Moderne malkekøer arbejder på kanten af fedtlever i de første uger af laktationen. Ved hjælp af blodprøver kan dyrlægen stille diagnosen tidligt og dermed øge koens chance for overlevelse.
Overgangen fra goldperiode til nykælver kræver meget af den moderne malkeko. De fleste malkekøer arbejder på kanten af – eller med en mild – fedtlever i de første uger af laktationen. Forebyggelse og tidlig diagnostik er altafgørende for at mindske produktionstabet og begrænse de negative følgevirkninger på immunforsvar, reproduktion og produktion. Diagnostikken har indtil nu været begrænset til obduktion af døde køer, men ved hjælp af ASAT-måling i blodprøver kan dyrlægen stille diagnosen sikkert – uden behov for en leverbiopsi.
Hvad er fedtlever?
I de første fire uger af laktationen arbejder de fleste malkekøer på kanten af – eller med en mild – fedtlever. Selv et mildt tilfælde af fedtlever påvirker koens immunforsvar, sundhed og reproduktion i negativ retning. Derfor er forebyggelse og tidlig diagnostik altafgørende for at mindske produktionstabet og begrænse følgevirkningerne.
For at forebygge fedtlever er foderrationen vigtig – den skal være afbalanceret til køernes behov og ydelse både før og efter kælvning. Køer med sygdomme omkring kælvning skal behandles omgående for at forhindre tab af appetit.
Fedtlever opstår, når køerne æder for lidt, æder en ubalanceret diæt, er fede eller presses af høje østrogenkoncentrationer. Derfor opstår fedtlever hyppigst inden for de første fire uger af koens laktation og oftere hos fede køer.
Fedtlever udvikles, når leverens optag af fedt fra blodbanen overskrider organets evne til at oxidere og udskille fedtstofferne. De overskydende fedtstoffer bliver oplagret i leverens celler. Det nedsætter leverens funktion.

Fedtlever inddeles i tre kategorier
Alle malkekøer arbejder med negativ energibalance og mobilisering af fedtvæv i perioden efter kælvning. Når de får styr på mobilisering og foderoptag, udjævnes ubalancen, og de vender tilbage til et normalt stofskifte.
Det er blandt andet det, som gør køerne i stand til at levere den høje ydelse, vi forventer af dem. I nykælverperioden har godt 50 procent af køerne normal-mild fedtlever reaktion. 30-40 procent af køerne har moderat fedtlever og 5-10 procent har svær fedtlever.
I ekstreme tilfælde udvikler køerne leverforvirrethed, der er en reaktion i hjernen, med kramper, ustabil adfærd og koma til følge. Køer, som lægger sig med disse symptomer, har en dårlig prognose.
Risikofaktorer
Risikofaktorerne i skemaet (Tabel 1) kan groft inddeles i tre kategorier: Fodringsbetinget, management og genetisk disponering.

Den altoverskyggende faktor er fede køer (huldscore på over 4,0). De fede køer er mere udsatte for at æde mindre og for at opnå en mere alvorlig negativ energibalance omkring kælvningstidspunkt. Når fede køer faster, mobiliseres deres fedtvæv hurtigere.
Når køerne har kælvet, er de mest omfattende faktorer foderændringer/koncentreret foder, der øger risikoen for sur vom og dermed reducerer tørstofindtaget. Nykælverfodring med for højt proteinindhold øger også risikoen for fedtlever, idet blodets indhold af ammoniak stiger.
Afgoldning med rent halm/vand til fede køer er direkte udløsende for fedtlever. Og meget pressede køer kan lægge sig med alvorlig fedtlever i forbindelse med afgoldningen. De fede køer kan også, efter en lang goldperiode (længere end 70 dage), lægge sig ved bare seks til otte timers faste for eksempel i forbindelse med kælvningen.
I gruppen af management baserede faktorer hører især overbelægning, foderskift, holdskift, forlængede kælvningsintervaller og højere mælkeproduktion til.
Ny og sikker diagnostik i praksis
I 2011 lavede forskerne på Foulum en række forsøg for at finde nye metoder til at diagnosticere fedtlever hos levende malkekøer. Indtil da var sikker diagnostik lig med obduktion af døde køer. De fandt frem til, at leverenzymet ASAT (aspartat aminotransaminase) i kombination med ketonstoffer i urinen var en glimrende biomarkør for fedtlever.
I praksis har vi de senere år overvåget vores løbedrejningsopererede køer med blodprøver for leverenzymet ASAT i et forsøg på at forbedre overlevelsesraten hos køerne.
Vi har testet 160 blodprøver, af dem havde 131 en ASAT på under 400 U/l (Internationale enheder per liter blod) og 29 en ASAT over 400 U/l (Tabel 2).

Overlevelsesraten hos køer opereret for en venstresidig løbedrejning med fedtlever (høj ASAT) var 82,8 procent, og til sammenligning er overlevelsesraten for køer uden fedtlever (lav ASAT) 92,4 procent.
Forebyggelse og behandling
Selv en mild fedtlever har negativ effekt på køernes immunfunktion, reproduktion og ydelse. Det er derfor langt vigtigere at snakke forebyggelse end behandling. For at forebygge fedtlever er rationen altafgørende. Den skal være afbalanceret til køernes behov og ydelse både før og efter kælvning. Køer med sygdomme omkring kælvning skal behandles omgående for at forhindre tab af appetit. Stalden skal være ren, med god plads og frisk luft.
Behandling af mild til moderat fedtlever retter sig mod at korrigere den negative energibalance med glukose infusion i blodbanen og binyrebarkhormon. Behandlingen understøttes med propylenglycol givet i munden. Køer, som vurderes at være i risiko for fedtlever (fede køer), kan med fordel tildeles propylenglycol allerede før kælvningen.
Behandling af alvorlig fedtlever er en langvarig affære, og koen skal ofte have flere behandlinger med både IV (intravenøs) glukose, binyrebarkhormon og propylenglycol givet i munden flere dage i træk. Alligevel er prognosen dårlig.
Referencer kan eftersendes ved henvendelse til skribenten.
Artiklen er tidligere bragt i Bovi – februar 2020.