Der er mange grunde til at overveje, hvad man putter i indkøbskurven og i munden, og på det seneste er ønsket om at forhindre klimaforandringer kommet til at spille en stadigt større rolle. FAO udgav i 2006 rapporten `Livestock’s long shadow´, hvor forfatterne nåede frem til, at 18 procent af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser skyldes husdyrproduktion – et tal, der senere er blevet nedjusteret.
En væsentlig del af dette udslip skyldes, ifølge rapporten, fældning af skov til brug for dyrehold eller dyrkning af foderafgrøder. Siden da er kød og andre animalske produkter stadig kommet mere i fokus for de klimabevidste forbrugere.
Veganer, vegetar eller fleksitar
En del mennesker vælger på den baggrund at skære ned på forbruget af kød. I 2018 var der, ifølge en undersøgelse lavet i samarbejde med COOP Analyse, cirka to og en halv procent af danskerne, som var vegetarer, og tallet syntes at være stigende.
Vegetarer er mennesker, som dropper kødet, men fortsat indtager æg og mejeriprodukter. Nogle få vælger dog at leve af en 100 procent plantebaseret kost, altså at blive veganere. Dansk Vegetarisk Forening skønner, på baggrund af den nævnte undersøgelse, at der i 2018 var cirka en halv procent af danskerne, der levede på denne måde. Dette tal er forbundet med større usikkerhed end det foregående, men det er uomtvisteligt, at der er tale om en ret lille andel af befolkningen.
Endelig vælger et større antal mennesker at leve som såkaldte fleksitarer; at de spiser færre animalske produkter og typisk meget mindre af det røde kød, end det er almindeligt at gøre. Ifølge samme undersøgelse er det mellem 12 og 32 procent af befolkningen, der angiver, at de er fleksitarer – afhængigt af hvor stram en definition af begrebet, man bruger. Inden for alle tre kategorier af personer, som i større eller mindre grad fravælger de animalske produkter, er der en stor overvægt at kvinder.
Klimagevinster ved husdyrproduktion
Umiddelbart kunne man tro, at der her er tale om trin på en stige i retning af det stadigt mere klimavenlige, således det er bedre for klimaet, at vi går fra at spise meget kød til at blive fleksitarer, endnu bedre at blive vegetarer og bedst at blive veganere. Denne antagelse bliver der dog stillet seriøse spørgsmålstegn ved i meget af den forskning, som i disse år kommer frem på området. Især er der meget stærke grunde til at betvivle klimagevinsten ved at være vegetar frem for fleksitar; men også i forhold til veganisme er der ting at overveje.
Alt andet lige er det selvfølgelig bedre for klimaet, at mennesker selv spiser fordøjelige planteprodukter, såsom korn og majs, frem for først at lade dem gå gennem et dyr med det store tab af energi, udslip af diverse drivhusgasser fra dyret og andet, som følger med, inden kornet eller majsen er blevet til et stykke kød på vores tallerken.
I forhold til ønsket om at modvirke klimaforandringer vil det dog formodentlig ikke være optimalt, at alle mennesker blev veganere. Husdyrene kan nemlig omsætte en del biologiske ressourcer, herunder græs, som mennesker ikke kan fordøje, og de kan også æde en del restprodukter, som vi ikke ønsker at spise. Det kan eksempelvis være bedre, at mennesker supplerer deres kost med kød fra geder, som har afgræsset marginale jorder, frem for at de alene spiser en plantebaseret kost dyrket på marker, hvor der i stedet kunne være skov. Endvidere kan et begrænset hold af dyr på forskellig måde bidrage til at beskytte biodiversitet, jævnfør dyr som i Danmark bidrager til at holde naturområder fri fra vegetation. Derfor vil det af hensyn til klimaet og naturen være fornuftigt at bevare en vis husdyrproduktion.
