Dyrlæge Cathrine Elmegaard Ræder har af to omgange lavet radikale karriereændringer i sit liv. Det har hun gjort for at sikre den rette balance i livet, hvor familien kommer før karrieren.
På Sydfyn og Langeland kører dyrlæge Cathrine Elmegaard Ræder landevejene tynde for at komme ud og tilse patienter i deres vante omgivelser. Det har hun gjort siden 2020, hvor hun sammen med sine to børn flyttede til Sydfyn for at leve sammen men sin kæreste og hans to børn. På daværende tidspunkt drev hun en mobildyreklinik i Vedbæk nord for København, og det forsatte hun med i begyndelsen efter, at familien havde slået sig ned på Sydfyn.
Hun pendlede tre dage om ugen til Vedbæk, men denne konstellation fungerede ikke i det daglige – hverken for hende selv eller for hendes familie. Derfor traf hun for anden gang i sit liv en radikal karrierebeslutning. Hun droppede Vedbæk for Sydfyn og åbnede i stedet Sydfyn- og Øhavets Mobildyrlæge.
»Det har været den helt rigtige beslutning. Det har givet mig mere overskud i hverdagen, hvor jeg kan bruge mere tid på familien og på alt det andet i livet, som jeg holder af at bruge tid på,« siger Cathrine Elmegaard Ræder.
Afhængig af dygtige kollegaer
Hendes arbejdsdag er typisk fra klokken 09.00-16.00, men hvis hun har behov for at stoppe tidligere en dag eller at begynde senere for at få dagligdagen til at hænge sammen, så gør hun det. Hun har det mantra, at det ikke er familielivet, der skal tilpasses arbejdslivet – men omvendt. Og det er en væsentlig forklaring på, at hun til at begynde med i 2016 valgte at starte en mobildyreklinik fremfor for eksempel at specialisere sig i ortopædkirurgi og åbne en klassisk dyrlægeklinik.
»Jeg var blevet skilt i 2015, og begge vores børn boede hos mig. De var tre og seks år, og min tid med dem var og er kostbar. Dertil kommer, at det er min oplevelse, at dyret har godt af at blive behandlet i trygge og vante omgivelser. Men jeg er også med på, at jeg ved at drive en mobilklinik giver afkald på nogle faglige udfordringer,« siger Cathrine Elmegaard Ræder, der dog mener, at det i høj grad opvejes af fordelene.
»Jeg har prøvet af to omgange at have stress. Første gang solgte jeg en klinik fra og valgte i stedet at passe vores andet barn hjemme frem til børnehavestart. Anden gang fungerede jeg som daglig leder på en klinik i et vikariat, og dagen efter min sygemelding blev jeg opsagt. Stress blandt dyrlæger, særligt i praksis, er et relevant emne at diskutere. Men i den diskussion kræver det også, at vi som dyrlæger er åbne for kollegers andre måder at arbejde på i praksis – for eksempel en mobil smådyrsklinik. Jeg måtte erkende efter sidste sygemelding, at hvis jeg skulle kunne holde til det arbejdsliv, blev det i en anden form,« siger Cathrine Elmegaard Ræder.
I hendes mobile klinik tilbydes traditionelle kliniske behandlinger, vaccinationer, mindre operationer og sundhedstjek hjemme hos klienterne, men af gode grunde kan der ikke laves mere komplicerede undersøgelser eller behandlinger.
»Derfor er jeg også helt afhængig af alle mine dygtige kollegaer ude på klinikkerne og hospitalerne. Uden deres store dygtighed og faglighed havde jeg ikke kunne drive min mobilklinik. Når jeg kommer ud til mere komplicerede patienter, har jeg brug for at henvise til dygtige kollegaer, og det er en uundværlig del af min mobilklinik, at jeg ved, at jeg kan gøre det,« siger Cathrine Elmegaard Ræder, der ser det som et rigtig godt samarbejde.
»Omvendt har de også brug for mig. Nogle patienter ville vi aldrig nå, hvis ikke der fandtes en mobildyrlæge,« siger hun.
Siden studiet og i begyndelsen af karrieren som dyrlæge var det store interesseområde ortopædkirurgi, og hun har ved flere lejligheder overvejet, om hun skulle specialisere sig yderligere og få arbejde som specialist på en klinik eller et hospital. Overvejelsen blev forfulgt i praksis, idet Cathrine fulgte egne henviste patienter i operationer.
