Skrevet af Peter Sandøe – Professor Københavns Universitet
Troen på, at man får et længere og sundere liv, hvis man har en hund, er udbredt, men den savner forskningsmæssigt belæg. Når den alligevel trives, skyldes det i høj grad påvirkning fra kæledyrsindustrien.
en undersøgelse fra 2022 kunne mine kolleger og jeg dokumentere, at de fleste hundeejere var meget tæt knyttet til deres dyr.
Vi kunne for eksempel se, at 96 procent af danske hundeejere opfattede hunden som en del af deres familie, og 88 procent svarede bekræftende på, at de havde et nært forhold til hunden.
Og for flertallet var hunden ikke bare en god ven – men tilsyneladende deres bedste ven – idet 57 procent udtrykte, at de var noget eller helt enige i udsagnet: ’Mit kæledyr betyder mere for mig, end mine venner gør.’ Udenforstående kan spørge, om det er sundt at have et så tæt forhold til dyr.
Det mener et flertal af hundeejerne tydeligvis, idet ikke mindre end 82 procent af vores hundeejere var helt eller delvist enige i udsagnet: ’Jeg tror på, at kærligheden til mit kæledyr hjælper mig med at holde mig sund og rask.’
Og griber man sin mobiltelefon og faktatjekker udsagnet, får man hurtigt god støtte af autoritative kilder. Dét gælder for eksempel Hjerteforeningen, på hvis hjemmeside man kan læse en artikel med overskriften: ’Vidste du, at hundeejere lever længere?’
Hjemmesider fra danske dyrlægekæder bekræfter budskabet. Hos dyrlægekæden Anicura kan man læse om et videnskabeligt studie, som angiveligt viste, at folk, der har haft et hjertetilfælde tidligere, kom sig hurtigere, hvis de havde kæledyr.
Endelig kan man på mit eget universitets hjemmeside læse, at universitetet er på vej med ny forskning, som undersøger ’familiedyrenes betydning for øget livskvalitet, mindre sygdom og større trivsel’.
Samspil mellem dyr og menneske
Det lyder næsten for godt til at være sandt, at det at holde hund skulle være ensbetydende med et sundere og længere liv.
Og det er det også, hvis man skal tro ‘the grand old man’ inden for forskningen om forholdet mellem mennesker og dyr, den amerikanske psykologiprofessor Hal Herzog.
Han holdt en inviteret forelæsning på den årlige internationale konference ISAZ (International Society for Anthrozoology Conference) om samspillet mellem dyr og mennesker, som i juni måned foregik i England.
Han talte om ’the pet effect’, som er den engelske betegnelse for den angivelige sammenhæng mellem hold af kæledyr og sundhed, og hans foredrag havde undertitlen: ’Hvad er sandheden om effekten af kæledyr på menneskers sundhed og velvære?’
Den korte udgave af hans svar på spørgsmålet var, at der stort set ikke er nogen dokumenteret positiv effekt, men at stærke kommercielle interesser – understøttet af medierne – bidrager til at
opretholde illusionen om, at der er en videnskabeligt dokumenteret og stor positiv effekt.
Cherry picking
Hvordan harmonerer det med de nævnte udsagn fra diverse danske hjemmesider med tilsyneladende pålidelige afsendere – lyver de? Nu er der som bekendt flere måder at lyve på.
Og når det kommer til resultaterne af videnskabelige undersøgelser, er en relativt udbredt måde at omgås lemfældigt med sandheden på den såkaldte ’cherry picking’.
Metoden består i, at man kun refererer resultaterne af de undersøgelser, som støtter ens påstand, og at man ignorerer dem, som siger noget andet.
Med andre ord plukker man de søde og gode kirsebær – og lader de sure og dårlige blive hængende på træet.
Og det er klart dét, personerne bag de nævnte hjemmesider gør sig skyldige i.
Tag påstanden om, at patienter efter et hjerteanfald kommer sig hurtigere, hvis de har et kæledyr. Denne påstand finder belæg i to store retrospektive studier på amerikanske hjertepatienter publiceret i 1980 og 1995, som konkluderer at især hjertepatienter med hunde klarer sig bedre end dem uden.
Et australsk studie publiceret i 2010 kunne dog ikke reproducere de tidligere fund – men fandt faktisk en negativ effekt, specielt for katteejere.
Alligevel taler den amerikanske hjerteforening – lige som den danske – fortsat om den gavnlige effekt for hjertesundheden af at holde især hund.
Fondsmidler og publikationsbias
Idéen om en mulig positiv sammenhæng mellem hold af kæledyr og øget sundhed har stor intuitiv appel og er nem at få støtte til.
Derfor er der særligt i USA foretaget rigtigt mange studier gennem de seneste godt 40 år.
Det er dog ikke nemt at udføre gode studier på dette område.
