Erfaringer fra et kirurgikursus hos KRUUSE A/S viser, hvordan målrettet arbejde med luftkvalitet kan reducere partikelbelastning, VOC og lugtgener og samtidig styrke arbejdsmiljøet i kliniske veterinærmiljøer.
Af Jimmy Chr. Link, fagchef, GC Healthcare.
Indeklima og luftkvalitet spiller en central rolle i mange dele af sundhedssektoren. Alligevel har luftens kvalitet traditionelt haft mindre opmærksomhed i veterinær praksis end eksempelvis overfladehygiejne, instrumenthåndtering og procedurer.
Luftens kvalitet er derfor ofte blevet betragtet som en mere diffus faktor. Det er noget, man mærker, når luften føles tung, lugtgenerne bliver tydelige, eller når temperatur og luftcirkulation påvirker opholdet i lokalet. Men i veterinærklinikker og dyrehospitaler arbejder personalet dagligt i miljøer, hvor både partikler, bioaerosoler, mikroorganismer, lugtstoffer og gasformige forureninger kan ophobes.
Det gælder særligt ved kirurgiske indgreb, tandbehandlinger, infektioner og hudlidelser, hvor belastningen af luften kan variere gennem arbejdsdagen.
Det rejser spørgsmålet: I hvilken grad påvirker luftkvaliteten arbejdsmiljøet i veterinær praksis, og hvilke muligheder findes der for aktivt at kontrollere og arbejde med den?
En konkret observation fra kirurgikurset
Under et kirurgikursus i bløddelskirurgi hos KRUUSE A/S i Langeskov blev luftkvalitet et konkret og observerbart tema.
Kurset foregik i et klinisk undervisningsmiljø, hvor deltagere fra forskellige klinikker arbejdede tæt sammen. Miljøet minder om hverdagen i en travl klinik: Flere personer i samme rum, koncentreret arbejde, længerevarende procedurer, biologisk materiale og perioder, hvor partikler og lugtstoffer kan øge belastningen i luften.
I forbindelse med kurset blev der anvendt flere medicinsk godkendte mobile indeklimastyringsenheder med fokus på øget luftskifte, luftens sammensætning og cirkulation i lokalet.
Effekten blev hurtigt bemærket. Flere deltagere oplevede spontant, at luften føltes lettere og mere frisk. Fornemmelser af tung luft og lugtgener, som ofte opstår ved kirurgiske procedurer, blev markant reduceret. Samtidig blev luftcirkulationen oplevet som mere jævnt fordelt og behagelig.
»Den oplevede effekt indtraf fra det øjeblik, løsningen blev taget i brug. Luftskiftet blev oplevet som øget, og der opstod en mere jævn og behagelig luftcirkulation i rummet,« siger Jimmy Chr. Link.
Målinger som supplement til de subjektive observationer
For at supplere de subjektive oplevelser blev der samtidig foretaget målinger af partikelkoncentrationer, VOC og luftkvaliteten i lokalet.
Målingerne viste en markant reduktion i koncentrationen af både partikler og gasformige forureninger. Kombinationen af den oplevede forbedring og de målbare reduktioner i luftbårne forureninger peger på, at luftkvaliteten i kliniske undervisningsmiljøer kan påvirkes hurtigt og effektivt, når der arbejdes aktivt med luftens sammensætning og cirkulation.
Dette er særligt relevant i miljøer, hvor flere personer arbejder tæt sammen, og hvor procedurer kan øge belastningen af både partikler og lugtstoffer i luften.
Luft som arbejdsmiljøfaktor i veterinær praksis
Veterinærklinikker og dyrehospitaler er komplekse arbejdsmiljøer, hvor en række faktorer påvirker luftkvaliteten. Patienterne bringer pels, støv, skæl, mikroorganismer og lugtgener med ind i klinikken, samtidig med at der arbejdes med åbne sår, tænder, hudlidelser, rengøringsmidler og klinisk udstyr.
