En ny fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i familiedyrs adfærd kommer både dyr, dyreejere, veterinærsygeplejersker og dyrlæger til gode.
Stressede, aggressive og skræmte dyr er ikke ualmindeligt rundt omkring på de danske dyrlægeklinikker og -hospitaler.
En tysk undersøgelse viser, at under halvdelen af de hunde og katte, der blev observeret, var helt rolige, da de kom ind på klinikken. Over 13 procent måtte lige frem trækkes eller bæres ind på klinikken og næsten 80 procent af dem var bange, når de blev placeret på undersøgelsesbordet.
Dyrenes stressede tilstand påvirker – udover dyret selv – også dets ejer og stemningen på klinikken, da det ikke er nemt at arbejde med skræmte og stressede dyr.
For at komme denne udfordring til livs, tilbyder Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og dyreadfærdskonsulent Iben Meyer nu en ny uddannelse i familiedyrs adfærd.
»Tyskland er bestemt ikke alene om at opleve problemer med angst og stress på dyreklinikker. Vi har også brug for at udvikle dette område i Danmark. Derfor tilbyder vi nu denne uddannelse, som er henvendt til veterinærsygeplejersker, der kan bruge kompetencerne i deres daglige arbejde ude på klinikker og hospitaler,« siger Iben Meyer, som skal undervise på den nye uddannelse.
Det kan ses på bundlinjen
Der har for år tilbage været udbudt to lignende fagveterinærsygeplejerskeuddannelser i familiedyrs adfærd. Men af forskellige årsager har der været en længere pause i udbuddet af denne type uddannelse. Man har nu valgt at tilbyde en uddannelse baseret på et grundigt forarbejde omkring læringsmål, undervisningsform, kursusbeskrivelse, med mere og har forsøgt at finde en form, som kan tilfredsstille alle med interesse for området. Det er forhåbentlig mange, da uddannelsen vil komme både dyr, dyreejere, sygeplejersker og klinikejere til gode.
»Jeg kan godt forstå, at det måske kan være lidt svært for den dyrlæge, der skal betale for uddannelsen at se, hvad han eller hun får ud af det, for der er ikke den samme fokus på dyrs adfærd, som der eksempelvis er på tandpleje,« siger Iben Meyer og fortsætter:
»Det mener jeg dog er en misforståelse, for jeg tror på, at det i fremtiden bliver et kriterie for valg af dyrlæge, at der også er fokus på dyrets mentale sundhed. Hvis dyret har det bedre ved besøget, er ejeren gladere. Det samme er de ansatte, da de ikke skal arbejde med stressede dyr, og i sidste ende vil det kunne ses på bundlinjen, da glade ejere, der har haft en god oplevelse vil komme igen og også anbefale klinikken til andre dyreejere,« siger hun.
Der er desuden også undersøgelser som viser, at diagnosticering og behandling er sikre og bedre, når dyret er roligt.
Teori og praksis
Den nye uddannelse er målrettet veterinærsygeplejersker, som vil få en viden og nogle redskaber, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Det er altså ikke en uddannelse i adfærdsbehandling, men den er i støbeskeen og kommer på et senere tidspunkt.
»Man kan dog sagtens nøjes med at tage den første uddannelse, som udbydes nu. Den senere uddannelse er et tilbud til dem, som gerne vil arbejde med behandling af dyrs adfærd,« siger Iben Meyer.
Der er 11 deltagere på uddannelsen, som gennemførte de første moduler i midten af februar, og som afsluttes med en eksamen i februar 2022, hvorefter dem der består, kan kalde sig Fagveterinærsygeplejerske i Familiedyrs Adfærd. Der er en god grund til, at uddannelsen tager et år og byder på fem moduler, der hver består af to dages undervisning, hvorefter uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave og afslutningsvis en eksamen.
»Der er nødt til at være noget kød på uddannelsen, for det er et stort emne, som skal tages seriøst. Derfor vil der også være en god blanding af teori og praktik, og der vil være en forventning om, at man mellem de forskellige moduler øver sig på klinikken, for det hjælper ikke noget, at man har den rigtige teoretiske viden, hvis ikke man kan bruge den i praksis,« siger Iben Meyer.
Hun er selv uddannet dyrlæge med en ph-d i etologi og også kan kalde sig dyreadfærdsterapeut. Hun har selv både det teoretiske og praktiske på plads, og hun lægger ikke skjul på, at det er to helt basale grundfærdigheder, de studerende skal have styr på i løbet af uddannelsen.
»Vi kommer blandt andet til at arbejde med nogle teknikker til, hvordan man holder stressniveauet nede hos et dyr. Det kan eksempelvis være i forhold til, hvordan klinikken er indrettet, og hvordan man flytter rundt på dyret, men før vi kommer dertil, så skal det basale på plads. Vi skal lære at aflæse dyrets adfærd og beskrive den, for hvis ikke vi forstår dyrets adfærd, aner vi ikke, hvad vi laver, og om det virker. For det andet skal vi forstå de psykologiske læringsprincipper, som ligger bag dyrs adfærd, og vi skal lære at anvende dem i praksis, hvis vi skal have succes med at ændre et dyrs adfærd,« siger hun.
Håb for fremtiden
Fokus på dyrs adfærd er langt fra nyt, og i udlandet findes masser af onlinekurser, som alle kan tage. Det er dog ikke mange steder, hvor der er en specifik uddannelse målrettet veterinærsygeplejersker, og Iben Meyers håb for fremtiden er, at der på alle klinikker er mindst én veterinærsygeplejerske, der er uddannet i adfærd. Et andet stort ønske er, at alt veterinærpersonale bliver bedre til generelt at tænke dyrenes adfærd med ind i håndtering, diagnosticering og behandling.
»Man kan nå rigtig langt ved at have et godt kendskab til dyrenes tidlige tegn på stress og frygt og ved at have konkrete redskaber til hensigtsmæssig håndtering af dyrene. Der er også behov for at kunne rådgive om adfærd på et videnskabelig baseret grundlag. Hvis ikke dyreejere kan bringe adfærdsrelaterede problemer på banen, når de er hos dyrlægen, tyer de ofte til mere eller mindre tilfældige adfærdsfora på de sociale medier, hvor man ikke kan være sikker på den rådgivning, man får. En fagveterinærsygeplejerske i adfærd kan lytte og vejlede professionelt omkring adfærd. Studier har også vist, at dette har en kundefastholdende effekt, og så er vi tilbage ved, at der er tale om en win-win situation, hvis man har personale, der har forstand på dyrs adfærd,« siger Iben Meyer.
