husdyr_mrsa_fagmagasinet_dyrlaegen
Husdyr-MRSA - Sådan skal du forholde dig til smittefaren

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA

Brug rådgivningstjenesten, hvis du er i tvivl.

Statens Serum Institut har tilbage i 2014 oprettet Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA med det formål at vejlede, rådgive og undervise sundhedspersonale, borgere og fagpersoner med tilknytning til griseproduktionen om husdyr-MRSA. Alle kan henvende sig, og der tilbydes gratis undervisning og besøg. Ud over at besvare spørgsmål om husdyr-MRSA indgår rådgivningstjenesten i forskellige undersøgelser af husdyr-MRSA.

Fokus på smitterisiko

Vi har undersøgt risikoen for at blive smittet med husdyr-MRSA ved ophold i grisestalde af forskellig varighed, og om denne risiko kan nedbringes ved at anvende støvmaske eller næsefilter. Undersøgelserne er afsluttet, og resultaterne forventes publiceret i nærmeste fremtid. Der er i øjeblikket fokus på fagpersoner med jævnlig kortvarig kontakt med levende grise, som for eksempel chauffører på grisetransporter. Chauffører og eventuelle ægtefællers risiko for smitte undersøges samtidig med, at der undersøges, om risikoen kan nedsættes. Et andet studie fokuserer på, hvilken personlig betydning husdyr-MRSA har for personer, der arbejder med levende grise.

Anbefalinger, når du arbejder med grise

Mennesker, der arbejder med grise, kan være i tvivl om forholdsreglerne ved kontakt med sundhedsvæsnet inklusiv praktiserende læger. Derfor opsummeres anbefalingerne her.

  • Du bør informere sundhedspersonalet om, at du arbejder med levende grise. Lægerne kan dermed vælge den rigtige antibiotikabehandling, hvis du har infektion, og sundhedspersonalet kan begrænse risikoen for at sprede MRSA til andre patienter.
  • Du har krav på nøjagtig samme ydelser som alle andre.
  • Du kan få behandling og kan blive opereret. Behandlingen må ikke udsættes udelukkende på grund af MRSA. Hvis du skal opereres, kan kirurgen i særlige tilfælde vurdere, at det er bedst at få en bærerbehandling for MRSA inden operationen.
  • Du kan modtages i lægepraksis og indlægges på alle hospitalsafdelinger, og må ikke afvises på grund af MRSA. Du skal heller ikke være sidst på programmet på grund af MRSA.
  • Børn må komme i skole og daginstitutioner, hvis de følger de almindelige regler og ellers er raske.
  • Hvis du får konstateret MRSA, anbefaler vi, at din husstand undersøges og eventuelt gennemgår en bærerbehandling for at blive MRSA-fri.

Forurenet, rask bærer eller inficeret med MRSA?

Du kan blive forurenet med MRSA, hvis du har haft kortvarig og ikke daglig kontakt med MRSA, for eksempel ved besøg i en grisestald. I sådan et tilfælde taber du typisk bakterien igen indenfor 24 til 48 timer. Man kan også blive rask bærer af MRSA, hvilket mange gange er tilfældet, når man dagligt arbejder med levende grise. Rask bærer vil sige, at du bærer bakterien uden at blive syg af denne. Hvis man er bærer af MRSA kan man gennemgå en bærerbehandling for at fjerne bakterien. Bærerbehandling anbefales til alle personer, der ikke jævnligt kommer i en grisestald, mens personer, der arbejder med grise, kun skal gennemgå en bærerbehandling i særlige tilfælde. Er man inficeret med husdyr-MRSA, og bakterien er kommet ind i et sår, i blodet eller andet og forårsager en infektion i kroppen, så er man syg af MRSA.

Hvad er en MRSA-bærerbehandling?

En MRSA-bærerbehandling varer typisk fem dage, hvor du to til tre gange om dagen skal smøre dig i begge næsebor med antibiotikasalve og en gang dagligt vaske hele kroppen og håret med fire procent klorhexidinsæbe.

Personer, der ikke jævnligt har kontakt med levende grise, bør gennemgå en bærerbehandling. Det kan være husstandsmedlemmer, gravide på barsel og ved særlige operationer, hvis kirurgen vurderer, at man bør være MRSA-fri inden operationen.

Hvornår skal du undersøges og podes?

Du skal kun undersøges for MRSA, hvis du skal indlægges, opereres, er gravid eller har stafylokokinfektion. Det gælder også for dem, som du bor sammen med. Der podes fra næse og svælg.

  • Ved planlagt indlæggelse skal den henvisende læge foretage podningen. Et negativt podesvar må ikke være mere end fire uger gammelt.
  • Ved akut indlæggelse vil du blive indlagt på isolationsstue og podet. Husstandsmedlemmer, der ikke har kontakt med grise, skal kun isoleres, hvis de er konstateret positive. Hvis man ikke ved om de har MRSA, skal de ikke isoleres.
  • Ved ambulant undersøgelse skal man normalt ikke undersøges for MRSA, medmindre der er tale om et kirurgisk indgreb.
  • Hvis du er gravid, bør du undersøges ved første graviditetsundersøgelse. Gravide bør podes igen, når de går på barsel og ikke længere har kontakt med grise. Hvis du fortsat er positiv, kan du gennemgå en behandling inden fødslen. Gravide, der ikke arbejder med grise, kan umiddelbart gennemgå en behandling og kontrolpodes efter behandlingen samt igen 4 uger før termin.
  • Har du tegn på stafylokokinfektion, der ikke heler som forventet, bør du podes for at lægen kan give dig det rigtige antibiotikum.

Hvornår skal du isoleres, hvis du arbejder med grise?

Det er kun ved indlæggelse eller ambulant operation, at du skal isoleres, og kun hvis din podning er positiv, eller hvis du bliver indlagt akut, og man ikke ved om du har MRSA.

  • Isolation indebærer at personalet vil anvende handsker og engangsovertrækskittel ved direkte kontakt, samt eventuelt maske hvis du har lungebetændelse.
  • Pårørende må gerne komme på besøg – også selv om de arbejder med levende grise eller har MRSA. Pårørende skal ikke informere om deres beskæftigelse eller MRSA-status.
  • I lægepraksis skal du ikke isoleres, det betyder, at du gerne må opholde dig i venteværelset, men lægen vil eventuelt anvende handsker og overtrækskittel.

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA kan kontaktes på mail mrsaidyr@ssi.dk, telefon 4171 4866 ved mere generelle spørgsmål og telefon 4075 3214 ved spørgsmål om hygiejnekurset. Yderligere oplysninger kan du finde hos Statens Serum Institut.

Artiklen er tidligere bragt i fagmagasinet Hyo.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce