Læs de seneste nyheder og fagartikler – DYRLÆGEN.nu

Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet. Du kan også se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Luftkvalitet som overset arbejdsmiljøparameter i veterinær praksis

Erfaringer fra et kirurgikursus hos KRUUSE A/S viser, hvordan målrettet arbejde med luftkvalitet kan reducere partikelbelastning, VOC og lugtgener og samtidig styrke arbejdsmiljøet i kliniske veterinærmiljøer.

Af Jimmy Chr. Link, fagchef, GC Healthcare.

 

Indeklima og luftkvalitet spiller en central rolle i mange dele af sundhedssektoren. Alligevel har luftens kvalitet traditionelt haft mindre opmærksomhed i veterinær praksis end eksempelvis overfladehygiejne, instrumenthåndtering og procedurer.

Luftens kvalitet er derfor ofte blevet betragtet som en mere diffus faktor. Det er noget, man mærker, når luften føles tung, lugtgenerne bliver tydelige, eller når temperatur og luftcirkulation påvirker opholdet i lokalet. Men i veterinærklinikker og dyrehospitaler arbejder personalet dagligt i miljøer, hvor både partikler, bioaerosoler, mikroorganismer, lugtstoffer og gasformige forureninger kan ophobes.

Det gælder særligt ved kirurgiske indgreb, tandbehandlinger, infektioner og hudlidelser, hvor belastningen af luften kan variere gennem arbejdsdagen. Det rejser spørgsmålet: I hvilken grad påvirker luftkvaliteten arbejdsmiljøet i veterinær praksis, og hvilke muligheder findes der for aktivt at kontrollere og arbejde med den?

 

En konkret observation fra kirurgikurset

Under et kirurgikursus i bløddelskirurgi hos KRUUSE A/S i Langeskov blev luftkvalitet et konkret og observerbart tema.

Kurset foregik i et klinisk undervisningsmiljø, hvor deltagere fra forskellige klinikker arbejdede tæt sammen. Miljøet minder om hverdagen i en travl klinik: Flere personer i samme rum, koncentreret arbejde, længerevarende procedurer, biologisk materiale og perioder, hvor partikler og lugtstoffer kan øge belastningen i luften.

I forbindelse med kurset blev der anvendt flere medicinsk godkendte mobile indeklimastyringsenheder med fokus på øget luftskifte, luftens sammensætning og cirkulation i lokalet.

Effekten blev hurtigt bemærket. Flere deltagere oplevede spontant, at luften føltes lettere og mere frisk. Fornemmelser af tung luft og lugtgener, som ofte opstår ved kirurgiske procedurer, blev markant reduceret. Samtidig blev luftcirkulationen oplevet som mere jævnt fordelt og behagelig.

»Den oplevede effekt indtraf fra det øjeblik, løsningen blev taget i brug. Luftskiftet blev oplevet som øget, og der opstod en mere jævn og behagelig luftcirkulation i rummet,« siger Jimmy Chr. Link.

 

Deltagerne blev budt velkommen til kursus i bløddelskirurgi hos KRUUSE A/S.

 

Målinger som supplement til de subjektive observationer

For at supplere de subjektive oplevelser blev der samtidig foretaget målinger af partikelkoncentrationer, VOC og luftkvaliteten i lokalet.

Målingerne viste en markant reduktion i koncentrationen af både partikler og gasformige forureninger. Kombinationen af den oplevede forbedring og de målbare reduktioner i luftbårne forureninger peger på, at luftkvaliteten i kliniske undervisningsmiljøer kan påvirkes hurtigt og effektivt, når der arbejdes aktivt med luftens sammensætning og cirkulation.

Dette er særligt relevant i miljøer, hvor flere personer arbejder tæt sammen, og hvor procedurer kan øge belastningen af både partikler og lugtstoffer i luften.

 

Luft som arbejdsmiljøfaktor i veterinær praksis

Veterinærklinikker og dyrehospitaler er komplekse arbejdsmiljøer, hvor en række faktorer påvirker luftkvaliteten. Patienterne bringer pels, støv, skæl, mikroorganismer og lugtgener med ind i klinikken, samtidig med at der arbejdes med åbne sår, tænder, hudlidelser, rengøringsmidler og klinisk udstyr.

Særligt følgende faktorer kan påvirke indeklimaet i veterinære miljøer:

Bioaerosoler fra dyr og kliniske procedurer Partikler fra pels, støv og materialer Gasformige stoffer og lugtgener Begrænset, varierende eller fraværende ventilation

I modsætning til mange hospitalsmiljøer er ventilationen i veterinærklinikker ofte ikke dimensioneret til at håndtere denne type belastning. Samtidig kan ældre bygninger eller fredede rammer gøre det vanskeligt eller økonomisk udfordrende at etablere eller opgradere ventilationssystemer.

Det betyder, at luftkvaliteten i praksis kan variere betydeligt i løbet af en arbejdsdag – ofte uden at det måles eller dokumenteres.

