Det bliver en mere projektorienteret dyrlægeuddannelse, der i 2024 kan slå dørene op i Foulum for 100 nye studerende.
Opbygningen af Campus Viborg ved Aarhus Universitet (AU), der skal rumme den nye dyrlægeuddannelse, er i fuld gang. Lige nu ligger fokus på at renovere og indrette de eksisterende bygninger i Foulum til at kunne huse de nye uddannelsesaktiviteter. For dyrlægeuddannelsen er læringsmiljøerne vigtige, også i forhold til de våde områder. Bygningerne skal designes, så der er plads til laboratorier, dissektionslokaler med mere. Lige nu gøres der klar til, at håndværkerne kan gå i gang.
Det er ikke kun dyrlægeuddannelsen, der er et led i udflytningen af uddannelser, men også Animal Science, der flyttes fra Københavns Universitet (KU) til AU. Dertil kommer AU’s agrobiologi-uddannelse, der også flyttes fra Aarhus til den nye campus, hvor uddannelsen formodentlig kommer til at hedde Plant and Food Sciences.
Der vil være et optag på 200 studerende per år, når de tre uddannelser starter 1. september 2024; 100 til dyrlægestudiet og 50 til hver af de to andre uddannelser. Når alle uddannelser har optaget studerende i fem et halvt år, summer det op til 800-900 studerende.
»Jeg tror, at det kommer til at give et godt studiemiljø, at alle tre uddannelser starter den samtidig. Alle uddannelser vil have undervisning med en højere grad af problembaseret indlæring og metode. Dyrlægestudiet er en enhedsuddannelse, men vi mener, at det er godt, at de studerende i højere grad bliver præsenteret for cases, hvor man arbejder med at diagnosticere syge dyr. Det kan de gøre sammen med animal scientists, hvor de eksempelvis kan undersøge, hvordan problemerne i en besætning eller med velnærede kæledyr kan tackles,« siger Charlotte Lauridsen, der er professor og institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, hvor dyrlægeuddannelsen i AU Viborg bliver integreret.
En mere projektorienteret dyrlægeuddannelse
»Både og,« lyder det korte svar på spørgsmålet, om dyrlægeuddannelsen i Foulum bliver anderledes end den i København.
»I og med dyrlægeuddannelsen er en enhedsuddannelse, betyder det, at alle elementerne skal være dækket, ligesom de er på KU. Når man har læst en bachelor i København, skal man kunne læse kandidatdelen på AU og omvendt. Derfor skal man sikre sig, at en kandidat, der kommer ud fra AU, har de samme faglige kompetencer. Det gør man ved at sikre, at de fag, de har, er de samme som på KU,« siger Charlotte Lauridsen og uddyber:
»Men det kan godt være, at de studerende får fagene på lidt andre tidspunkter. Vi tilrettelægger det lidt anderledes, og det nye er, at vi binder tingene sammen i noget, der er mere projektrelateret, hvor man integrerer teori og anvendelse i en højere enhed. Hvis de studerende eksempelvis har lært noget teori om cellen – de har måske haft biokemi, ernæring og patologi med videre – vil de som en integreret del af det pågældende semester, hvor de har haft ovennævnte fag, få skitseret noget mere projektorienteret, som bringer teorien sammen i et anvendelsesmæssigt perspektiv. Det kunne være på et sygt dyr – hvordan bruger vi den viden, vi har opnået, og hvordan anvender vi den i praksis?« forklarer Charlotte Lauridsen og fortsætter:
»Vi vil gerne have, at de studerende har hands-on på dyrene fra den første dag, de starter på studiet. Det er en unik mulighed, vi har på campus AU Viborg, fordi vi har mange eksperimentelle faciliteter. Vi har allerede en besætning med 250 køer, vi har grise, fjerkræ og laboratoriedyr, og vi planlægger desuden at etablere hestefaciliteter. Så vejen fra teori til praksis er kort, fordi dyrene er lige ved siden af,« siger institutlederen og understreger, at der formentlig vil blive taget nogle nye undervisningsmetoder i brug:
»Det kan godt være, at man skal forberede sig meget mere individuelt på teorien, altså en form for selvlæring, og når man bliver undervist, så er det for at anvende teorien i forhold til, at man står ved dyrene. Det er den måde, vi vil gøre det på, og det indbefatter også mere gruppearbejde.«
Der bygges ikke et dyrehospital i Foulum
Det, campus AU Viborg vil gøre anderledes på overbygningen eller kandidatdelen, starter allerede på femte semester, hvor de studerende begynder at have endnu mere klinisk læring. Både teori, men også hvor de kommer ud blandt dyrene hvor de skal lære kirurgiske indgreb og alt det, der hører til den kliniske del af uddannelsen.
