Dyrlægen

Hvor går katten hen, når den går ud?

Over en halv million danske ejerkatte løber på daglig basis frit rundt i andre menneskers haver og i naturen. Den typiske parcelhuskat passerer på en uge knap 80 forskellige haver. Det viser en undersøgelse, hvor næsten 100 danske katte blev fulgt i en uge ved hjælp af GPS-trackere. Konflikter mellem katteejere og kattehadere ligger lige for.

Katten er et populært familiedyr i Danmark. En undersøgelse gennemført i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Center for Forskning i Familiedyr viste, at 14 procent af danske familier i 2021 havde en kat. Da en del katteejere har mere end én kat svarer det til mere end 700.000 katte i Danmark.

Disse katte er ikke jævnt fordelt. En undersøgelse fra 2015 viste, at jo længere ud på landet, man kommer, des flere katte er der. Dette hænger klart sammen med måden, folk bor på. Således havde fem gange så mange af dem, der bor på en gård eller i et hus på landet en kat, som af dem der bor i etageejendom uden have. Villakvartererne ligger et sted mellem de to. Da cirka to tredjedele af danskerne bor i hus, er der rigtig mange katte i de danske parcelhuskvarterer.

De fleste katteejere, som har mulighed for det, vil lade deres katte komme ud enten via en kattelem eller ved at lukke katten ud og ind, når den beder om det. Da katten er en dygtig klatrer, og da de færreste orker at investere i at sætte et kattesikkert hegn omkring deres have, har de fleste katte, som bliver lukket ud, mulighed for at strejfe rundt udenfor deres ejeres haver. Ifølge undersøgelsen fra 2015 var det kun en fjerdedel af alle katteejere, som enten havde en indekat eller en kat, som kun kunne komme ud i en lukket have. De resterende tre fjerdedele af katteejerne lader deres over en halv million katte bevæge sig på egne poter ud i det omgivende samfund.

Spørgsmålet er så, hvor katten går hen, når den forlader sin ejers have? Det har vi undersøgt sidste år og for nylig publiceret en artikel om i det videnskabelige tidsskrift Animals.

Vi rekrutterede til undersøgelsen 97 katteejere, som var villige til i en uge at lukke deres kat ud med en lille GPS-sender monteret i et halsbånd. Den sendte via et simkort løbende kattens koordinater op i skyen, hvorfra vi kunne opsamle data om kattens bevægelser. Ejerne skulle først vænne deres kat til at gå med senderen, og de skulle udfylde et spørgeskema med oplysninger om deres katte. Til gengæld fik de selv mulighed for via deres mobiltelefoner nøje at følge deres kattes hidtil mere eller mindre hemmelige udendørs liv.

Vi fandt, at den typiske kat (medianen) tilbringer godt fem timer om dagen ude, og i den tid går den lidt over to kilometer. Målt over en uge har katten et område, den færdes i, på omkring fem hektar, hvilket cirka svarer til syv fodboldbaner eller knap 80 almindelige villahaver. Så den typiske kat kommer relativt langt omkring – og nok meget længere end de fleste katteejere forestiller sig.

Der var samtidig forskelle mellem kattene. Dels var der en stor individuel variation, hvor området, katten færdedes i, varierede fra én til 113 hektar. Dels var der en sammenhæng med kattenes alder, hvor ældre katte bevægede sig mindre end deres yngre kolleger. Endelig gik kattene længere, hvis der var et naturområde i nærheden af deres bolig, og de gik mindre, hvis det regnede.

Der er rundt omkring i verden lavet en del studier af, hvor langt ejerkatte går, og vores fund stikker ikke væsentligt ud i forhold til, hvad de fleste andre har fundet. Generelt finder man en sammenhæng med graden af bymæssig bebyggelse og antallet af andre katte i nabolaget. Jo mere bymæssig bebyggelse og jo flere andre katte, jo kortere går kattene.

I lyset af vores og andres fund kan man for det første konkludere, at katten har et naturligt behov for at patruljere i det område, den lever i. At spærre en kat inde i en lejlighed eller i en lille indhegnet have er i de fleste tilfælde at gøre vold på kattens natur og dermed i strid med dyrevelfærdslovens målsætning om, at de, der holder dyr, skal tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov.

Der er dog også anden dansk lovgivning, som peger i modsat retning. Det gælder ikke mindst lov om mark- og vejfred, ifølge hvilken ”enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget”, og ifølge hvilken katte også er at regne som husdyr. Det er den lov, som personer, der ikke ønsker fremmede katte i deres have, kan forsøge at henholde sig til. Disse personer udgør et markant mindretal af den danske befolkning. Ifølge den tidligere omtalte undersøgelse fra 2015 var der 27 procent af de adspurgte, som mente, at det er et problem, at katte får lov til at gå frit omkring, og af dem var det godt halvdelen (15 procent af befolkningen – lad os her kalde dem ”kattehaderne”), som mente, at katteejere skulle holde deres katte inde.

Kattehaderne har således loven på deres side; men i praksis er der dog ikke så meget, de kan bruge den til. Politiet rykker ikke ud, hvis man ringer og siger, at der sidder en fremmed kat og skider i ens rosenbed. Og mens der tidligere var mulighed for at aflive katten, hvis kattens ejer i forvejen var advaret, så eksisterer den mulighed ikke længere. En kattehader kan vælge at indfange en kat, som bevæger sig ind i vedkommendes have; men hvis ejeren er bekendt eller kan findes via øremærke eller chip, skal katten returneres, og i mellemtiden skal den fodres og passes forsvarligt.Bliver katten uforsvarligt behandlet, vil kattehaderen klart kunne straffes.

De eneste reelle muligheder for en kattehader er derfor enten at gøre sin have uattraktiv for katte – internettet vrimler med gode råd om bestemte planter og andet godt, hvis lugt katte angiveligt ikke kan lide – eller at forsøge ”på forsvarlig måde” (som det står i loven) at skræmme kattene væk for eksempel ved at larme eller sprøjte vand efter dem (som det fremgår af vores undersøgelse, bryder de sig ikke om at blive våde).

Selv om katte, der strejfer rundt i kvarterets villahaver, reelt er fredede, kan fritgående katte let give anledning til stridigheder mellem katteejere og kattehadere. Mange katteejere ønsker givetvis at være på god fod med deres omgivelser. Katte er dog notorisk gode til at tvinge deres vilje igennem over for deres ejere. Og i valget mellem at føje en meget insisterende kat og at pleje gode relationer til naboerne i kvarteret, er der en stor fare for, at det i mange tilfælde vil være naboskabet, der bliver taberen.

Tilsvarende gælder for naturen i de tilfælde, hvor en katteejer bor tæt på et naturområde. Her vil der dog være muligheder for at tage hensyn på bestemte tidspunkter af døgnet eller året, hvor naturen er mest sårbar. Katteejeren kan for eksempel vælge at holde sin kat inde om natten. Da katte typisk kun er ude nogle få timer om dagen, vil man til en vis grad kunne tilpasse kattens udgangsmuligheder med naturens behov. 

Annonce

Annonce