvande i 2021 og 2022.  Første gang på lavt vand En enligt svømmende spækhugger var allerede blevet spottet i 2018. Men der var næppe nogen af os i det danske havpattedyrberedskab, som kendte til den, før den pludselig dukkede op ved den jyske østkyst i efteråret 2021. 18. november 2021 lagde spækhuggeren sig på lavt vand ved Als Strand syd for Øster Hurup. Det var en ung han uden synlige ydre skader, og den var ved forholdsvist godt huld. Hvaler, der på denne måde lægger sig på lavt vand, vil ofte være syge eller svækkede, så vi observerede den derfor nøje i de følgende dage – og havde flere møder, hvor vi nøje studerede videoer og billeder. Spækhuggeren havde oprejst rygfinne og stabil vejrtrækning, men den forsøgte ikke selv aktivt at komme fri. Umiddelbart lå den et sted, hvor det var svært at f...
Hent flere artikler