Læs magasinet her
Andre læste
900 til Åbent Hus
Med 900 deltagere fra veterinærbranchen blev 2026-udgaven af KRUUSE E-vet Åbent Hus endnu en gang en stor succes....
Læs hele artiklen
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra...
Læs hele artiklenElektrisk konvertering af atrieflimmer hos heste
I artiklen retter vi blikket mod behandling og prognose og deler vores erfaringer med transvenøs elektrisk...
Læs hele artiklenFagmagasinet DYRLÆGEN
Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende.
DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder.
På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.
Annonce
Annonce
Annonce
På tærsklen til at blive specialdyrlæge
I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU). Nu står hun på tærsklen til at blive specialdyrlæge i neurologi.
Af alle de områder, en dyrlæge kan specialisere sig i, er neurologi et af de mest komplekse. For Maja Allpass, en nyuddannet Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU), falder det naturligt.
Da hun i februar 2025 satte det sidste punktum i sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet, markerede det en milepæl, ikke kun for hendes egen karriere, men også for dansk dyrlægefag. Sandsynligvis kan hun nemlig snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har.
En lærerig rejse
Fra sit arbejde på AniCura Holbæk Dyrehospital brænder Maja Allpass for at hjælpe hunde og katte med neurologiske lidelser og dele sin viden med både kolleger og kæledyrsejere. Hendes vej mod at blive en af Danmarks få eksperter i veterinær neurologi begyndte i 2019.
Mens hun arbejdede i neurologisk specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr, begyndte hun sin masteruddannelse, Master of Companion Animal Clinical Sciences, med speciale i neurologi.
»Det lå i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg havde hænderne nede i de neurologiske patienter fra starten,« fortæller Maja Allpass.
I september 2021 skiftede hun til AniCura Holbæk Dyrehospital, hvor hun fortsatte sit arbejde med neurologisk...
Tredje generation Knold på klinikken i Årslev
Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt.
Det ligger må...
Elektrisk konvertering af atrieflimmer hos heste
I artiklen retter vi blikket mod behandling og prognose og deler vores erfaringer med transvenøs elektrisk kardioversion (TVEC) fra Universitetshospitalet for Store Husdyr. Den bygger på et veterin...
Fra røntgenbilleder til DNA
Hvad kan genetisk forskning lære os om hofteledsdysplasi hos hunde – og hvor langt er der til en brugbar DNA-test?
Hofteledsdysplasi er blandt de mest velkendte arvelige lidelser hos hund og har i...
To E-handelspriser til Vetnordic for digital innovation i veterinærbranchen
Ved Dansk Erhvervs E-handelspris 2026 blev Vetnordic anerkendt for at skabe stærke digitale kundeoplevelser, der gør hverdagen lettere for veterinærklinikker.
Da Dansk Erhvervs E-handelspris blev ...
Overvejer du et karriereskift? Få klarhed med tre enkle trin
Tænker du nogle gange på, om dit nuværende job stadig er det rette for dig? Måske overvejer du nye opgaver, en anden arbejdsplads eller et skifte til en helt ny branche.
Det er helt naturligt at reflektere over dit arbejdsliv – og det kan være første skridt mod nye muligheder. Et karriereskift behøver ikke at begynde med en opsigelse. Ofte starter det med refleksion og afklaring. Jo bedre du kender dine ønsker, kompetencer og muligheder, desto lettere bliver det at træffe dit næste skridt i arbejdslivet.
Her får du et forslag til, hvordan du kan gribe det an, fra Lizette Miess, karrierevejleder hos Min A-kasse.
1. Afklar din motivation
Før du begynder at søge et nyt job eller undersøge andre brancher, er det vigtigt at forstå, hvad der driver dit ønske om forandring. Hvad håber du at opnå? Hvad savner du i dit nuværende arbejdsliv?
»Jeg beder altid medlemmer starte med at finde deres fundament: Hvad motiverer dig, og hvad kan du bidrage med både fagligt og personligt? Det giver et tydeligt billede af, hvad du egentlig søger,« fortæller Lizette Miess.
For at et job- eller brancheskifte bliver en succes, er det nemlig vigtigt, at du ved, hvorfor du gerne vil prøve noget andet, og hvad du søger efter.
Lizette Miess
Job- og karriererådgiver i Min A-kasse.
Denne artikel er nummer ti i en serie om job og karriere, der bringes i Dyrlægen. Artiklerne er skrevet af Min A-kasse.
2. Lav dit personlige karrieredokument
Saml dine r...
Dyremodeller for aterosklerose
Aterosklerose i kranspulsåren kan føre til iskæmisk hjertesygdom, den næsthyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Selvom der findes velegnede dyremodeller for aterosklerose, rumperer belægningerne kun yderst sjældent hos forsøgsdyr, som derfor ikke opnår de hos mennesker kendte trombedannelser.
Næst efter cancersygdomme er iskæmisk hjertesygdom den hyppigste dødsårsag hos mennesker i den vestlige verden. I udviklingslandene er iskæmisk hjertesygdom i disse år i vækst, efterhånden som levealderen stiger.
Iskæmisk hjertesygdom opstår, når aterosklerotisk (det vil sige åreforkalket) væv i kranspulsåren rumperer og derved skaber en trombe (også kendt som akut myokardieinfarkt (se figur 1). Også den gradvise forsnævring af kranspulsåren kan medføre symptomer i form af angina pectoris (hjertekramper), fordi myokardiet ikke modtager ilt nok. Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for disse sygdomme, der skyldes forsnævringer af kranspulsåren.
