Skal antibiotikaforbruget reduceres, er der brug for helhedssyn. Der skal forskes i både ernæring, produktionssystemer og sygdomshåndtering, mener professor Jens Peter Nielsen, og til det er der blandt andet brug for flere ph.d.-studerende.
Fagmagasinet DYRLÆGEN er taget på besøg i HERD-bygningen på Grønnegårdsvej på Frederiksberg hos Jens Peter Nielsen, der i 20 år har været professor i sundhed og sygdom hos grise. Det kaldes HERD-bygningen, fordi en stor del af Centre for HERD-Oriented Education, Research and Development (HERD) ligger her, hvor Jens Peter Nielsen og kollegerne forsker med fokus på helheden.
»Centerets navn understreger, at vi som udgangspunkt arbejder besætningsorienteret med husdyrproduktion, ernæring og sundhed,« siger professor Jens Peter Nielsen og pointerer, at et helhedssyn er nødvendigt for at forstå de forhold, der påvirker sundhed, velfærd og produktionsniveau i husdyrbesætninger i dag.
»I vores sektion arbejder både husdyrforskere og dyrlæger sammen. Det giver en god synergi og inspiration. Både samfundet, husdyrbrancherne og firmaerne har stærkt fokus på sundhed og velfærd i besætninger. ’One health-tankegangen’ i forhold til antibiotikaresistens og fødevaresikkerhed er af stigende betydning, og for at kunne reducere antibiotikaforbruget skal der forskes i både ernæring, produktionssystemer medicinanvendelse (Vetstat) og sygdomshåndtering,« siger Jens Peter Nielsen.
Fokus på antibiotikareduktion
Antibiotikaresistens i humansektoren er et reelt terapeutisk problem, fortæller Jens Peter Nielsen.
»I de lande hvor antibiotika anvendes lemfældigt, er situationen stærkt bekymrende. Men det må kaldes for noget af en proportionsforvrængning, når det i Danmark er blevet en almindelig opfattelse, at den største trussel for folkesundheden udgøres af det veterinære antibiotikaforbrug,« siger han.
Jens Peter Nielsens forskning viser, at der er mange myter vedrørende antibiotikaanvendelse. For eksempel, at enkeltdyrsbehandling er en sikker måde til at undgå resistensudvikling.
»Da vi undersøgte enkeltdyrsbehandling ved injektion i fem dage, fandt vi præcis den samme kortvarige resistensudvikling som ved flokbehandling, hvor alle grise i et rum blev behandlet samtidigt i drikkevandet. Derimod gav flokbehandlingen med tetracyklin en langt bedre behandlingseffekt mod enteritis forårsaget af Lawsonia intracellularis. Vi kunne også se, at en halvering af den anbefalede dosis tetracyklin havde en næsten ligeså god effekt mod Lawsonia intracellularis som den anbefalede dosis, og at den lave dosis ikke øgede resistensudviklingen,« siger Jens Peter Nielsen.
Han påpeger, at dette er i tråd med humane undersøgelser af forkortede behandlingsperioder.
Mængden afgør resistensudvikling
Meget tyder således på, at det er den samlede antibiotikamængde, der driver resistensudviklingen snarere end den ene eller anden behandlingsstrategi.
»Vi vil derfor forske i mere fleksible behandlingsstrategier, hvor der opnås en bedre sundhed med et mindre antibiotikaforbrug. På denne måde håber vi, at kunne medvirke til en reduktion af det samlede antibiotikaforbrug,« siger Jens Peter Nielsen.
Ifølge Jens Peter Nielsen er der ingen vej uden om en fortsat kraftig reduktion af antibiotikaforbruget i både veterinær og humansektoren, da det er den sikreste måde at forebygge fremtidige resistensproblematikker.
»Det er også blevet en international konkurrenceparameter ved eksport af kød. Forbrugerne i både USA, Kina og i Danmark er villige til at betale en merpris for kød fra dyr, der aldrig har modtaget antibiotikabehandling. Der opdrættes i Danmark omkring 200.000 grise årligt uden brug af antibiotika, og dette tal forventes at stige til 1,5 millioner i 2021,« fortæller Jens Peter Nielsen.
Læs hele artiklen her
