En banebrydende dansk undersøgelse viser, at hundes racer kan bestemme via DNA. Dermed er der nu nye faste argumenter for en ændring af hundeloven. DDD er allerede i gang med lobbyarbejde.
Nu ser det endelig ud til, at de danske dyrlæger kan får afgørende indflydelse på Hundeloven. Ny dansk forskning viser banebrydende resultater inden for racebestemmelse via DNA-test, og det kan ikke undgå at få betydning for lovgivningen mener, Hanne Knude Palshof, formand for DDD’s Faggruppe Familiedyr.
»Det er en stor fornøjelse at læse de skelsættende resultater, vores dygtige kolleger har offentliggjort. Med den nye rapport i hånden mener jeg ikke, der kan være tvivl om, at hundelovens tekst angående bevisbyrden skal ændres,« siger Hanne Knude Palshof.
For nylig fortalte Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse om en ny undersøgelse gennemført ved Københavns Universitet, der viser, at både rene racehunde og blandingshunde kan racebestemmes med stor sikkerhed med en DNA-test.
Dette kan få stor betydning for hundeloven, hvor racebestemmelser hidtil har været udført ved hjælp af visuelt skøn – en meget usikker vurderingsmetode.
»Vi er mange interessenter i branchen, der fra starten har gjort opmærksom på, at det ikke er holdbart, at en hunds skæbne skal afgøres efter, hvordan den ser ud uden evidens for, hvilke gener, den bærer på. Derfor er jeg og mange kolleger begejstrede for den nye undersøgelse, der viser, at det nu er muligt at bestemme en hund race ved hjælp af en blodprøve,« siger Hanne Knude Palshof.
Den nuværende praksis er problematisk
Med hjælp fra to specialestuderende og professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, står professor i husdyrgenetik Merete Fredholm bag en undersøgelse, der baner vej for en uvildig og sikker racebestemmelse af hovedparten af hunde mistænkt for at overtræde Hundelovens raceforbud, det vil sige for renracede amstaffer og blandinger heraf. Resultaterne af undersøgelserne blev forsvaret 22. februar og efterfølgende trykt i Dansk Veterinærtidsskrift.
I 2010 blev Hundeloven ændret, og der blev indført et forbud mod 13 hunderacer og blandinger af disse. Lovændringen betød, at hunde af de navngivne racer og blandinger heraf, som er anskaffet efter juli 2010, skal aflives.
Når der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger af disse, kan politiet stille krav om, at ejeren dokumenterer hundens race. Det er altså i dag ejeren, der skal bevise, at hans eller hendes hund er lovlig – det kaldes omvendt bevisbyrde.
»Tidligere har de eneste praktiske muligheder for at dokumentere en given hunds oprindelse været at fremvise en troværdig stamtavle eller at fremskaffe udtalelser fra avlere eller andre troværdige personer. Hvis dette ikke har været muligt, er afgørelser truffet udelukkende på baggrund af politiets vurdering af de mistænkte hundes udseende. Denne praksis er problematisk, idet forskningen viser, at den ikke resulterer i en pålidelig racebestemmelse,« siger Merete Fredholm, Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
Læs hele artiklen her.
