varmestress_hos_kooer_dyrlaegen_fagmagasin

Varmestress giver halthed hos køerne

Allerede ved en temperatur på 20 graders varme kombineret med en høj luftfugtighed kan køerne få varmestress. Varmestress ses blandt andet ved ændret adfærd i form af øget stå-tid, hvilket kan resultere i halthed senere i produktionen og medføre lavere mælkeydelse og øget risiko for sur vom.

Høje sommertemperaturer øger risikoen for varmestress hos køerne, og varmestress kan resultere i halthed senere i produktionen. Dette skyldes blandt andet, at køerne står mere op for at sænke kropstemperaturen, når de oplever varmestress. Klovene belastes, når køerne står op, da der er et naturligt højere pres på klovbenet og klovleddene.

Blodstrømningen ned til klovene er ikke så effektiv, når køerne står op, idet køernes indre afkølingsmekanisme gør, at blodet bliver ledt væk fra køernes yderpunkter såsom klovene. Grundet den lavere blodforsyning til klovene vil køerne ligeledes blive begrænset i at bekæmpe betændelsestilstandene i klovene, som opstår på grund af det højere pres på klovene, når køerne står op.

Ligeledes vil den lavere blodforsyning resultere i, at klovenes læderhud vil mangle ilt og næringsstoffer, hvilket gør det vanskeligere for køerne at gendanne sundt hornvæv. Dette medfører tynde såler og øget risiko for udvikling af såleknusninger og beskadigelser i den hvide linje. Hvis der samtidig er dårlig hygiejne i staldmiljøet, er der øget risiko for, at varmestressede køer får digital dermatitis. Dette skyldes, at klovens naturlige forsvarsmekanisme mod bakterier er svækket grundet den lavere blodforsyning.

Halthed giver lavere ydelse

Ovenstående årsager til at varmestress resulterer i halthed hos køerne, medfører også lavere ydelse. Det skyldes, at køernes indre afkølingsmekanisme også påvirker blodtilstrømningen til mælkekirtlerne i yveret ligesom til klovene.

Den lavere blodforsyning resulterer i lavere mælkeproduktion grundet en mindre forsyning af ilt og næringsstoffer til mælkekirtlerne. Dette bekræftes af et forskningsforsøg fra Miner Institute i New York, hvor mælkeydelsen steg med mellem 0,88 og 1,54 liter mælk per time, når koen hvilede i mere end 12 timer om dagen. Dette kan forklares i en øget blodcirkulation til mælkekirtlerne, når koen hviler, hvilket giver optimale betingelser for mælkeproduktion.

Hvile øger også blodcirkulationen til klovene, der øger bekæmpelsen af betændelsestilstande i klovene og regenerering af hornvæv. Sunde klove kan regenerere 3/16 nyt hornvæv i klovene per måned. Dette er en langsommelig proces, og derfor opstår klovproblemerne, når sliddet på klovene overskrider regenereringen af klovenes hornvæv.

Dette opstår blandt andet, når køernes stå-tid øges grundet varmestress, og derfor ses flere halte køer i efteråret, da varmestress medfører efterfølgende halthed. Halte køers aktivitetsniveau bliver lavere grundet ømhed i ben og klove og derfor falder deres foder- og vandoptagelse, hvilket resulterer i lavere mælkeproduktion.

Øget risiko for sur vom

Ligeledes har en hollandsk undersøgelse vist, at drøvtygningen faldt markant, efter køerne var blevet diagnosticeret med halthed. Den lavere drøvtygning resulterer i dårligere foderudnyttelse og dermed lavere ydelse.

Chad Mullins (ph.d.) fra USA har desuden fundet en øget risiko for sub-akut vomacidose (SARA) hos varmestressede køer. Dette skyldes, at varmestress giver nedsat drøvtygning og foderoptagelse, der resulterer i lavere spytproduktion. Dermed er der mindre spyt til at neutralisere pH-værdien i vommen, hvorved pH i vommen bliver mere sur og øger risikoen for vomstader, hvor vompapillerne erstattes af arvæv. Derfor reduceres optagelsen af flygtige fedtsyrer (VFA), hvilket resulterer i en lavere energiforsyning til koen – eksempelvis til mælkeproduktion.

Tidligere undersøgelser viser, at den daglige ydelse gennemsnitlig er 2,7 kilo lavere hos køer med SARA. Dertil er fedt- og proteinindholdet gennemsnit 0,3 procent og 0,12 procent lavere hos køer med SARA sammenlignet med køer uden SARA. Her er det værd at bemærke, at de ødelagte vompapiller ikke kan regenereres, og derfor vil vomskaderne følge koen resten af livet.