 

Nye tilgange til indeklimastyring

Erfaringerne fra kirurgikurset peger på en tilgang, hvor luftkvalitet ikke alene håndteres gennem bygningsinstallationer, men også gennem aktive, lokale løsninger.

Den anvendte løsning er baseret på medicinsk godkendt udstyr i en tilpasset kontekst til veterinærsektoren. Teknologien adskiller sig fra traditionelle husholdningsbaserede løsninger ved at være udviklet og dokumenteret til brug i sundhedssektoren og ved at leve op til kravene for medicinsk udstyr.

Som supplement til eksisterende ventilation kan mobile og selvstændige enheder bidrage til:

Kontinuerlig reduktion og kontrol af partikler Reduktion af mikroorganismer i luften Nedbringelse af lugtgener og gasformige forureninger Øget luftskifte og mere jævn luftcirkulation i opholdszonen

 

En væsentlig forskel fra traditionelle ventilationsprojekter er, at denne type løsning kan implementeres uden indgreb i bygningen og med øjeblikkelig effekt. Det gør den særligt relevant i klinikmiljøer med begrænset eller utilstrækkelig ventilation – herunder ældre eller fredede bygninger.

»Værdien for klinikejere ligger ikke kun i bedre luft, men i muligheden for at handle korrekt på et arbejdsmiljøparameter, der ellers er vanskeligt at gribe fat i,« siger Jimmy Chr. Link.

 

Praktiske og økonomiske perspektiver

Ud over de sundhedsfaglige og arbejdsmiljømæssige aspekter rummer aktiv indeklimastyring også praktiske og økonomiske perspektiver.

Traditionelle ventilationsløsninger kan være forbundet med betydelige investeringer, indgreb i bygninger og længere implementeringstider. I mange klinikker er det enten ikke muligt eller ikke prioriteret at etablere sådanne løsninger, selvom der kan være udfordringer med luftkvalitet i den daglige drift.

Mobile indeklimastyringsenheder repræsenterer i den sammenhæng et fleksibelt og omkostningseffektivt alternativ eller supplement, der kan implementeres hurtigt, flyttes efter behov og tilpasses konkrete problemstillinger.

For klinikejere kan det gøre det muligt at arbejde mere målrettet med indeklima og arbejdsmiljø uden større bygningsmæssige ændringer og med en lavere økonomisk barriere end ved omfattende ventilationsprojekter.

 

Fra erfaring til samarbejde

De positive erfaringer fra kirurgikurset dannede efterfølgende grundlag for dialog mellem parterne. Det har ført til et nordisk samarbejde mellem KRUUSE A/S og Airgle Medical Grade med fokus på at styrke indeklima, hygiejne og arbejdsmiljø i veterinærsektoren.

 

Perspektiver for fremtidig praksis

Der er i disse år et stigende fokus på arbejdsmiljø, trivsel og smitteforebyggelse i sundhedssektoren generelt. I den sammenhæng fremstår luftkvalitet som et område med et betydeligt, men endnu ikke fuldt udnyttet potentiale i veterinær praksis.

Erfaringerne fra kliniske undervisningsmiljøer peger på, at selv relativt enkle tiltag kan have en mærkbar effekt – både subjektivt og målbart.

En øget opmærksomhed på luft som arbejdsmiljøparameter kan derfor bidrage til bedre trivsel for personale, reduktion af gener relateret til lugt og partikler, et mere stabilt og kontrolleret indeklima, potentielt forbedrede hygiejneforhold og bedre sikring af det fysiske arbejdsmiljø.

»Indeklima og luftkvalitet er dermed ikke kun et spørgsmål om komfort. Det er et centralt, men ofte undervurderet element i veterinær praksis,« afslutter Jimmy Chr. Link. 

Annonce

Annonce

Dyrlægen

Hvem har ansvaret for klinikkens nye hjælper?

AI kan lette klinikkens hverdag, men hvem bestemmer rammerne, når medarbejderne selv tager teknologien i brug? AI-rådgiver efterlyser ledelse, der følger med ind i arbejdsgangene. Når en hund skal hjem efter en operation, skal ejeren vide, hvad der kræver opmærksomhed de næste dage. Her kan AI eksempelvis hjælpe med et udkast til en hjemsendelsesvejledning ud fra klinikkens godkendte materiale. Men hvem fastlægger indholdet, hvilke oplysninger må værktøjet bruge, og hvem kontrollerer vejledningen, før den bliver udleveret? Eksemplet viser ifølge Jan B. Jensen, chefrådgiver hos JJ Kommunikation, hvorfor AI kræver mere end adgang til et værktøj. Jan B. Jensen rådgiver til daglig klinikker om AI-implementering og fremhæver, at teknologien også ændrer selve ledelsesopgaven. Jan B. Jensen Jan B. Jensen er chefrådgiver hos JJ Kommunikation og rådgiver om AI-implementering med fokus på ledelse, ansvar og arbejdsgange. »Som leder skal du tage stilling til, hvilke opgaver medarbejderne skal løse, hvad AI kan hjælpe med, og hvordan de to bidrag hænger sammen. Ellers overlader du organiseringen til den enkelte medarbejder.« AI venter ikke på en politik Ifølge Jan B. Jensen bør klinikledelsen tage udgangspunkt i, at medarbejderne allerede kan være i gang. Første opgave er derfor at undersøge, hvor og hvordan AI bliver brugt. »Hvis AI ikke er blevet drøftet på et personalemøde, betyder det ikke, at ingen bruger det. Det kan betyde, at medarbejderne hver i...
Dyrlægen

