Dyreværnets tre Frynseklinikker besøger væresteder, misbrugscentre, varmestuer og herberger rundt om i landet for at behandle udsatte borgeres kæledyr. Man skal være hjemløs eller på kontanthjælp for at få hjælp i en Frynseklinik – og man betaler som udgangspunkt, hvad man kan.
Af dyrlæge Susanne Schantz
I efteråret 2021 solgte jeg min klinik, Falke Dyreklinik i Næstved, og fik job hos Dyreværnet i deres non-profit mobile Dyreklinik, Frynseklinikken.
Det var et stort skridt, da jeg havde ejet Falke Dyreklinik siden 1992. I begyndelsen var jeg den eneste ansatte og arbejdede fra kælderen i mit hus. Klinikken flyttede dog undervejs til større lokaler, da den endte med at omfatte både dyrlæger, vsp’er og -elever, receptionist, bogholder og rengøringspersonale. Så det var med vemod – men også en vis portion spænding – at jeg overdrog nøglen til den nye ejer for selv at arbejde hos Dyreværnet.
Den første Frynseklinik begyndte i 2018 i et samarbejde mellem Dyreværnets tidligere direktør, dyrlæge Rikke Lee-Christensen, og finansmanden fra Randers, Jørgen Andersen. Klinikken var en donation til Dyreværnet fra Jørgen Andersen, som finansierede klinik og biler og opkaldte projektet efter sin daværende hund, Frynse.
Dyreværnet har tre Frynseklinikker, som dækker hele Danmark og øerne. Klinikken, som jeg er tilknyttet, kører på Sjælland, Lolland, Falster og en sjælden gang til Bornholm, hvor vi besøger væresteder, misbrugscentre, varmestuer og herberger for at hjælpe udsatte borgere med deres kæledyr. Man skal altså være hjemløs eller på kontanthjælp for at få hjælp i Frynseklinikken.
Klinikkens køreplan sendes ud til besøgsstederne cirka seks uger forinden, så personalet kan hænge den op og informere de tilknyttede borgere om vores ankomst. Planen findes også online, men mange af vores brugere har ikke adgang til internet.
Stil dig i kø – og betal hvad du kan
I hver Frynseklinik arbejder en dyrlæge og en klinikassistent, som er lønnede af Dyreværnet. Vi har en del udstyr såsom ilt, tiva-pumpe, blodprøveapparat og centrifuge, ultralydsscanner og tand-unit. Man skal ikke bestille tid hos os – men blot stille sig i kø til vores to-timers konsultationer – så hjælper vi alle i målgruppen, der er mødt op. Borgerne, der benytter klinikken, betaler som udgangspunkt, hvad de kan. Så beløbene svinger meget.
Hvis dyrene skal bedøves, forsøger vi at aftale en tid til næste gang, vi er i området, så borgeren forhåbentlig kan spare lidt mere op, end hvad de har til rådighed her og nu. Dette gør måske også, at de føler mere ansvar i forhold til dyrlægebesøget.
Generelt er mange af vores brugere meget knyttede til deres kæledyr, for de er jo sammen med dem hele døgnet, og hunden eller katten er ofte nærmest deres livline og den primære årsag til, at de står op om morgenen. Vores brugere er for det meste nuværende eller tidligere misbrugere, og det at have et kæledyr, man skal sørge for, giver indhold i livet og kan have positiv indflydelse på misbruget.
Borgerne er utroligt taknemmelige for vores hjælp, og mange har været dybt bekymrede for deres kæledyr inden besøget hos os. Kæledyrene er tit gamle, og især de mindre hunderacer døjer med dårlige tænder. Tand-rens har de fleste kontanthjælpsmodtagere dog ikke råd til at få ordnet på almindelige dyreklinikker, så det fylder en del af vores arbejdsdag. Derudover beskæftiger vi os hyppigt med øregangsbetændelser af kronisk karakter, allergier, kloklip og øremider hos katte.
I forhold til katte hjælper vi også med neutralisering, da flere brugere pludselig kan opleve at have alt for mange kæledyr at tage vare på. Så en del af vores job er også at rådgive borgerne om det uhensigtsmæssige i at anskaffe sig en killing, hvis man ingen penge har, idet den jo hurtigt bliver kønsmoden.
Dyreværnet har et udrykningsteam, som tager hjem til folk, hvor antallet af hunde og katte har taget overhånd. Her bliver politiet ofte involveret, hvis der er tale om overtrædelse af Dyreværnsloven. I disse tilfælde kontaktes Frynseklinikkerne som regel, så syge katte kan aflives, og de blivende neutraliseres i hjemmet. Dette efterfølges af en henstillende snak om ikke at øge bestanden af kæledyr.
Frynseklinikkerne er ikke konkurrenter til almindelige, praktiserende dyrlæger, og vi gør meget ud af at forklare vores brugere, at de skal høre til vores målgruppe – ellers skal de kontakte den lokale dyreklinik. Vi arbejder for et godt samarbejde med lokale dyrlæger, idet vi jo for eksempel ikke har mulighed for at tage hverken tand- eller almindelig røntgen. Heldigvis er det sjældent, vi har brug for det, men det er rart at have muligheden for hjælp hos en kollega, hvis der er mistanke om brudskader.
Dyr og ejere i fokus
At gå fra at være klinikejer til at være ansat dyrlæge er en stor omvæltning, og der er fordele og ulemper ved begge dele.
Som klinikejer har man mere frihed til at planlægge sin arbejdsdag, men der er ofte meget mere arbejde i det. Dog er det er tit ens eget livsværk, så det kan have en stor positiv indvirkning på din arbejdsglæde. Derudover kan lønnen være højere end som ansat dyrlæge.
Som ansat dyrlæge har man til gengæld, i hvert fald i mit tilfælde, mulighed for at koncentrere sig om ’at være dyrlæge’ det meste af tiden og skal ikke varetage nær så mange administrative opgaver som i egen praksis. Der er desuden en del mindre ansvar forbundet med at være ansat, hvilket kan være fint, når man ikke er helt ung længere – men stadig brænder for faget.
