
Læs magasinet her
Andre læste
Når kritikken rammer hele klinikken
Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og...
Læs hele artiklen
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening indtræd...
Fra årsskiftet bliver Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening en del af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Dermed rykker...
Læs hele artiklen
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra...
Læs hele artiklenFagmagasinet DYRLÆGEN
Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende.
DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder.
På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU). Nu står hun på tærsklen til at blive specialdyrlæge i neurologi.
Af alle de områder, en dyrlæge kan specialisere sig i, er neurologi et af de mest komplekse. For Maja Allpass, en nyuddannet Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU), falder det naturligt.
Da hun i februar 2025 satte det sidste punktum i sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet, markerede det en milepæl, ikke kun for hendes egen karriere, men også for dansk dyrlægefag. Sandsynligvis kan hun nemlig snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har.
En lærerig rejse
Fra sit arbejde på AniCura Holbæk Dyrehospital brænder Maja Allpass for at hjælpe hunde og katte med neurologiske lidelser og dele sin viden med både kolleger og kæledyrsejere. Hendes vej mod at blive en af Danmarks få eksperter i veterinær neurologi begyndte i 2019.
Mens hun arbejdede i neurologisk specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr, begyndte hun sin masteruddannelse, Master of Companion Animal Clinical Sciences, med speciale i neurologi.
»Det lå i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg havde hænderne nede i de neurologiske patienter fra starten,« fortæller Maja Allpass.
I september 2021 skiftede hun til AniCura Holbæk Dyrehospital, hvor hun fortsatte sit arbejde med neurologisk...
Nyt studie forbinder mening i jobbet med færre depressive symptomer
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for depression. Et nyt studie fra NFA blandt ansatte i danske dyreklinikker peger på, at mening i arbejdet kan gøre en forskel.
S...
Når koen mister sin drægtighed
Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet.
Af Jørgen Agerholm og Ja...
Når kritikken rammer hele klinikken
Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...
World Molecular Imaging Congress med fokus på alternativer til forsøgsdyr
Prækliniske skanninger af såkaldte NAMs er blevet et nyt forskningsredskab i mange laboratorier. Forsøgsdyrene bliver her suppleret med skanninger af vævskulturer, organoider og organ-on-a-chip.
A...
Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?
Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen.
Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse.
Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen.
»Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse.
Forberedelse er nøglen til en god samtale
Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen.
»Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt.
Før samtalen
Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyremodeller for menneskets blødersygdomme
Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater.
Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital
Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion.
Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger.
Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Trivsel i dyrlægepraksis kan ikke overlades til den enkelte
Hvordan skaber man en dyrlægepraksis, hvor både nye og erfarne medarbejdere trives, udvikler sig og bliver? Det spørgsmål samlede næsten 150 branchefolk til en fælles temadag.
Når arbejdet bliver ...
Veteran er vendt hjem til rødderne i Grindsted
Da Grindsted Dyreklinik lukkede, vendte Kirsten Vestergaard Pedersen hjem for at genåbne klinikken med lokal forankring, moderne udstyr og personalet først som styrende princip.
Da Kirsten Vesterg...
Refleksioner fra virksomhedsforlagt undervisning på VSP-uddannelsen
Et virksomhedsforlagt undervisningsophold på et britisk henvisningshospital gav Ann Katrine Olsen nye perspektiver på arbejdskultur, patientsikkerhed og sprogets betydning i klinikken.
Af Ann Katr...
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening indtræder i Dansk Erhverv Arbejdsgiver
Fra årsskiftet bliver Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening en del af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Dermed rykker godt 500 virksomheder over i Dansk Erhverv, og det kommer alle parter til gode....
Tredje generation Knold på klinikken i Årslev
Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt.
Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S.
Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner.
[caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption]
En naturlig overgang
For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind.
»Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Elektrisk konvertering af atrieflimmer hos heste
I artiklen retter vi blikket mod behandling og prognose og deler vores erfaringer med transvenøs elektrisk kardioversion (TVEC) fra Universitetshospitalet for Store Husdyr. Den bygger på et veterinært kandidatspeciale, der i 2025 fulgte op på alle heste, der var behandlet elektrisk for atrieflimmer gennem de foregående syv år.
Atrieflimmer (AF) er den hyppigste patologiske rytmeforstyrrelse hos heste1,2. Tilstanden diagnosticeres især hos sports- og væddeløbsheste, hvor et stort ”atlethjerte”, høj vagal tonus og et forstørret venstre forkammer kan være med til at skabe de elektriske betingelser for, at rytmeforstyrrelsen opstår2,3. Når først hesten har AF, kan forkamrene ikke længere kontrahere koordineret1. Dette reducerer fyldningen af ventriklerne og dermed hjertets slagvolumen med omkring 20 %2. I hvile kan de fleste heste kompensere for dette, men under moderat til hårdt arbejde vil det som regel give nedsat præstation, hurtig udtrætning og sommetider en uhensigtsmæssigt høj hjertefrekvens1,4.
Diagnosen stilles med elektrokardiografi (EKG) (figur 1A). Det klassiske fund er en irregulær (kaotisk) rytme, fravær af normale P-takker og små fibrillationsbølger mellem ventriklernes QRS-komplekser (figur 1B). Hos heste, der skal bruges til væddeløb eller ridning, bør rytmen også vurderes under arbejde1,4. Der skelnes mellem anfaldsvis (paroxysmal) og persisterende AF3. Mens persisterende AF kan behandles med enten medicinsk eller elektrisk kardioversion, findes der endnu...
Job
Dyrlæge med kirurgisk DNA søges til Evidensia Fasanvejens Dyreklinik
Søndre Fasanvej 93, 2500 København
Dyrlæge søges til barselsvikariat på Evidensia Rødovre Dyreklinik
Lucernevej 56, 2610 Rødovre
Vi søger endnu en dyrlæge til vores hospitals- og akut-team
Hasselager Centervej 12, 8260 Viby J
Bistrup Dyreklinik søger dyrlæge
Bistrupvej 174, 3460 Birkerød


