Fagmagasinet DYRLÆGEN

Om hvordan to natursyn, det bestandsorienterede og det individorienterede, kan komme i konflikt med hinanden i forbindelse med vores forhold til vilde dyr – i dette tilfælde syge eller forkomne pindsvin. Af Peter Sandøe, professor og Christian Gamborg, Lektor, Københavns Universitet Mange mennesker fodrer af egen drift, og ofte for egen fornøjelses skyld, fuglene i deres haver, særligt om vinteren. Det må man godt, men det er ikke sådan, at man kan blive straffet i henhold til dyrevelfærdsloven, hvis man glemmer eller bevidst undlader at lægge mad ud til fuglene, og nogle af dem derfor kommer til at sulte. Derimod kan man blive straffet, hvis hønsene i hønsegården kommer til at sulte, fordi man lader være med at fodre dem. Tilsvarende kan man blive straffet, hvis man ikke afliver eller på anden måde hjælper syge høns i ens hønsegård, mens man ikke har en pligt til at hjælpe syge vilde dyr i ens have. Vigtig juridisk skelnen Der er således et skarpt juridisk skel mellem på den ene side husdyrene og andre dyr i ens varetægt, som det er ens pligt at tage sig af, og så de vilde dyr, som i vidt omfang er overladt til sig selv. Så vidt vil de fleste nok også mene, at det er godt. Dette ikke mindst fordi det ville være en uoverkommelig opgave at skulle påtage sig ansvaret for de utallige vilde dyr, som løbende dør af sult, sygdom og skader. Der kan dog opstå problemer den modsatte vej, når borgere sætter sig for at hjælpe bestemte grupper af vilde dyr i nød – og så stø...