Hunden siges at være menneskets bedste ven, men vi mennesker har nogle gange en besynderlig måde at gengælde kærligheden på. Det gælder blandt andet, når det kommer til avl af racehunde, hvor man inden for flere racer er gået til sådanne ekstremer, at det går ud over hundenes sundhed og velfærd.
Et eksempel på ovenstående er avl af fladsnudede, såkaldte brachycephale hunderacer, hvoraf den mest populære er fransk bulldog. De seneste 13 år er der næsten sket en tredobling i antallet af franske bulldog hvalpe, som årligt er registreret i Dansk Hunderegister; og racen er nu nummer fire på listen over populære racer herhjemme. En tilsvarende udvikling ses i de fleste andre vestlige lande.
Det mest synlige, og ikke mindst hørbare, problem for disse hunde er, at mange af dem har svært ved at trække vejret. En del af hundene er så hårdt ramt, at de må opereres for at forhindre alvorlig åndedrætsbesvær med invaliderende kredsløbsproblemer og anden alvorlig lidelse til følge.
Fladsnudede på den politisk dagsorden
Der har været skrevet om disse problemer i veterinære tidsskrifter i årtier. Inden for det seneste årti er problemerne også blevet genstand for opmærksomhed i den brede offentlighed og er kommet på de danske lovgiveres dagsorden. Således modtog den daværende fødevareminister i 2013 en rapport om avl af dyr fra en arbejdsgruppe, hvori begge forfattere til denne artikel deltog.
Heri blev de fladsnudede hundes problemer beskrevet indgående, og det blev anbefalet, at Dyreværnsloven skulle revideres, så der blev stillet krav om, at avlen af familie- og hobbydyr skal ske på en måde, så man har grund til at forvente sunde dyr, herunder dyr som kan ”trække vejret frit”.
Dette blev der fra lovgivernes side fulgt op på i den revision af Dyreværnsloven, som Folketinget vedtog i 2015. Heri blev der indsat en bemyndigelsesbestemmelse i følge hvilken, ”Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.”
I skrivelsen fra daværende fødevareminister Dan Jørgensen, som fremsatte forslaget, fremgår, at formålet med bestemmelsen er ”at sikre, at familie- og hobbydyr avles på en måde, så dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæssige problemer.”
Kan man avle sig ud af problemerne?
Hidtil har den almindelige opfattelse, som vi også selv har forsvaret i flere sammenhænge, været, at man kan avle sig ud af problemerne. Der er, i følge denne opfattelse, ikke nogen grund til, at ministeren skal forbyde bestemte hunderacer, som er genstand for usund avl. Derimod drejer det sig om at motivere opdrætterne til at ændre kursen i retning af nogle mindre ekstreme avlsmål og om at motivere kommende hvalpekøbere til at efterspørge nogle sunde hunde.
Denne opfattelse kan der dog stilles spørgsmålstegn ved ud fra resultater af en undersøgelse, som vi netop, sammen med en række kolleger, har publiceret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Undersøgelsen blev gennemført på 69 franske bulldogs, som blev rekrutteret via Facebook i foråret 2018. Disse hunde blev udvalgt ud fra en række kriterier, herunder, at de var renracede franske bulldogs (målt ved hjælp af en genetisk test), at de var 1-5 år gamle, og at de ikke havde en forudgående alvorlig sygehistorie.
Alle hundene blev undersøgt for graden af det såkaldte brachycephale syndrom (BS), som er den veterinære betegnelse for, at bløddelene omkring luftvejene er presset sammen i en grad, så der opstår alvorlige vejrtrækningsproblemer.
Vi brugte en test, hvor hundene blev udsat for fysisk aktivitet i form af seks minutters hurtig gang. Hundenes eventuelle vejrtrækningsbesvær og støjen fra deres vejrtrækning blev vurderet og målt før, under og efter gangøvelsen. Afhængigt af graden af besvær og støj kunne hundene få en karakter på mellem 0 (helt uden besvær og støj) og 32 (maksimalt besvær og støj).
Vi etablerede en grænse på 16, således at hunde med en karakter på 16 og derover blev klassificeret som hunde, der er alvorligt påvirket af BS. Det er selvfølgelig lidt vilkårligt, hvor præcis man trækker grænsen, men ved at trække den her var vi på linje med udenlandske forskere. Desuden var det oplevelsen hos de to daværende dyrlægestuderende, som stod for det praktiske arbejde, at hunde med en værdi på mindst 16 havde tydelige vejrtrækningsproblemer. Hundene dækkede spektret 0-30, og ikke mindre end 42 procent af dem havnede på den forkerte side af den fastsatte grænse.