Særligt følgende faktorer kan påvirke indeklimaet i veterinære miljøer:
- Bioaerosoler fra dyr og kliniske procedurer
- Partikler fra pels, støv og materialer
- Gasformige stoffer og lugtgener
- Begrænset, varierende eller fraværende ventilation
I modsætning til mange hospitalsmiljøer er ventilationen i veterinærklinikker ofte ikke dimensioneret til at håndtere denne type belastning. Samtidig kan ældre bygninger eller fredede rammer gøre det vanskeligt eller økonomisk udfordrende at etablere eller opgradere ventilationssystemer.
Det betyder, at luftkvaliteten i praksis kan variere betydeligt i løbet af en arbejdsdag – ofte uden at det måles eller dokumenteres.
Nye tilgange til indeklimastyring
Erfaringerne fra kirurgikurset peger på en tilgang, hvor luftkvalitet ikke alene håndteres gennem bygningsinstallationer, men også gennem aktive, lokale løsninger.
Den anvendte løsning er baseret på medicinsk godkendt udstyr i en tilpasset kontekst til veterinærsektoren. Teknologien adskiller sig fra traditionelle husholdningsbaserede løsninger ved at være udviklet og dokumenteret til brug i sundhedssektoren og ved at leve op til kravene for medicinsk udstyr.
Som supplement til eksisterende ventilation kan mobile og selvstændige enheder bidrage til:
- Kontinuerlig reduktion og kontrol af partikler
- Reduktion af mikroorganismer i luften
- Nedbringelse af lugtgener og gasformige forureninger
- Øget luftskifte og mere jævn luftcirkulation i opholdszonen
En væsentlig forskel fra traditionelle ventilationsprojekter er, at denne type løsning kan implementeres uden indgreb i bygningen og med øjeblikkelig effekt. Det gør den særligt relevant i klinikmiljøer med begrænset eller utilstrækkelig ventilation – herunder ældre eller fredede bygninger.
»Værdien for klinikejere ligger ikke kun i bedre luft, men i muligheden for at handle korrekt på et arbejdsmiljøparameter, der ellers er vanskeligt at gribe fat i,« siger Jimmy Chr. Link.
Praktiske og økonomiske perspektiver
Ud over de sundhedsfaglige og arbejdsmiljømæssige aspekter rummer aktiv indeklimastyring også praktiske og økonomiske perspektiver.
Traditionelle ventilationsløsninger kan være forbundet med betydelige investeringer, indgreb i bygninger og længere implementeringstider. I mange klinikker er det enten ikke muligt eller ikke prioriteret at etablere sådanne løsninger, selvom der kan være udfordringer med luftkvalitet i den daglige drift.
Mobile indeklimastyringsenheder repræsenterer i den sammenhæng et fleksibelt og omkostningseffektivt alternativ eller supplement, der kan implementeres hurtigt, flyttes efter behov og tilpasses konkrete problemstillinger.
For klinikejere kan det gøre det muligt at arbejde mere målrettet med indeklima og arbejdsmiljø uden større bygningsmæssige ændringer og med en lavere økonomisk barriere end ved omfattende ventilationsprojekter.
Fra erfaring til samarbejde
De positive erfaringer fra kirurgikurset dannede efterfølgende grundlag for dialog mellem parterne. Det har ført til et nordisk samarbejde mellem KRUUSE A/S og Airgle Medical Grade med fokus på at styrke indeklima, hygiejne og arbejdsmiljø i veterinærsektoren.
Perspektiver for fremtidig praksis
Der er i disse år et stigende fokus på arbejdsmiljø, trivsel og smitteforebyggelse i sundhedssektoren generelt. I den sammenhæng fremstår luftkvalitet som et område med et betydeligt, men endnu ikke fuldt udnyttet potentiale i veterinær praksis.
Erfaringerne fra kliniske undervisningsmiljøer peger på, at selv relativt enkle tiltag kan have en mærkbar effekt – både subjektivt og målbart.
En øget opmærksomhed på luft som arbejdsmiljøparameter kan derfor bidrage til bedre trivsel for personale, reduktion af gener relateret til lugt og partikler, et mere stabilt og kontrolleret indeklima, potentielt forbedrede hygiejneforhold og bedre sikring af det fysiske arbejdsmiljø.
»Indeklima og luftkvalitet er dermed ikke kun et spørgsmål om komfort. Det er et centralt, men ofte undervurderet element i veterinær praksis,« afslutter Jimmy Chr. Link.