Når koen mister sin drægtighed

Hos køer kan drægtighedstab ske på flere stadier. Artiklen gennemgår årsager til embryonal- og fosterdød, præmatur fødsel og mulighederne for at fastslå årsagen til tabet. Af Jørgen Agerholm og Ja...
Dyrlægen

Når kritikken rammer hele klinikken

Dårligt håndterede konflikter kan koste både arbejdstid, medarbejdertrivsel og klienter, og god konflikthåndtering og krisekommunikation begynder længe inden, problemerne opstår, mener kommunikatio...

Hvordan forbereder du dig bedst til jobsamtalen?

Først og fremmest tillykke. Du skal til jobsamtale. Uanset om du har søgt job på en smådyrsklinik, et dyrehospital eller et tredje sted, kan en god forberedelse give dig mere ro. Her får du Min A-kasses råd til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen. Af Dorthe Lundt, job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Du har skrevet en god ansøgning, og du er blevet kaldt til samtale. Det betyder, at dine kvalifikationer grundlæggende er i orden. Du kan det, der er behov for i stillingen. Formålet med jobsamtalen er derfor at finde ud af, om du er den rette person til stillingen. »Det er tit dine personlige kompetencer, de vil prøve at få et indtryk af for at finde ud af, om de kan se dig som den nye medarbejder, og om du passer ind i gruppen og virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er dig selv,« siger Dorthe Lundt, der er job- og karriererådgiver i Min A-kasse. Forberedelse er nøglen til en god samtale Du er måske lidt nervøs. Det kan føles lidt som om, det er ude af dine hænder. Men der er faktisk meget, du selv kan gøre for at gøre et godt indtryk til samtalen. Jo bedre forberedt, du er, jo mere vil du sandsynligvis slappe af til samtalen. »Det skaber et godt signal til arbejdsgiverne, at du er velforberedt til samtalen. Gør dig derfor nogle tanker om, hvad du kan sige,« siger Dorthe Lundt. Før samtalen Det giver ro i maven at være sikker på alt det praktiske. Hvor afholdes samtalen? Hvad tid? Hvordan kommer du derhen, og hvor lang tid tager det? Kommer...
Dyrlægen

Dyremodeller for menneskets blødersygdomme

Dyremodeller for blødersygdomme er ofte baseret på spontane mutationer eller genetiske modifikationer af de gener, der koder for blodets koagulationsfaktorer. Forsøgsdyrenes størrelse er afgørende for de kliniske symptomer, og en kombination af forskellige dyremodeller giver ofte de mest pålidelige resultater. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital Menneskets blødersygdomme er oftest arveligt betingede, idet patienterne mangler enkelt-gener for funktionsduelige koagulationsfaktorer, som medvirker ved den normale hæmostase (Figur 1). De defekte gener indeholder typisk punktmutationer, deletioner, insertioner eller geninversioner, der enten gør koagulationsfaktorerne helt funktionsløse eller giver dem stærkt nedsat funktion. Blødningerne kan opstå mange steder i kroppen, men det er særligt knæerne, der er udsat for blødningerne, blandt andet på grund af deres mekaniske slitage og knæernes ringe indhold af vævsfaktor (vævstromboplastin), der igangsætter den fysiologiske koagulation ved opståede karskader (Figur 1). Ubehandlede blødninger i leddene kan føre til nedsat ledfunktion (hæmartrose), der undertiden kan være svært invaliderende. Muskelblødninger kan også være et problem, og operationer kan føre til truende blødninger. Blødersygdommene inddeles i sværhedsgraderne mild, moderat og svær afhængigt af, hvor udtalte disse kliniske symptomer er, hvilket oftest er betingede af forskelle i blodets koncentrationer af blodfaktorerne. L...
Dyrlægen

Tredje generation Knold på klinikken i Årslev

Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt. Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S. Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner. [caption id=\"attachment_12008\" align=\"alignleft\" width=\"359\"] Mads Knold og Cecilie Knold er trådt ind i ejerkredsen hos Årslev Dyreklinik og repræsenterer tredje generation i familievirksomheden.[/caption] En naturlig overgang For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind. »Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som c...
Hent flere artikler
Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.