Den klimaoptimale kost
Ved årets begyndelse udkom en meget omtalt rapport fra en kommission, som var nedsat af det medicinske tidsskrift `The Lancet´. Kommissionen havde fået til opgave at pege på en kost til verdens befolkning, der er både bæredygtig og sund. Rapporten anbefaler, at man i den velhavende del af verden skal spise meget mindre af de animalske produkter og især af rødt kød end nu; men den anbefalet kost skal, ifølge kommissionen, fortsat indeholde en begrænset mængde æg, kød og mejeriprodukter. Dette er der også sundhedsmæssige grunde til. Selv om det bestemt er muligt at leve sundt som veganer, vil adgang til animalske produkter, ifølge rapporten, gøre det nemmere for mange, ikke mindst blandt verdens fattige, at opnå en ernæringsmæssig god kost.
Lige som der kan stilles spørgsmålstegn ved, om 100 procent veganisme er løsningen på verdens problemer, er der også plads til at diskutere, om det er bedst at leve som vegetar eller fleksitar. For vegetarer er ost og andre mejeriprodukter oplagte alternative proteinkilder. Her er problemstillingen, at mejeriprodukterne har et langt større klimaaftryk end det lyse kød. Således har tænketanken `CONCITO´ regnet sig frem til, at per 100 gram protein giver kyllingekød det halve CO2-aftryk sammenlignet med ost og mælk. Og klimaaftrykket for kylling er, ifølge undersøgelsen, faktisk mindre end for plantefars.
Samlet set kan det derfor vise sig at være bedre for klimaet at vælge at skære ned på kødet, frem for at blive vegetar. At dette ikke er en fortænkt hypotetisk konklusion fremgår af en storstilet undersøgelse gennemført af en række forskere med tilknytning til det amerikanske Johns Hopkins universitet, som for nyligt er publiceret i tidsskriftet `Global Environmental Change´. Her modellerer forskerne konsekvenserne for udledning af drivhusgasser af forskellige måder at ændre spisevaner i forskellige dele af verden. Det viser sig, ifølge forskerne, at det for en typisk forbruger i vores del af verden vil være bedre for klimaet blot at droppe oksekødet end at leve som vegetar med et stort forbrug af ost og mejeriprodukter, og ifølge forskernes beregninger er det endnu bedre at blive fleksitar, hvilket forskerne definerer som, at man kun spiser kød én gang om dagen.
Også fleksitarer, som bekymrer sig om klimaet, bør nøje overveje, hvad de erstatter kødet med. Det angives ofte som bedst at spise mere frugt og grønt, idet man på den måde både mindsker CO2-aftrykket og bliver sundere. Men den nævnte undersøgelse fra `CONCITO´ viser, at salatgrønt og særligt frugt og grønt importeret med fly er langt værre for klimaet end eksempelvis oksekød i forhold til CO2-aftrykket per kalorieenhed eller proteinmængden.
Vi flytter os hele tiden
For en ældre kødspisende mand, som mig, er dette rigtig godt nyt. I forvejen drømmer jeg ikke om at spise animalske produkter til morgenmad (med mindre jeg er på et hotel, hvor de om morgenen serverer bacon og æg). Og en sandwich med humus eller andet lækkert plantepålæg går da også fint som frokost – ikke mindst når jeg til aften med god samvittighed kan lægge lidt, for det meste lyst, kød ved siden af grøntsagerne, og jeg kan slutte af med en bid ost. Dette er en ren win-win-win i forhold til at beskytte klimaet, sikre min sundhed og ikke mindst min spiserelaterede livskvalitet.
Jeg er klar over, at jeg her gør mig sårbar over for et frontalangreb fra veganeren, som kan påpege, at klimaaftrykket fra en totalt plantebaseret kost stadig er under det halve af, hvad jeg kan opnå som fleksitar. For mig at se svarer det lidt til, at man fortæller en person, der er gået fra at køre 30 kilometer på arbejde i en storsvinende benzinbil til at gøre det i en meget energiøkonomisk elbil, at vedkommende i stedet skulle have købt en elcykel og noget regntøj.
Forskning i hvordan vores spisevaner påvirker klimaet og naturen flytter sig rigtig meget i disse år. Og vi flytter os også selv. Da jeg var ung, var det almindeligt, at mænd i min alder afviste at spise grønt med henvisning til, at de ikke var kaniner. Den slags mænd er der ikke så mange tilbage af. Selv om fronterne ofte bliver trukket skarpt op i debatten om den rette måde at spise på, er det vigtigt, også for ældre mænd, at bevare et åbent sind i forhold til muligheder for forbedring.