Øget udsættelse

Køer med SARA, eller køer som tidligere har haft SARA, har øget risiko for tidlig udsætning på grund af lavere ydelse. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor store vomskaderne, der er forårsaget ved SARA, er, og dermed deres indflydelse på ydelsen.

Ligeledes er halte køer også i øget risiko for udsætning grundet lavere ydelse og øgede udgifter til blandt andet klovbeskæring. Derfor skyldes størstedelen af alle tidligt slagtede køer klov- og lemmelidelser.

Et øget fokus på at hindre varmestress hos køerne vil højne dyrevelfærden og give færre halte køer og køer med SARA. Det vil resultere i en højere ydelse, lavere kodødelighed og en bedre økonomi hos mælkeproducenterne.

Undgå halthed forårsaget af varmestress

Den dyrevelfærdsmæssige og økonomiske fordel ved at minimere varmestress hos køer kan opnås på følgende måder:

  • Hold køerne afkølet
  • Minimér køernes stå-tid
  • Rettidig omhu

Køernes vandoptagelse er vigtig i forhold til afkøling – og dermed hindring af varmestress. Det er derfor vigtigt, at køerne har adgang til frisk og rent drikkevand døgnet rundt. Her bør drikkekarrene rengøres dagligt grundet den gode grobund for bakterier og alger i sommervarmen. Er dette ikke muligt at implementere i de daglige rutiner, bør drikkekarrene som minimum rengøres tre gange om ugen.

Udover vandkvaliteten har vandtilstrømningen også stor betydning for køernes vandoptagelse. Ifølge de danske anbefalinger skal vandtilstrømningen være ti liter per minut i et drikkekar, der rummer 200-300 liter vand. Hvis drikkekarret kun rummer 100 liter vand, skal vandtilstrømningen være 15-20 liter per minut.

Dertil skal drikkepladsen være ti centimeter drikkekar per ko. Dette giver gode forudsætninger for optimal vandoptagelse hos køerne trods de høje sommertemperaturer. Ønsker man at gøre yderligere tiltag for at øge vandoptagelse, kan der suppleres med ekstra salt, hvilket opretholder elektrolytbalancen.

Hold køerne afkølet

For at afkøle køerne er det vigtigt med et højt luftskifte for at sænke luftfugtigheden, da køerne både sveder og udånder mere ved høje lufttemperaturer. Dermed tilføres der meget fugt til luften fra køerne, når de sænker deres kropstemperatur, og det er derfor meget vigtigt at ventilationen virker optimalt – også i vindstille vejr.

De fleste stalde er bygget med naturlig ventilation og derfor skal porte, sider og lignede stå åbne i stalden. Hvis der er vindbrydende net, skal de være rene, så luften er fri til at passere bedst muligt. Dertil bør man være opmærksom på, at en stor propel i loftet modarbejder den naturlige ventilation, da propellen presser luften ned. Hvis den naturlige ventilation ikke er tilstrækkelig til at afkøle køerne, skal der bruges tværventilation. Disse ventilatorer i staldens sider sikre masser af frisk luft på tværs gennem stalden.

Ligeledes kan overbrusning med vand også afkøle køerne hurtigt, men her er det altafgørende, at ventilationen virker optimalt, da det ellers øger luftfugtigheden i stalden, hvilket blot øger varmestress hos køerne.

Ligeledes har øget fugtighed i stalden også en negativ indflydelse på hygiejnen i stalden og dermed klovene. Sammenholdt med varmestressens negative påvirkning på klovene øges risikoen for digital dermatitis. Derfor er overbrusning kun en god løsning, hvis ventilationen virker optimalt.

Minimer køernes ståtid

Køer med varmestress øger stå-tiden med to til tre timer om dagen. Derfor bør stå-tiden minimeres ved eksempelvis ventetiden ved malkningen, sortering af foder ved foderbordet og kø ved drikkekarrene. Bliver køerne alligevel halt bør de komme i klovboksen inden for 24 timer, da ydelsen falder hurtigt efter konstatering af halthed.

Derfor er rettidig omhu både vigtigt i forhold til afkøling af køerne, klovbeskæring og til at få køerne sendt til slagtning.

Vedrørende afkøling kan køer allerede opleve varmestress ved 20 grader kombineret med høj luftfugtighed. Derfor er det vigtigt at tjekke og eventuelt justere vandforsyningen og ventilationen, allerede inden køerne viser tegn på varmestress. Ligeledes bør halte køer sendes til slagtning hurtigst muligt efter beslutningen er taget, da utrivelige køer hverken æder eller drikker optimalt. Dermed taber de sig yderligere og har øget risiko for dehydrering her i sommervarmen, hvilket i værste fald kan resultere i dødsfald.

 

Artiklen er oprigtigt bragt i Bovi.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce