Fagmagasinet DYRLÆGEN

Fagmagasinet DYRLÆGEN er det eneste danske fagmagasin for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende. DYRLÆGENS artikler er af høj faglig kvalitet, og flere er skrevet af dyrlæger med stor ekspertise. Formålet er blandt andet at formidle ny viden fra branchen og sikre dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende relevante opdateringer på de enkelte fagområder. På dyrlaegen.nu, kan du blandt andet læse den digitale udgave af magasinet, se aktuelle job fra den veterinære branche, sammenligne dyreforsikringer og tilmelde dig relevante events.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Dyrlægen
Kommunikationsklumme

Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar

Kloden skriger på bæredygtige løsninger, og som alle andre må dyrlægerne være klar til at påtage sig deres del af ansvaret. Tag FN’s Verdensmål til dig, spar på strømmen, sortér klinikkens affald –...
Dyrlægen
Advertorial

5 konkrete tips til at få et bedre website

Er din klinik usynlig for potentielle klienter? Hvis din klinik ikke kan findes på Google, er svaret ja. Der er mange faktorer, der afgør, om dit website har gode placeringer på Google, tiltrække o...

The pet effect – fup eller fakta?

Skrevet af Peter Sandøe - Professor Københavns Universitet Troen på, at man får et længere og sundere liv, hvis man har en hund, er udbredt, men den savner forskningsmæssigt belæg. Når den alligevel trives, skyldes det i høj grad påvirkning fra kæledyrsindustrien. en undersøgelse fra 2022 kunne mine kolleger og jeg dokumentere, at de fleste hundeejere var meget tæt knyttet til deres dyr. Vi kunne for eksempel se, at 96 procent af danske hundeejere opfattede hunden som en del af deres familie, og 88 procent svarede bekræftende på, at de havde et nært forhold til hunden. Og for flertallet var hunden ikke bare en god ven – men tilsyneladende deres bedste ven – idet 57 procent udtrykte, at de var noget eller helt enige i udsagnet: ’Mit kæledyr betyder mere for mig, end mine venner gør.’ Udenforstående kan spørge, om det er sundt at have et så tæt forhold til dyr. Det mener et flertal af hundeejerne tydeligvis, idet ikke mindre end 82 procent af vores hundeejere var helt eller delvist enige i udsagnet: ’Jeg tror på, at kærligheden til mit kæledyr hjælper mig med at holde mig sund og rask.’ Og griber man sin mobiltelefon og faktatjekker udsagnet, får man hurtigt god støtte af autoritative kilder. Dét gælder for eksempel Hjerteforeningen, på hvis hjemmeside man kan læse en artikel med overskriften: ’Vidste du, at hundeejere lever længere?\' Hjemmesider fra danske dyrlægekæder bekræfter budskabet. Hos dyrlægekæden Anicura kan man læse om et videnskabeligt studie...

Hænderne væk fra det perfekte røntgenbillede

Positionering af smådyr i forbindelse med røntgenoptagelser skal ske håndfrit, så personalet så vidt muligt kan forlade rummet eller træde tilbage under eksponering – og dermed nedsætte risikoen for at blive udsat for sekundær stråling, mener fagveterinærsygeplejerske Liselotte Nielsen. Det kræver imidlertid ændring af nogle arbejdsrutiner i dyrlægepraksis, og det sker ikke af sig selv. [caption id=\"attachment_8698\" align=\"aligncenter\" width=\"auto\"] Med en kombination af elastikker, sandsække og kiler kan et sederet eller vågent dyr lejres meget præcist.[/caption] At tage det perfekte røntgenbillede af en hund eller en kat handler ikke kun om at få det bedst mulige diagnostiske indblik i dyret – men også om dyrets velbefindende, at overholde lovgivningen på området og ikke mindst hensynet til klinikkens personale. Men alle de elementer udelukker på ingen måde hinanden, mener Liselotte Nielsen, der er fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi ved Anicura Københavns Dyrehospital. Hun har over 30 års erfaring i feltet som arbejdsmiljørepræsentant og går meget op i et godt og sikkert arbejdsmiljø. Liselotte Nielsen er desuden også strålebeskyttelseskoordinator og afholder kurser i arbejdsmiljø med blandt (meget) andet sikkerhed omkring arbejde med ioniserende stråling på agendaen. Det er nemlig plads til forbedring på den front, påpeger hun. »Det helt store fokuspunkt for mig er håndfri positionering af smådyr, hvilket vil sige, at dyret lejres ved hj...
Dyrlægen
Magasin

De fire K’er i dyreklinikken

Opdag, hvordan de fire K\'er kan hjælpe din dyreklinik med at opnå en strategisk fordel og forbedre både medarbejder- og klientoplevelser. Af Tobias Dam Hede, PhD, Vetfamily Centrum Dyreklinik. ...
Dyrlægen

Bør vi hjælpe syge pindsvin – eller skal naturen have lov at gå sin gang?

Om hvordan to natursyn, det bestandsorienterede og det individorienterede, kan komme i konflikt med hinanden i forbindelse med vores forhold til vilde dyr – i dette tilfælde syge eller forkomne pindsvin. Af Peter Sandøe, professor og Christian Gamborg, Lektor, Københavns Universitet Mange mennesker fodrer af egen drift, og ofte for egen fornøjelses skyld, fuglene i deres haver, særligt om vinteren. Det må man godt, men det er ikke sådan, at man kan blive straffet i henhold til dyrevelfærdsloven, hvis man glemmer eller bevidst undlader at lægge mad ud til fuglene, og nogle af dem derfor kommer til at sulte. Derimod kan man blive straffet, hvis hønsene i hønsegården kommer til at sulte, fordi man lader være med at fodre dem. Tilsvarende kan man blive straffet, hvis man ikke afliver eller på anden måde hjælper syge høns i ens hønsegård, mens man ikke har en pligt til at hjælpe syge vilde dyr i ens have. Vigtig juridisk skelnen Der er således et skarpt juridisk skel mellem på den ene side husdyrene og andre dyr i ens varetægt, som det er ens pligt at tage sig af, og så de vilde dyr, som i vidt omfang er overladt til sig selv. Så vidt vil de fleste nok også mene, at det er godt. Dette ikke mindst fordi det ville være en uoverkommelig opgave at skulle påtage sig ansvaret for de utallige vilde dyr, som løbende dør af sult, sygdom og skader. Der kan dog opstå problemer den modsatte vej, når borgere sætter sig for at hjælpe bestemte grupper af vilde dyr i nød – og så stø...
Hent flere artikler