»Det var superspændende og lige noget for mig. Men jeg var utrolig udmattet og havde ingen energi til mine to børn efter arbejde. Jeg var enlig forælder på det tidspunkt, og derfor gav jeg afkald på den specialistdrøm. Det er jeg afstemt med, for uanset hvor glad man er for sit arbejde, elsker det aldrig en tilbage. Den del er reserveret til de mennesker, der er tæt på en,« siger Cathrine Elmegaard Ræder.
En radikal ændring
Cathrine Elmegaard Ræder blev færdig som dyrlæge i 2010 i en alder af 32 år. På daværende tidspunkt havde hun været studerende på universitetet i mere end 11 år. Før dyrlægestudiet havde hun nemlig læst fem år på statskundskab og karriereplanen var lagt. Efter ophold i blandt andet Udenrigsministeriet og New York var hun klar til at indtage verden i arbejdet med menneskerettigheder, men det føltes på en eller anden måde alligevel ikke rigtigt – og der tog hun for første gang et radikalt karrierevalg, som ændrede hendes liv.
»Jeg havde altid drømt om at blive dyrlæge, og jeg kunne bare mærke, at selvom jeg var meget glad for studiet på statskundskab, og at verden interesserede mig, så var det ikke det rigtige for mig. Jeg havde brug for at føle, at jeg gjorde en forskel og havde arbejdsglæde. Derfor afbrød jeg mit statskundskabsstudie før specialet og begyndte forfra med dyrlægeuddannelsen. Det var en aftale mellem min daværende mand og mig. Rent økonomisk kunne det kun lade sig gøre, fordi han lige var blevet færdig med sin uddannelse og var begyndt at arbejde samtidig med, at jeg arbejdede på smådyrsklinikker og til sidst på studiet tog et slutlån,« siger Cathrine Elmegaard Ræder.
Bruger menneskelige kompetencer
I jobbet som mobildyrlæge kommer Cathrine Elmegaard Ræder rundt til en bred vifte af forskellige mennesker, og den diversitet sætter hun stor pris på. Det er en del af jobbet, hvor hun faktisk føler, at hun både kan bruge noget af det, som hun lærte under de fem år på statskundskab og det, som hun oplevede på en international skole.
»Jeg får tit at vide, at jeg går ind i folk med træsko på, og det tror jeg er nødvendigt, når jeg kommer ud til folk. Jeg er som menneske nok meget direkte – men respektfuld – og jeg forsøger at møde mennesker, hvor de er, uanset præmis. Her føler jeg faktisk, at jeg kan trække på meget af det, som jeg lærte under mit statskundskabsstudie og fra tiden på den internationale skole, hvor jeg skulle gebærde mig blandt mange forskellige kulturer. Og jeg nyder virkelig forskelligheden mellem mennesker og at have tid til at få en kop kaffe med mine klienter,« siger Cathrine Elmegaard Ræder, der ikke har været bange for at tage radikale valg i sin karriere. Valg som hun bestemt ikke har fortrudt. Netop modet og evnen til at følge sit hjerte i de valg, som man tager, vil hun gerne opfordre andre til. Det er blandt andet derfor, at hun har været ude på den lokale folkeskole og fortalt om sin snoede vej til drømmejobbet.
»Jeg vil selvfølgelig gerne fortælle de unge mennesker om jobbet som dyrlæge, der for mig er det bedste job i verden, men jeg havde også en anden dagsorden. Det er vigtigt for mig at fortælle de unge mennesker, at man ikke skal være bange for at ændre kurs, hvis man føler, at man er på den forkerte hylde. Vejen til drømmejobbet kan indeholde mange forhindringer, omvalg og kræve nye beslutninger. Jeg har bestemt ikke taget den lige vej i forhold til at blive dyrlæge, og det har ikke været alle, der har forstået mig undervejs. Men sådan er det nogle gange. Jeg forstod det, og det er jo det vigtigste. Jeg har lært en masse af mine oplevelser, og det er alt sammen en del af en proces,« siger den mobile dyrlæge.
Om Cathrine Elmegaard Ræder
Cathrine Elmegaard Ræder er født i 1978. Hun blev uddannet dyrlæge i 2010 efter, at hun først havde læst statskundskab. Hun åbnede Sydfyn- og Øhavets Mobildyrlæge i 2020, dels
fordi hun flyttede til området, dels fordi hun nyder at arbejde på den måde, hvilket hun tidligere har gjort med Vedbæk Mobilklinik, som hun åbnede i 2016.
I fritiden kan Cathrine lide at være aktiv. Hun surfer, vinterbader, cykler og står på ski – både med alle børnene og med sin kæreste. Familien har to hunde – Rofus (skottehund) og Nynne (retrieverblanding) og katten, Bolette.
