Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Gratis webinarer: 10 ting du bør vide før salg af dyreklinik

Fagmagasinet DYRLÆGEN præsenterer i samarbejde med Hejm Vilsgaard Advokater to gratis webinarer for dyrlæger og klinikejere, der overvejer salg af en dyreklinik. Webinarerne tager udgangspunkt i to forskellige salgssituationer: Salg til kapitalfond eller kæde? 10 ting du bør vide!

Annonce

Annonce

Sandsynligvis kan Maja Allpass snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har. Foto: Ditte Lykke

På tærsklen til at blive specialdyrlæge

I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU). Nu står hun på tærsklen til at blive specialdyrlæge i neurologi. Af alle de områder, en dyrlæge kan specialisere sig i, er neurologi et af de mest komplekse. For Maja Allpass, en nyuddannet Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU), falder det naturligt. Da hun i februar 2025 satte det sidste punktum i sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet, markerede det en milepæl, ikke kun for hendes egen karriere, men også for dansk dyrlægefag. Sandsynligvis kan hun nemlig snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har. En lærerig rejse Fra sit arbejde på AniCura Holbæk Dyrehospital brænder Maja Allpass for at hjælpe hunde og katte med neurologiske lidelser og dele sin viden med både kolleger og kæledyrsejere. Hendes vej mod at blive en af Danmarks få eksperter i veterinær neurologi begyndte i 2019. Mens hun arbejdede i neurologisk specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr, begyndte hun sin masteruddannelse, Master of Companion Animal Clinical Sciences, med speciale i neurologi. »Det lå i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg havde hænderne nede i de neurologiske patienter fra starten,« fortæller Maja Allpass. I september 2021 skiftede hun til AniCura Holbæk Dyrehospital, hvor hun fortsatte sit arbejde med neurologisk...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...

Elektrisk konvertering af atrieflimmer hos heste

I artiklen retter vi blikket mod behandling og prognose og deler vores erfaringer med transvenøs elektrisk kardioversion (TVEC) fra Universitetshospitalet for Store Husdyr. Den bygger på et veterinært kandidatspeciale, der i 2025 fulgte op på alle heste, der var behandlet elektrisk for atrieflimmer gennem de foregående syv år. Atrieflimmer (AF) er den hyppigste patologiske rytmeforstyrrelse hos heste1,2. Tilstanden diagnosticeres især hos sports- og væddeløbsheste, hvor et stort ”atlethjerte”, høj vagal tonus og et forstørret venstre forkammer kan være med til at skabe de elektriske betingelser for, at rytmeforstyrrelsen opstår2,3. Når først hesten har AF, kan forkamrene ikke længere kontrahere koordineret1. Dette reducerer fyldningen af ventriklerne og dermed hjertets slagvolumen med omkring 20 %2. I hvile kan de fleste heste kompensere for dette, men under moderat til hårdt arbejde vil det som regel give nedsat præstation, hurtig udtrætning og sommetider en uhensigtsmæssigt høj hjertefrekvens1,4. Diagnosen stilles med elektrokardiografi (EKG) (figur 1A). Det klassiske fund er en irregulær (kaotisk) rytme, fravær af normale P-takker og små fibrillationsbølger mellem ventriklernes QRS-komplekser (figur 1B). Hos heste, der skal bruges til væddeløb eller ridning, bør rytmen også vurderes under arbejde1,4. Der skelnes mellem anfaldsvis (paroxysmal) og persisterende AF3. Mens persisterende AF kan behandles med enten medicinsk eller elektrisk kardioversion, findes der endnu...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.