Dyrlægen

Hvad kan vi lære af 1064 dyrehelte?

Læsehunden Molly fra Odense har vundet titlen som Danmarks Dyrehelt 2017. Agria Dyreforsikring står bag kampagnen, der skal få os til at anerkende den store betydning, kæledyr har på menneskers liv.

I fem uger har danskerne indstillet alle slags dyr til konkurrencen Kampagnen Danmarks Dyrehelt 2017, og den endelige vinder blev læsehunden Molly fra Odense.

Molly hjælper børn med læsevanskeligheder til at blive bedre til at læse ved sin blotte tilstedeværelse sammen med ejer Lis Welin.

»Når børnene er sammen med Lis Welin og Molly på Dalum Bibliotek, så slapper de af. For børnene er Molly en lyttende og loyal ven, som de kan læse højt for. Jeg tror, Molly vil inspirere forældre til børn med læsevanskeligheder såvel som fagpersoner, der arbejder med børnene, til at gøre brug af denne fantastiske ordning, vi kalder Læsehunde,« siger dyrlæge Lise Rovsing, der sad med i dommerpanelet i Danmarks Dyrehelt 2017.

Alle kæledyr er dyrehelte

Konkurrencen Danmarks Dyrehelt handler naturligvis om at finde en vinder, men der er også et budskab forbundet med kampagnen, nemlig at alle kæledyr er dyrehelte, der ofte løser praktiske og til tider livsnødvendige opgaver for mennesker.

»Ofte er kæledyr som et medlem af familien. Når Agria Dyreforsikring modtager hele 1064 historier om kæledyr, som har en essentiel betydning for ejerens ve og vel, så er det meget rørende. Det har været svært at vælge én vinder for os dommere, men vi ser konkurrencen som en manifestation af den vigtige rolle, dyr spiller i mange menneskers liv,« fortæller Lise Rovsing.

Størstedelen af de indsendte historier har rod i alvorlige situationer, fortæller dyrlægen.

»Det kan være personer, som lever med store udfordringer i dagligdagen af fysisk eller psykisk karakter. De indstillede kæledyr har alle positiv og afgørende indvirkning på menneskers liv, og det resulterer naturligvis i et nært forhold dyr og ejer imellem,« forklarer hun.

 

Læs hele artiklen her

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce