Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Nyt studie forbinder mening i jobbet med færre depressive symptomer

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for depression. Et nyt studie fra NFA blandt ansatte i danske dyreklinikker peger på, at mening i arbejdet kan gøre en forskel.

Svære beslutninger skal træffes. Pårørende skal informeres. Og alt imens skal du også håndtere dine egne følelser.

Det er hverdagen for mange i jobs med høje følelsesmæssige krav. Krav, der kan få store konsekvenser for medarbejderes helbred, da det øger risikoen for blandt andet depression og sygefravær.

Nu viser et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at oplevelsen af mening i arbejdet potentielt kan gøre en forskel. Studiet bygger på svar fra 885 ansatte og ejere i danske dyreklinikker og undersøger sammenhængen mellem følelsesmæssige krav, positive faktorer som blandt andre mening og indflydelse i arbejdet og symptomer på depression.

Når jobbet giver mening, kan det støtte medarbejdere på dyreklinikker i at håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Det fortæller Simone Christiansen, der er ph.d.-studerende på NFA og en af forskerne bag studiet.

»Studiet peger på, at arbejdspladser med fordel kan have fokus på positive faktorer i arbejdsmiljøet, hvis de vil forebygge, at høje følelsesmæssige krav fører til depression. Når man ser på de positive faktorer, er mening i arbejdet den faktor, der ser ud til at have den største effekt,« siger Simone Christiansen.

Mening i arbejdet skiller sig ud

Positive faktorer er forhold i arbejdsmiljøet, som kan hjælpe medarbejdere med at håndtere de krav, der er i arbejdet, og samtidig understøtte motivation og psykisk trivsel.

I studiet har forskerne set nærmere på fire positive faktorer; mening i arbejdet, indflydelse i arbejdet, samarbejde med nærmeste leder og samarbejde mellem kolleger.

Alle fire positive faktorer hang sammen med lavere risiko for depression, når de blev undersøgt hver for sig. Men det var kun mening i arbejdet, der havde en statistisk signifikant effekt på sammenhængen mellem høje følelsesmæssige krav og risikoen for depression.

Det betyder, at ansatte med høje følelsesmæssige krav og høj mening i arbejdet havde lavere risiko for depression end ansatte med høje følelsesmæssige krav og lav mening i arbejdet.

»I dyreklinikker kan mening i arbejdet blandt andet være knyttet til oplevelsen af at gøre en forskel for dyr og dyreejere. Det kan være vigtigt i et arbejde, hvor svære beslutninger, bekymrede dyreejere og følelsesmæssigt krævende situationer er en del af hverdagen,« fortæller Simone Christiansen.

»I dyreklinikker kan mening i arbejdet blandt andet være knyttet til oplevelsen af at gøre en forskel for dyr og dyreejere,« siger ph.d.-studerende Simone Christiansen.

 

Styrk sparring og støtte i hverdagen

Selvom følelsesmæssige krav kan være svære at fjerne i jobs, hvor man arbejder tæt med mennesker eller dyr i sårbare situationer, kan der være måder at sætte ind på.

Det kan for eksempel handle om at skabe bedre mulighed for sparring efter følelsesmæssigt svære situationer, styrke samarbejdet mellem kolleger eller arbejde mere systematisk med ledelsesstøtte og medarbejdernes indflydelse på arbejdet.

I studiet fremhæves blandt andet mentorordninger, struktureret debriefing efter følelsesmæssigt krævende møder med klienter og dyr samt kollegiale støtteordninger som mulige greb på dyreklinikker.

»Når følelsesmæssige krav er en del af kerneopgaven, er det vigtigt at se på, hvordan arbejdet er organiseret, og hvilke forhold der kan støtte medarbejderne i hverdagen. Det kan være med til at understøtte et sundt og sikkert arbejdsmiljø,« siger Simone Christiansen.

Flere krav hænger sammen med højere risiko

Studiet bygger videre på en større spørgeskemaundersøgelse blandt 885 ansatte på dyreklinikker, der har undersøgt det psykosociale arbejdsmiljø i dyreklinikker i Danmark.

I undersøgelsen havde 15,1 procent af deltagerne et niveau af depressive symptomer svarende til let depression eller højere. Det er højere end hos den generelle befolkning i Danmark, hvor tidligere opgørelser har vist en forekomst på ni procent. Studiet sammenligner ikke med konkrete tal fra andre brancher.

Forskerne fra NFA fandt i en anden analyse baseret på samme undersøgelse, at risikoen for depression var højere, når høje følelsesmæssige krav optrådte sammen med andre krav i arbejdet. Det var for eksempel højt tempo, rollekonflikter og trusler i arbejdet. Den højeste risiko for depression blev fundet blandt ansatte, der både oplevede høje følelsesmæssige krav og højt arbejdstempo.

»Studierne understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på ansatte i dyreklinikkers trivsel i arbejdet,« siger professor Thomas Clausen.

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Hvem har ansvaret for klinikkens nye hjælper?

AI kan lette klinikkens hverdag, men hvem bestemmer rammerne, når medarbejderne selv tager teknologien i brug? AI-rådgiver efterlyser ledelse, der følger med ind i arbejdsgangene. Når en hund skal hjem efter en operation, skal ejeren vide, hvad der kræver opmærksomhed de næste dage. Her kan AI eksempelvis hjælpe med et udkast til en hjemsendelsesvejledning ud fra klinikkens godkendte materiale. Men hvem fastlægger indholdet, hvilke oplysninger må værktøjet bruge, og hvem kontrollerer vejledningen, før den bliver udleveret? Eksemplet viser ifølge Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation, hvorfor AI kræver mere end adgang til et værktøj. Jan B. Jensen rådgiver til daglig klinikker om AI-implementering og fremhæver, at teknologien også ændrer selve ledelsesopgaven. Jan B. Jensen Jan B. Jensen er chefrådgiver hos JJ Kommunikation og rådgiver om AI-implementering med fokus på ledelse, ansvar og arbejdsgange. »Som leder skal du tage stilling til, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, hvad AI kan hjælpe med, og hvordan de to bidrag hænger sammen. Ellers overlader du organiseringen til den enkelte medarbejder.« AI venter ikke på en politik Ifølge Jan B. Jensen bør klinikledelsen tage udgangspunkt i, at medarbejderne allerede kan være i gang. Første opgave er derfor at undersøge, hvor og hvordan AI bliver brugt. »Hvis AI ikke er blevet drøftet på et personalemøde, betyder det ikke, at ingen bruger det. Det kan betyde, at medarbejderne hver i...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.