Gnavermodeller for aterosklerose
Mus, rotter, kaniner og grise er blandt de mest anvendte forsøgsdyr til forskning i aterosklerose, selvom dyrenes biologi og tendens til at udvikle aterosklerose varierer en del (se tabel 1). Basalt set fodres forsøgsdyrene med et fedtrigt foder, hvorefter de gradvist udvikler aterosklerosen, svarende til forholdene hos mennesker.
Særligt mus anvendes i stort omfang som modeller for aterosklerose, på trods af at de ikke spontant udvikler aterosklerose, og altså heller ikke, når de a...
Stærkere kompetencer til tandbehandling
Siden 2009 har TandDyreklinikken uddannet fagveterinærsygeplejersker i tandbehandling. Nu er 10. hold på vej, og efterspørgslen på kompetencerne er større end nogensinde.
Da TandDyreklinikken i 20...
Når dyreklinikken bliver mere kompleks, skal rådgivningen følge med
Dyreklinikker bliver mere specialiserede, investeringerne større og driften mere kompleks. For Jacob Fredsted fra Dyreklinikken Centrum betyder det, at en bankrådgiver skal kende den veterinære hve...
Indlæg
Gratis webinarer: 10 ting du bør vide før salg af dyreklinik
Fagmagasinet DYRLÆGEN præsenterer i samarbejde med Hejm Vilsgaard Advokater to gratis webinarer for dyrlæger og klinikejere, der overvejer salg af en dyreklinik.
Webinarerne tager udgangspunkt i...
Udbud vedrørende klinikophold for studerende på veterinærmedicin ved AU Viborg
AU Viborg inviterer dyrlægepraksisser til at byde ind på de klinikophold, som skal gennemføres som en del af kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Udbuddet offentliggøres den 3. august 2026 med a...
Ny forskning skal styrke velfærden
Agility er en populær hundesport, men den stiller også store fysiske krav og indebærer en øget risiko for skader.
»Agility kan give hunde gode oplevelser og øge deres velfærd, men sporten rummer også en risiko for skader. Hvis vi skal reducere den risiko og samtidig styrke hundenes velbefindende, har vi brug for mere viden om de fysiske krav, sporten stiller,« siger Anna Boström fra Veterinæruddannelseshospitalet i Helsinki.
Tidligere studier viser, at omkring en tredjedel af alle agilityhunde på et tidspunkt får sportsrelaterede skader. Derfor arbejder forskerne med biomekaniske analyser for bedre at forstå, hvordan de forskellige elementer i agility påvirker hundens muskler, led og skelet.
De undersøger blandt andet, hvordan forskellige springhøjder påvirker landingen, og hvordan kroppen belastes ved afsæt og landing på A-forhindringen – den klassiske rampe, hvor hunden løber op ad den ene side og ned ad den anden.
Sikkerhed i sporten
Nu skal en ny finsk undersøgelse kortlægge, hvordan sporten påvirker hundens krop. Undersøgelsen ledes af Anna Boström fra Veterinæruddannelseshospitalet i Helsinki og støttes af Agria og SKK Forskningsfond.
Projektet bygger på allerede indsamlede data, som nu analyseres med fokus på både springhøjder og bevægelsesmønstre på A-forhindringen. Postdoc-forsker Leena Inkilä står for det praktiske forskningsarbejde og dataanalysen. Resultaterne forventes at give ny indsigt i, hvordan agility påvirker hundens krop, og derm...
Luftkvalitet som overset arbejdsmiljøparameter i veterinær praksis
Erfaringer fra et kirurgikursus hos KRUUSE A/S viser, hvordan målrettet arbejde med luftkvalitet kan reducere partikelbelastning, VOC og lugtgener og samtidig styrke arbejdsmiljøet i kliniske veterinærmiljøer.
Af Jimmy Chr. Link, fagchef, GC Healthcare.
Indeklima og luftkvalitet spiller en central rolle i mange dele af sundhedssektoren. Alligevel har luftens kvalitet traditionelt haft mindre opmærksomhed i veterinær praksis end eksempelvis overfladehygiejne, instrumenthåndtering og procedurer.
Luftens kvalitet er derfor ofte blevet betragtet som en mere diffus faktor. Det er noget, man mærker, når luften føles tung, lugtgenerne bliver tydelige, eller når temperatur og luftcirkulation påvirker opholdet i lokalet. Men i veterinærklinikker og dyrehospitaler arbejder personalet dagligt i miljøer, hvor både partikler, bioaerosoler, mikroorganismer, lugtstoffer og gasformige forureninger kan ophobes.
Det gælder særligt ved kirurgiske indgreb, tandbehandlinger, infektioner og hudlidelser, hvor belastningen af luften kan variere gennem arbejdsdagen.
Det rejser spørgsmålet: I hvilken grad påvirker luftkvaliteten arbejdsmiljøet i veterinær praksis, og hvilke muligheder findes der for aktivt at kontrollere og arbejde med den?
En konkret observation fra kirurgikurset
Under et kirurgikursus i bløddelskirurgi hos KRUUSE A/S i Langeskov blev luftkvalitet et konkret og observerbart tema.
Kurset foregik i et klinisk undervisningsmiljø, hvor deltagere fra f...
Job
