Otitis externa hos hund er en hyppig årsag til dyrlægebesøg. Selvom diagnosen er almindelig, kan den være til stor frustration for både hund, ejer og dyrlæge. En af de infektioner, der kan give anledning til flest problemer, er infektion med Pseudomonas ssp., som ofte er forbundet med ildelugtende sekret, ruptur af trommehinden, ulcerationer, kroniske forandringer af øregangen og ikke mindst en høj grad af resistens. Alt dette bidrager til en sygdom, der er svær at få bugt med.
Symptomer og klinisk undersøgelse
Alle hunde kan få otitis externa, men nogle hunderacer er mere udsatte end andre. Prædisponerende faktorer, der øger risikoen for infektion, er blandt andre hængeører, snævre øregange, øget voksproduktion og mange hår i ørerne. Primære faktorer som for eksempel atopi, foderallergi og hormonelle lidelser, kan også øge forekomsten af otitis.
Den klassiske patient med Pseudomonas otitis vil ofte præsenteres i klinikken med ildelugtende flåd og irritation i ørerne.
Pseudomonas spp. forårsager på grund af toxindannelse ulcerationer i øregangen, og lidelsen kan derfor hurtigt blive meget smertefuld. Man skal således være forsigtig ved både undersøgelse og oprensning.
Ofte kan det være nødvendigt at bedøve eller sedere hunden, men undersøgelsen er vigtig ikke mindst for at kunne fastslå, om trommehinden er intakt. Trommehinden er ofte rumperet ved infektion med Pseudomonas spp., og dette besværliggør i høj grad behandlingen, da alle veterinært godkendte præparater til lokalbehandling er kontraindicerede.
Undersøgelsen – og den senere behandling – kan yderligere vanskeliggøres af, at øregangene ofte også er ødematøse og stenotiske. I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt at opstarte behandling med binyrebarkhormoner, inden man oprenser øregangen, da det ellers kan være næsten umuligt at komme til i bund.
