Første EU-godkendte vaccine der har vist reducering af kliniske tegn forårsaget af Cryptosporidium parvum hos kalve fra fødslen og fremefter.
Europa-Kommissionen har udstedt markedsføringstilladelse til MSD Animal Health for BOVILIS CRYPTIUM®.
BOVILIS CRYPTIUM® er den første EU-godkendte vaccine til reducering af kliniske tegn forårsaget af infektion med Cryptosporidium parvum hos kvæg. Ifølge den centrale godkendelsesprocedure er BOVILIS CRYPTIUM® nu godkendt i alle EU-lande.
BOVILIS CRYPTIUM® er indiceret til aktiv immunisering af drægtige kvier og køer for at øge antistofindholdet i deres råmælk mod Gp40 af C. parvum. BOVILIS CRYPTIUM® er den første maternelle C. parvum vaccine til kvæg. C. parvum er en meget smitsom zoonotisk parasit, der forårsager cryptosporidiose; én af de væsentligste gastointestinale sygdomme hos kvæg.
»MSD Animal Health er stolt af at lancere BOVILIS CRYPTIUM® – en ny, videnskabelig metode til bekæmpelse af den tabsvoldende parasit C. parvum, som påvirker Europa og resten af verden,« siger Philippe Houffschmitt, DVM, MBA, associeret vicepræsident for den globale kvægforretning hos MSD Animmal Health.
»Denne nye vaccine giver neonatal beskyttelse og kan dermed bidrage til at opretholde kvægets trivsel fra de første dage af livet samt bidrage til global fødevareproduktion og -sikkerhed,« tilføjer Philippe Houffschmitt.
Vaccination af drægtige kvier og køer kan beskytte kalven fra fødslen, hvor den er allermest sårbar. Parasitten spiller en betydelig rolle i udvikling af kalvediarré, der er den hyppigste dødsårsag i unge kalve, og som i svære tilfælde kan have langsigtet effekt på tilvækst og kalvens senere kød- eller mælkeproduktion.