Hvis man vil undersøge effekten af en bestemt form for medicin, sker dette typisk via såkaldt randomiserede og blindede prospektive studier. Her deler man en række tilfældigt udvalgte patienter op i to grupper og giver den ene medikamentet og den anden et uvirksomt præparat – uden at patienterne og de ordinerende læger ved, hvad der er hvad.
Den metode kan man af mange grunde ikke bruge på studier af effekten af at holde hund. Man er henvist til såkaldte observationelle studier, hvor man sammenligner en gruppe hundeejere med en gruppe mennesker, som ikke holder hund.
Finder man en effekt, er det vigtigt at stille kritiske spørgsmål om, hvorvidt effekten skyldes hunden, eller at de mennesker, der vælger at holde hund, adskiller sig fra dem, som ikke gør.
Dertil kommer den ikke-målbare effekt af såkaldt publikationsbias, der er en veldokumenteret effekt af, at det er nemmere at få offentliggjort artikler med et positivt resultat, end artikler, som ikke finder en effekt.
Re-analyser
Hal Herzog har i en af sine blogs hudflettet en meget omtalt undersøgelse, som én gang for alle skulle skære igennem usikkerheden ved at udføre en systematisk gennemgang af tidligere undersøgelser på området.
Ved at sammenfatte andres fund kunne de canadiske forskere i artiklen, som blev publiceret i den amerikanske hjerteforenings tidsskrift i 2019, konkludere, at det
at eje en hund giver en 24 procent reduktion i risikoen for at dø tidligt og en 31 procent reduktion i risikoen for at dø af en hjertesygdom.
Dén nyhed gik det år viralt, men desværre holdt den ikke for en nærmere prøvelse.
En gruppe australske forskere re-analyserede undersøgelsens data og fandt frem til, at når man korrigerer for relevante forskelle mellem hundeejere og resten af befolkningen, så er der ikke længere nogen statistisk signifikant positiv effekt af hundehold på den forventede livslængde.
Hal Herzog gennemgår selv i en blog de forskellige studier og konkluderer, at det eneste sted, hvor der måske er noget om snakken, er tre studier fra Sverige og Danmark, hvor det bliver fundet, at enlige mennesker med hund lever lidt længere end enlige mennesker uden – men at der ikke er nogen effekt for hundeejere i et fast parforhold.
Tilsyneladende er det godt for ens forventede livslængde at leve sammen med nogen, og i mangel af bedre kan hunden fylde den rolle.
Kommercielle interesser
Når der tilsyneladende er så lidt evidens for påstanden om sammenhængen mellem sundhed og hundehold, hvorfor lever påstanden så videre i bedste velgående? Det havde Hal Herzog i sin forelæsning to gode forklaringer på:
Den ene er, at historien har en positiv appel, og at medierne derfor gerne viderebringer den. Den anden – og mere dystre – forklaring er, at kæledyrsindustrien, som omsætter for mange milliarder dollars i foder, medicin, dyrlægehjælp og anden service til kæledyrsejere, har en interesse i at promovere ’the pet effect’.
Dette ser man tydeligt i USA, hvor en lang række foderfirmaer, medicinalfirmaer og dyrlægekæder har etableret forskningsinstituttet HABRI (The Human Animal Bond Research Institute),
som skal undersøge båndet mellem mennesker og kæledyr.
Instituttet beskriver selv sit hovedformål som at ’dokumentere den positive sundhedseffekt af at holde kæledyr’.
Denne organisation og firmaerne bag uddeler også store forskningsmidler – og er dermed klart med til at påvirke forskningen på området.
Selv om organisationen forfægter et armslængdeprincip og ikke blander sig i de enkelte forskningsprojekter, kan der klart være en mere subtil påvirkning af forskernes emnevalg og måden, hvorpå de præsenterer deres resultater.
Dén pointe blev understreget i forbindelse med diskussionen af Hal Herzogs indlæg på konferencen, hvor det blev påpeget, at kongressens to vigtigste sponsorer var multinationale firmaer,
som sælger hunde- og kattefoder og andre ydelser til kæledyr, og som åbenlyst vil nyde godt af, at der kommer flere kæledyr.
Det svarer lidt til, at fastfood-industrien fik lov til at sponsorere en konference om folkesundhed. Også når det drejer om forskning i menneskers relation til dyr, er der behov for armslængde til kommercielle interesser.
Hal Herzogs budskab er ikke altid lige populært, og en irriteret kollega har ligefrem offentligt kaldt ham ’en sur, gammel mand’.
Jeg mener dog, at det er ekstremt vigtigt, at der er modige forskere, der – som Hal Herzog – tør stille sig op og tale kæledyrsindustrien imod.
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker er glade for deres hunde og andre familiedyr; men der er også en række potentielle udfordringer for både menneskers og dyrs velfærd ved ukritisk at promovere hold af dyr.