Bekymringen i dyrlægekredse har blandt andet været, at dyrlægeuddannelsen i Foulum ikke får et dyrehospital tilknyttet, som det kendes fra København. Det kommer dog ikke til at gå ud over kvaliteten af uddannelsen, forklarer Charlotte Lauridsen:
»Vi bygger ikke et dyrehospital i AU Viborg. Tanken er derfor, at de studerende skal ud på dyrehospitaler og i dyrlægepraksisser af en vis størrelse forskellige steder, primært i Jylland. Det er den distribuerede model, vi går efter,« siger hun og uddyber:
»Når vi indgår partnerskaber med dyrehospitaler og kliniske praksisser, skal de være klar over, hvad læringsmålene er, og at kvaliteten skal være høj. Vi har stort fokus på, at kvaliteten ikke er anderledes end på KU. De pædagogiske evner hos dyrlæger i de praksisser, der skal have de studerende, bliver styrket ved, at AU Viborg til nogen fag vil sende undervisningskræfter med ud på klinikkerne. I klinisk praksis er der også nogle specialister inden for bestemte sygdomme, der også kan undervise teoretisk og give de studerende selve forelæsningen. Så det bliver en både-og-løsning, der kombinerer de kompetencer, der allerede er i praksis, og at vi sender undervisere med ud i praksis,« forklarer Charlotte Lauridsen.
Charlotte Lauridsen understreger desuden, at det skal sikres, at klinikkerne også kommer til at få de pædagogiske og faglige kompetencer, som der kræves for at kunne undervise inden for det pågældende område:
»Undervisningen skal være forskningsbaseret, men det betyder ikke, at undervisningen skal gives af specialister. AU har mange undervisere med årelange kompetencer inden for mange forskellige områder, der er relevante for dyrlægeuddannelsen, og de vil også blive involveret i vores uddannelser. Vi skal sikre, at lærerkræfterne i praksis kan undervise i de nyeste teknikker og anvender up-to-date-udstyr, selv om de måske ikke er specialister,« siger Charlotte Lauridsen og fremhæver, at AU Viborg både under etableringen af dyrlægeuddannelsen og i undervisningen vil have meget samarbejde med KU. Der er for eksempel fiske- og fuglesygdomme, som de studerende også skal vide noget om, men som ikke behøver at være in-house:
»Vi kan jo ikke alle opretholde specialiserede områder inden for alle grene af uddannelsen,« siger hun.
I det hele taget mener Charlotte Lauridsen, at det er helt centralt at klæde de studerende bedst muligt på til at kunne varetage diagnosticeringen af syge dyr fra raske. Nogle af de kirurgiske ting, for eksempel sterilisering af katte, er et håndværk. Men det kan godt være mere tricky at nå til den rigtige konklusion, fortæller hun:
»Så derfor er det uhyre vigtigt for os, at de studerende får den værktøjskasse, de skal have for at diagnosticere et sygt dyr, med sig. Det kan de få i klinikkerne, hvor der er rigtig meget læring i at se de forskellige patienter, der kommer ind. Og så er det rigtigt, at jo tættere vi kommer på uddannelsens slutdato, des mere specialiserede skal de studerende være.«
Flere dyrlæger til kvæg og svin
Nogle af de specialer, Charlotte Lauridsen håber, at dyrlægeuddannelsen i Foulum vil udmønte sig i, er kvæg og svin.
»Jeg tror på, at vi på AU Viborg skal undervise i alle dyrlægeorienterede fag og dyrearter. Men jeg håber, at de, der søger ind, kommer med en baggrund i flere store dyr. At de tænker, at fordi de nu kan læse i Viborg, så vi får flere dyrlæger til kvæg og svin. Branchen skriger på det lige nu. Generelt mangler der dyrlæger, men det er et kæmpeproblem i forhold til kvæg og svin,« siger institutlederen.
Selv om dyrlægestudiet er attraktivt, mener hun, at der er et rekrutteringsproblem, hvis alle dem, der søger ind i København, kun vil beskæftige sig med smådyr.
»Vi kan rekruttere bredere blandt dem, der måske har haft en opvækst på landet. Vi skaber et campus, der er attraktivt for studerende, der kan lide natur og dyr. Der bliver blandt andet mulighed for, at de studerende kan få deres hest opstaldet. Vores studerende er ikke nogen, der partout skal læse i storbyen. De tænder på andre ting, og det vil vi gerne give dem ved at skabe en lækker campus med mulighed for at komme tæt på dyrene fra starten af studiet,« siger Charlotte Lauridsen og nævner, at der er kommet adskillige henvendelser fra gymnasieelever, der spørger om, hvornår studiet starter.
»I og med vi har nogle stærke forskningsfaglige miljøer inden for fagområdet husdyr- og veterinærvidenskab, forstår jeg godt, at politikerne har valgt at lægge en dyrlægeuddannelse her, hvor vi allerede har et stærkt fagmiljø.«
Kvalificeret arbejdskraft til Foulum
Det varer ikke længe, før Campus AU Viborg slår de første stillinger op. Charlotte Lauridsen vurderer ikke, at det bliver et problem at rekruttere nye lærerkræfter:
»Alle behøver ikke at være på professor-niveau. Vi vil også rekruttere yngre undervisere, der er tidligere i deres karriereforløb. Også fra udlandet,« siger hun.
En betragtelig del af instituttets forskere er allerede internationale, og halvdelen af de ph.d.-studerende er udenlandske.
»Vi har et internationalt miljø i forvejen, og det tiltrækker flere. Så jeg er helt klart åben over for, at der kommer undervisere med en anden baggrund end uddannet dyrlæge herhjemmefra,« siger Charlotte Lauridsen.