Nasal Grading Score som avlsmål
For at kunne avle hunde, som er fri for BS, må man kunne knytte de målte problemer sammen med nogle træk hos hundene, som er nemme at vurdere objektivt. Tidligere er der forskere, som har argumenteret for, at næsens længde (målt med en skydelære) kunne bruges som avlsmål. I vores studie kunne vi dog (på linje med toneangivende udenlandske forskere på området) ikke genfinde denne sammenhæng.
Til gengæld fandt vi en klar statistisk sammenhæng mellem åbningen i hundenes næsebor, målt ved et såkaldt ”Nasal Grading Score”, og graden af BS. De fire grader af åbningen i buldoggens næsebor fra meget åbne (1) til næsten helt lukkede (4) er gengivet i Figur 1.
Blandt vores undersøgte hunde var fordelingen, at 1,4 procent havde helt åbne, 17 procent havde let lukkede, 32 procent havde moderat lukkede, og 49 procent havde næsten helt lukkede næsebor. Skal man avle franske bulldogs uden BS, bør man derfor i avlen vælge dyr med relativt åbne næsebor.
Er der mulighed for raceudvikling?
Vi tjekkede også den genetiske diversitet, da en tidligere undersøgelse af den engelske bulldog i USA havde vist en meget begrænset diversitet og dermed begrænsede muligheder for at rette op på problemer via målrettet avl.
Vi fandt dog en genetisk diversitet blandt de undersøgte hunde, der var på linje med den, man finder hos andre hunderacer. Det burde altså være muligt at udvikle racen via avl uden at risikere større indavlsproblemer.
At det i praksis kan lade sig gøre at avle sunde franske bulldogs forudsætter dog også, at der er en tilstrækkelig spredning i de egenskaber, som betyder noget for forekomsten af BS. Og her ser det desværre ud til, at racen er tæt på at have ramt muren.
For at opnå en statistisk signifikant forbedring i forekomsten af BS kan man, i følge vores datamateriale, kun bruge de hunde i avlen, som har de to bedste værdier i forhold til åbning af deres næsebor. Det betyder, at man må udelukke 81 procent af populationen fra avlen.
Det er en meget stor andel ikke mindst taget i betragtning af, at franske bulldogs også er plaget af en række andre arveligt betingede problemer, som der også skal tages hensyn til i avlen, herunder fødselsbesvær, øjenproblemer og diverse neurologiske lidelser.
Nedslående konklusion
Vores artikel endte derfor med den, for fans af franske bulldogs, lidt nedslående konklusion, at det ikke vil være muligt at avle franske bulldogs på en måde, så der inden for en overskuelig tidshorisont sker et fald i forekomsten af arveligt betingede vejrtrækningsproblemer. Det vil derimod kræve en koordineret og stærkt dedikeret indsats over en længere årrække fra opdrætternes side for at sikre, at avlen resulterer i, at der udelukkende fødes franske bulldogs, der kan trække vejret frit.
Det er dog svært at se, hvordan en sådan koordineret indsats kan komme til at ske, da det i 2019 kun var 14 procent af de registrerede franske bulldogs, som havde en stambog fra Dansk Kennelklub. Størsteparten af avlen foregik altså i privat regi uden nogen kontrol og koordinering.
Hermed er vi tilbage til den reviderede dyreværnlov. Tager man den nye paragraf om avl af familiedyr på ordet, kan man spørge, om der ikke er grundlag for, at fødevareminister Mogens Jensen griber ind over for avlen af franske bulldogs.
Om han vil gøre det, og i givet fald med hvilke midler, er selvfølgelig et politisk valg. Det umiddelbart mest oplagte ville være et forbud mod racen, men sporene fra nuværende forbud mod bestemte hunderacer kan godt skræmme; og det vil også være svært at forbyde import af franske bulldogs, som er avlet uden for landets grænser.
Samtidig er det svært at se, at ministeren i lyset af vores fund kan vælge at lade som ingenting. Ellers synes den nye paragraf i dyreværnsloven blot at være udtryk for fine hensigter uden nogen reel effekt.
