» Vi har en ambition om at være dyrlægernes foretrukne supermarked, og som kunde bliver det nu endnu lettere at handle hos os.« Lars Vilhelmsen, Business Director, KRUUSE Nordic.
» Vi har en ambition om at være dyrlægernes foretrukne supermarked, og som kunde bliver det nu endnu lettere at handle hos os.« Lars Vilhelmsen, Business Director, KRUUSE Nordic.

Ny foder-aftale letter handlen og gavner miljøet

En ny aftale mellem KRUUSE og Hill’s giver nu veterinærklinikker i Norden mulighed for at afgive én samlet ordre på både foder, klinikudstyr, forbrugs- og kæledyrsartikler.

KRUUSE har i en lang årrække været valgt som Hill’s-partner i Norden. Per 1. maj 2023 træder en ny aftale mellem dem i kraft, hvilket betyder, at veterinærklinkkerne fremover nu også vil kunne handle foder hos KRUUSE – ud over forbrugs-, handels- og kapitalvarer.

»Som kunde vil man opleve, at det bliver endnu lettere at handle hos KRUUSE. Vi har en ambition om at være dyrlægernes foretrukne supermarked, og det er derfor en kæmpe glæde, at vi nu kan tilføje endnu en relevant kategori fra Hill’s til vores sortiment – og dermed tilbyde en bredere vifte af produkter inden for foder-kategorien end tidligere,« udtaler Lars Vilhelmsen, Business Director, KRUUSE Nordic.

KRUUSE kender i forvejen Hill’s kunder indgående, idet virksomhedens kundeservice har vejledt og svaret på mange spørgsmål i forbindelse med deres årelange salg af Hill’s-produkterne.

Én samlet bestilling

I forhold til ordreplatformen er der intet, der ændrer sig; som kunde vil man forsat kunne bestille Hill’s-varer via KRUUSE´s hjemmeside. Forskellen er imidlertid, at varerne nu vil kunne bestilles og leveres samlet sammen med andre varer fra KRUUSE.

Og særligt dét, at bestillings- og leveringsprocessen bliver lettere, er noget, som såvel kunder som KRUUSE kan få stor glæde af. Den ny aftale, hvor KRUUSE fremover vil samsende egne og Hill’s varer i én samlet forsendelse, forventes nemlig at resultere i mindre administration i forhold til fakturering, færre ordrehåndteringer – og ikke mindst en stor miljømæssig gevinst.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce