Fagmagasinet DYRLÆGEN

En stigning i langtidssygemeldinger på baggrund af stress, et trivselsbarometer der er for nedadgående og et ikke ubetydeligt antal unge dyrlæger og VSP´er, der efter få år vender livet i praksis ryggen. Er det en trend der er ved at bide sig fast, og hvordan får vi bremset – og ikke mindst vendt – udviklingen? Jeg vil gerne indlede med en disclaimer. Denne artikel hviler ikke på empiriske undersøgelser – eller er på anden måde videnskabeligt understøttet. Artiklen er i stedet baseret på egne oplevelser fra klinikker over hele landet, observationer, gennemgang og udførelse af talrige trivselsmålinger samt samtaler med klinikejere, ledere og ansatte. Igen i sidste uge sad jeg over for en ung dyrlæge på en ellers meget velfungerende klinik med høj medarbejdertrivsel, der tynget og tydeligt påvirket fortalte, at hun ikke ser en fremtid i praksis. Desværre står hun ikke alene. Tværtimod bliver intervallerne mellem oplevelser med dyrlæger eller VSP´er, der i en endog meget ung alder planlægger deres exit fra branchen, kortere og kortere. Nogle for at søge en tilværelse i en helt anden branche, mens andre søger til industrien. Forud for disse exits ligger ofte – men ikke altid – én eller flere sygemeldinger af længere tids varighed. Med andre ord har der i mange tilfælde været tydelige symptomer på mistrivsel, og alligevel er det ikke lykkedes at fange og vende udviklingen, før den unge medarbejder for altid har smidt kitlen og er trådt ud af praksis. Det er lang...