Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Gratis webinarer: 10 ting du bør vide før salg af dyreklinik

Fagmagasinet DYRLÆGEN præsenterer i samarbejde med Hejm Vilsgaard Advokater to gratis webinarer for dyrlæger og klinikejere, der overvejer salg af en dyreklinik.

Webinarerne tager udgangspunkt i to forskellige salgssituationer:

Salg til kapitalfond eller kæde? 10 ting du bør vide! Salg til kollega eller medarbejder? 10 ting du bør vide!

Begge webinarer varer én time og giver deltagerne et konkret overblik over de vigtigste juridiske, kommercielle og praktiske forhold, man bør kende, før man går videre i en salgsproces.

 

To forskellige købere – to forskellige processer

Et salg af en dyreklinik kan se meget forskelligt ud afhængigt af, hvem køberen er.

Når køberen er en kapitalfond eller kæde, handler processen ofte om værdiansættelse, due diligence, earn-out, fortsat ansættelse, konkurrenceklausuler og forhandling af centrale salgsvilkår. Flere af de forhold, der kan få betydning for salget, bliver afklaret tidligt i processen – blandt andet før der deles materiale, gives adgang til økonomiske oplysninger eller forhandles hovedvilkår.

Når køberen derimod er en kollega eller medarbejder, er fokus et andet. Her handler det typisk om indtræden som medejer, finansiering, prisfastsættelse, ejeraftale, roller, beslutningskompetence, fremtidigt samarbejde og om, hvad der skal ske, hvis samarbejdet en dag ophører.

Derfor er webinarerne opdelt i to særskilte temaer, så deltagerne kan vælge det webinar, der passer bedst til deres situation.

 

Salg til kapitalfond eller kæde?

På webinaret “Salg til kapitalfond eller kæde? 10 ting du bør vide!” får deltagerne indblik i de vigtigste forhold, man bør kende, hvis man overvejer at sælge sin dyreklinik til en professionel køber.

Webinaret sætter blandt andet fokus på:

hvad kapitalfonde og kæder typisk kigger efter hvordan klinikken kan forberedes på en salgsproces hvilke dokumenter og oplysninger en køber typisk efterspørger hvordan pris, earn-out og øvrige vilkår kan hænge sammen hvilke faldgruber der kan opstå tidligt i processen

Målet er at give klinikejere et bedre grundlag for at vurdere mulighederne og være bedre forberedt, hvis dialogen med en kæde eller kapitalfond allerede er i gang.

 

Salg til kollega eller medarbejder?

På webinaret “Salg til kollega eller medarbejder? 10 ting du bør vide!” er fokus på de situationer, hvor en medarbejder, kollega eller intern efterfølger skal købe sig ind i eller overtage dyreklinikken.

Her bliver der blandt andet sat fokus på:

hvordan prisen på klinikken eller ejerandelen kan fastsættes hvordan et internt køb kan finansieres hvilke aftaler der bør være på plads fra start hvordan roller, ansvar og beslutninger kan fordeles hvordan man kan forebygge konflikter mellem nuværende og kommende ejere

Webinaret er relevant både for klinikejere, der ønsker at sælge hele eller dele af klinikken internt, og for dyrlæger, der overvejer at købe sig ind som medejer.

 

De vigtige beslutninger træffes tidligt

Uanset hvem køberen er, bliver flere centrale forhold ofte drøftet tidligt i en salgsproces. Det gælder ikke kun prisen, men også blandt andet ejerstruktur, fremtidig rolle, ansvar og de vilkår, der skal gælde efter overdragelsen.

Derfor kan det være en fordel at have overblik over de vigtigste spørgsmål, inden dialogen med en potentiel køber bliver konkret.

»Et kliniksalg handler ikke kun om pris. Det handler også om, hvilken rolle man selv skal have bagefter, hvordan risikoen fordeles, og hvilke vilkår man binder sig til,« siger advokat og partner Bo Vilsgaard fra Hejm Vilsgaard Advokater.

 

Gratis og live

Begge webinarer er gratis og afholdes live. Deltagerne kan stille spørgsmål undervejs og vælge at deltage anonymt.

Webinarerne er målrettet dyrlæger og klinikejere, der overvejer salg, er blevet kontaktet af en mulig køber eller ønsker at være bedre forberedt, hvis et salg bliver aktuelt.

Tilmeld dig gratis her

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Hvem har ansvaret for klinikkens nye hjælper?

AI kan lette klinikkens hverdag, men hvem bestemmer rammerne, når medarbejderne selv tager teknologien i brug? AI-rådgiver efterlyser ledelse, der følger med ind i arbejdsgangene. Når en hund skal hjem efter en operation, skal ejeren vide, hvad der kræver opmærksomhed de næste dage. Her kan AI eksempelvis hjælpe med et udkast til en hjemsendelsesvejledning ud fra klinikkens godkendte materiale. Men hvem fastlægger indholdet, hvilke oplysninger må værktøjet bruge, og hvem kontrollerer vejledningen, før den bliver udleveret? Eksemplet viser ifølge Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation, hvorfor AI kræver mere end adgang til et værktøj. Jan B. Jensen rådgiver til daglig klinikker om AI-implementering og fremhæver, at teknologien også ændrer selve ledelsesopgaven. Jan B. Jensen Jan B. Jensen er chefrådgiver hos JJ Kommunikation og rådgiver om AI-implementering med fokus på ledelse, ansvar og arbejdsgange. »Som leder skal du tage stilling til, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, hvad AI kan hjælpe med, og hvordan de to bidrag hænger sammen. Ellers overlader du organiseringen til den enkelte medarbejder.« AI venter ikke på en politik Ifølge Jan B. Jensen bør klinikledelsen tage udgangspunkt i, at medarbejderne allerede kan være i gang. Første opgave er derfor at undersøge, hvor og hvordan AI bliver brugt. »Hvis AI ikke er blevet drøftet på et personalemøde, betyder det ikke, at ingen bruger det. Det kan betyde, at medarbejderne hver i...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.