Med 250 små fortællinger i en jubilæumsbog markerer Veterinærskolen 250-året for veterinæruddannelsen. Bogen udkom 11. maj i år, og DYRLÆGEN giver et smugkig i den spritny udgivelse.
Uddrag fra Jubilæumsbogen ’Veterinærskolen – Et indblik i 250 års historie’:
The Jensen Sarcoma
Den 29. januar 1907 obducerede professor C.O. Jensen (1864-1934) to rotter i sit laboratorium. De var en del af et forsøg i B. Bangs arbejde med at finde en måde at bekæmpe tuberkulosebakterier hos kvæg på. Da rotterne blev obduceret, fandtes ingen bakterier ved den efterfølgende bakteriologiske undersøgelse. I stedet fandt han i begge rotter en svulstlidelse, der histologisk kunne bestemmes til at være et sarkom.
Tumorvævet blev transplanteret til andre forsøgsrotter, hvor det viste sig, at det var i stand til at vokse. Rotter med tumoren blev efterfølgende sendt til cancerforskningscentre i adskillige lande, og ‘The Jensen Sarcoma’ blev navnet på denne kræftforskningsmodel, som siden er blevet anvendt i kræftforskning. ‘Jensen Sarcoma’-cellelinjer kan stadig købes i dag.
Hesteambulance
Landbohøjskolens hestetrukne hesteambulance fra 1920. Ambulancen gjorde det muligt at transportere store husdyr til klinikken. Kusken på billedet blev senere klemt ihjel af en tyr, som skulle transporteres til Medicinsk Klinik. Derfor blev der efterfølgende bygget et rum bag kuskesædet, som kunne beskytte vognens fører.
Kunstig sædoverførsel
De første forsøg med kunstig sædoverførsel blev udført på hunde af den italienske fysiolog L. Spallanzani i 1780. Men det var først i slutningen af 1800-tallet, at teknikken for alvor fandt indpas i videnskaben. På Landbohøjskolen udførte professor G. Sand (1861-1921) og V. Stribolt (1868-1907) forsøg med sædoverførsel i 1899, med henblik på at anvende det i hesteavl. De opgav arbejdet, men kort tid efter lykkedes det den russiske biolog I.I. Ivanoff at udvikle de første praktiske metoder til kunstig befrugtning. Hans arbejde førte til store projekter med reguleret kvægavl.
Det innovative arbejde i Rusland inspirerede i 1935 professor Eduard Sørensen (1898-1972) fra Afdeling for Normal Anatomi til at forsøge sig inden for området. Han var interesseret i at undersøge oksefostre med en nøjagtigt bestemt alder og samtidig udvikle en metode til kunstig sædoverførsel, der kunne anvendes af enhver praktiserende dyrlæge. Professor Sørensens forsøg kom til at danne grundlaget for, at Danmark gennem årene har indtaget en førende position, hvad angår insemination på kvæg. I løbet af få år var han med til at ændre hele avlsarbejdet, så enhver landmand fik mulighed for at benytte Danmarks bedste tyre, undgå indavl og ikke risikere at trække sygdom ind i besætningen ved at hente en fremmed tyr ind. I dag befrugtes stort set alle danske køer kunstigt.
Pelsdyr
I 1928 blev Danmarks første rævefarm etableret, og i løbet af 1930’erne kom flere til. På det tidspunkt var landbrugskrisen skyld i, at priserne på korn, mejeriprodukter og kød var rekordlave, og det fik flere landmænd til at etablere pelsdyrproduktion for at supplere deres indtægt. I slutningen af 1930’erne begyndte importen af mink fra Nordamerika, og efterfølgende blev der også bygget sumpbæverfarme. I midten af 1940’erne lå antallet af pelsdyrfarme i Danmark på over 4.500.
Med indførslen af pelsdyr opstod der et nyt veterinært virkefelt, og i 1941 begyndte Forsøgslaboratoriet at udføre forsøg med pelsdyr. Det første forsøg blev iværksat, fordi avlerne under krigen havde svært ved at skaffe foder nok til dyrene, særligt animalsk protein var en mangelvare. Undersøgelserne, som blev udført af professor J. Jespersen på Statens Forsøgsgård, Trollesminde, skulle afklare mulighederne for at erstatte protein med andre mere tilgængelige fødeemner.
I 2019 var der 1.060 pelsdyrfarme i Danmark, hvoraf 1.008 var minkfarme. I juni 2020 blev det bekræftet, at danske minkfarme var inficeret med coronavirus, og det blev besluttet at slå alle bestande ned for at forhindre smittespredning.
Ambulatorisk Klinik
I tiden op til Første Verdenskrig var patienterne på Ambulatorisk Klinik hovedsageligt heste, da antallet af kvægpatienter var aftagende, og antallet af mindre husdyr var relativt lille. Efter krigen var København i vækst, og det kombineret med den forbedrede levestandard, medvirkede til en markant stigning i antallet af mindre husdyr, særligt hunde.
Under Anden Verdenskrig var der igen en stigning i antallet af hunde, blandt andet fordi mange anskaffede sig vagthunde på grund af de usikre forhold. I begyndelsen af 1950’erne var der derfor et betydeligt antal patienter i kategorien hunde og mindre husdyr på Ambulatorisk Klinik. Denne tendens fortsatte i årene fremefter. Ambulatorisk Klinik havde i 1900 omkring 1.500 hunde som patienter, i 1930 var antallet omkring 2.000, og i 1957 var antallet af hundepatienter steget til over 6.000.
I 2022 behandlede Universitetshospitalet for Familiedyr mere end 20.000 patienter, hvoraf ca. 15.000 var hunde.
Vilde kæledyr
Siden den 24. oktober 1977 har Washingtonkonventionen været gældende i Danmark. Det er en international konvention til kontrol af handel med vilde dyr og planter. Før konventionen trådte i kraft, var det ikke helt ualmindeligt, at Ambulatorisk Klinik modtog henvendelser om behandling af vilde dyr, såsom aber, bjørne og leoparder, der blev holdt som kæledyr hos private. En af dem var en kapucinerabe, som led af osteoporose; en knoglelidelse, der giver skøre og skrøbelige knogler, forårsaget af blandt andet inaktivitet, samt mangel på calcium og D-vitamin. Aben blev bragt til Vagtstuen i 1960’erne, men dens tilstand var så fremskredet, at den ikke kunne behandles.
