Vetnordic er den nye i klassen af leverandører til det veterinære marked. Det vil især være på service, tilgængelighed, e-handelsplatform og grønne tiltag, at Vetnordic vil skille sig ud.
Klarup Dyreklinik er en lille smådyrspraksis i Klarup, Danmark. Trine Møller, blev ejer, da klinikken brugte Vetvision som journalsystem, men softwaren var ikke i stand til at automatisere mange af...
Kloden skriger på bæredygtige løsninger, og som alle andre må dyrlægerne være klar til at påtage sig deres del af ansvaret. Tag FN’s Verdensmål til dig, spar på strømmen, sortér klinikkens affald –...
Er din klinik usynlig for potentielle klienter? Hvis din klinik ikke kan findes på Google, er svaret ja. Der er mange faktorer, der afgør, om dit website har gode placeringer på Google, tiltrække o...
Har du begravet dit website på den digitale kirkegård? Så er du langt fra den eneste. En undersøgelse udført af fagmagasinet DYRLÆGEN viser, at 30 procent af de danske dyreklinikker har lagt deres ...
Stoffel er navnet på verdens nok mest kendte honning-grævling. Han bor på et vildtreservat i Sydafrika – og har med sine mange flugtforsøg demonstreret, hvorfor lige netop han og hans artsfæller siges at være særligt intelligente.
Dyrepasserne på Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre i Sydafrika har efterhånden ikke tal på, hvor mange flugtforsøg deres honning-grævling, Stoffel, har på samvittigheden. Honninggrævlingen (Mellivora capensis), der er medlem af mårfamilien og har en gennemsnitsvægt på 16 kilo og en -længde på 80 centimeter, anses som et af verdens mest frygtløse og vedholdende dyr. Disse styrker må siges at komme til udtryk, når Stoffel giver den gas som udbryderkongen Houdini. Stoffel, der nu har rundet de 20 år, er en af reservatets permanente beboere. Han lever i et nybygget anlæg sammen med sin honning-grævlinge-kone, Hammy. Anlægget kaldes blandt dyrepasserne for ’Alcatraz’, idet det blev etableret som et flugtsikkert hjem for parret. Stoffel er nemlig kendt for sine yderst originale flugtforsøg, og det nye anlæg viste sig da også snart at være lige så let at gennembryde som det gamle.
Dyrepasserne kan efterhånden godt gennemskue, når der er endnu en genial plan i støbeskeen, for så sidder Stoffel i timevis og klør sig på brystet med et snedigt udtryk i ansigtet. Men hvilken plan, der er i støbeskeen, kan ingen regne ud. Opfindsomme flugtforsøg Under det første flugtforsøg, der fandt sted kort efter, at honning-grævlingen var flyttet ind på rese...
Læs med og bliv klogere på, hvilke grundlæggende områder, du som kvægdyrlæge bør kende til, for at kunne rådgive om fodringsmanagement.
Af Troels Løwig Larsen, kvægfagdyrlæge.
Hen over sidste vinter havde jeg fornøjelsen at være kursusleder for DDD’s foderkursus for kvægdyrlæger. Kurset havde et praktisk fokus bygget på grundlæggende viden om fodermidler og vomfysiologi. Konklusionen var klar: Dyrlægen kan bidrage væsentligt og positivt til fodringen i besætningerne. Når der opstår fodringsmæssige udfordringer i en kvægbesætning, er det oftest foderkonsulenten, som inddrages i at løse problemet. Vedkommende har ikke så hyppigt sin gang i besætningerne som dyrlægen – og vil typisk byde ind med at justere lidt på foderplanen. Mange gange passer foderplanen egentlig udmærket, men der kan være en lang og bulet vej fra foderplan og til det, som koen i sidste ende indtager. Foderplanerne i en besætning er normalt baseret på det grovfoder, som er dyrket på ejendommen, og tilskudsfoder i form af for eksempel protein, energi og mineraler.
Ud fra analyser af grovfoder justerer foderkonsulenten foderplanen med andre foderemner, så den modsvarer det ydelsesniveau, som besætningen stræber efter. Så langt så godt. Det store spørgsmål er så, om det, foderplanen angiver, også er det, som køerne i sidste ende æder? Her vil et kendskab til de lokale forhold på bedriften kunne være med til at afdække, hvorfor det nogle steder går rigtig godt – mens der andre steder ofte er problemer...
Dyrlæge og ph.d.-studerende Natacha Severin har et uventet svar parat til dem, der spørger, hvilke dyr hun arbejder med. De er nemlig hverken små eller store – men flade.
»Arbejder du så med små...
Rødovre Dyreklinik vil ved siden af den almene praksis gerne specialisere sig inden for tænder og har derfor investeret i at efteruddanne den 29-årige dyrlæge Martin Schou Niemann, der brænder for ...
Kattetræner Michelle Garnier har udgivet en bog om klikkertræning af katte
’Katten er sgu’ sin egen’, siges det. Men ønsket om at opdrage og knytte sig til sin kat er blevet større. Kattens rolle ...
Vil du bygge bro mellem din klinik og dyreejerne? Sociale medier er nøglen. Med rådgivende opslag og autentiske historier fra klinikken kan du etablere tillid, skabe loyalitet og bidrage til et stæ...
Hvad er fagligt bedst at gøre, når en levende hval strander i Danmark? Historien om den insisterende spækhugger, der igen og igen søgte ind på lavt vand, kan måske lære os at slå koldt vand i blodet, næste gang vi overvejer at iværksætte en redningsaktion. For hvad ved vi egentlig hvalens adfærd?
Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitet
Det vækker altid opsigt, når der spottes spækhuggere i de danske farvande. Spækhugger-strandinger som dem i Randers Fjord (1990), Mandø (1995), Frederikshavn (2007) og Nørslev Strand (2009) giver ekstra meget omtale i medierne. Men størst var dog medieomtalen, da en enlig spækhugger strandede i de indre danske farvande i 2021 og 2022.
Første gang på lavt vand
En enligt svømmende spækhugger var allerede blevet spottet i 2018. Men der var næppe nogen af os i det danske havpattedyrberedskab, som kendte til den, før den pludselig dukkede op ved den jyske østkyst i efteråret 2021. 18. november 2021 lagde spækhuggeren sig på lavt vand ved Als Strand syd for Øster Hurup. Det var en ung han uden synlige ydre skader, og den var ved forholdsvist godt huld. Hvaler, der på denne måde lægger sig på lavt vand, vil ofte være syge eller svækkede, så vi observerede den derfor nøje i de følgende dage – og havde flere møder, hvor vi nøje studerede videoer og billeder. Spækhuggeren havde oprejst rygfinne og stabil vejrtrækning, men den forsøgte ikke selv aktivt at komme fri. Umiddelbart lå den et sted, hvor det var svært at f...