Dyrlæge Thomas Larsen brugte en del af sin sommerferie på at tage til Sydafrika for at hjælpe med at bedøve næsehorn og bidrage til beskyttelsen af det truede dyr. Det er en oplevelse, han vil anbefale alle kolleger, der måtte få en lignende mulighed.
»Det var en ekstremt spændende oplevelse, det må man sige. Jeg var heldig at få en kontakt dernede, og så var jeg med en lokal dyrlæge ude, da han skulle ud på opgaven, så det var vildt fedt, at det kunne lade sig gøre.«
Sådan siger dyrlæge Thomas Larsen, der til daglig er leder og ansvarlig for udviklingen af AniCura Dyrehospitalet City Syd i Aalborg, om den uges tid, han i sommer – helt på egen regning – tilbragte i Sydafrika, hvor han var med til at bedøve næsehorn i et naturområde.
Der er tale om dyr i privat eje, og Thomas Larsen fremhæver det som prisværdigt, at folk på den måde tager beskyttelsen et truet dyr som næsehornet til sig. Det er først og fremmest krybskytter, der er en trussel mod dyrene, hvis horn stadig er efterspurgte i naturlægemiddelindustrien i blandt andet Kina.
For at beskytte dyrene og overvåge deres færden udstyrer man dem med radiosendere, og det var i den forbindelse, Thomas Larsen var med til at montere en ny type sendere, der bedre kan håndtere en tilværelse på de massive dyr.
»Det er en ny enhed, de har fået udviklet, som man monterer på savfladen, hvor hornet er savet af, og derved får man løftet senderen op omkring 1½ meter over jorden. Den tidligere version var monteret nede omkring anklen på dyret, og det er klart, at når der er omkring tre ton kød lige ovenover, så har den lidt svært ved at få et signal ud til en modtager. I den nye er der også direkte koordinater til en satellit, så det er alt i alt en meget bedre løsning,« forklarer han.
Det, at man trimmer dyrenes horn – som er uden nerver ligesom vores negle, og derfor også smertefrit at få fjernet, når man gør det rigtigt – er således en del af beskyttelsen af dyrene, så krybskytterne ikke går efter det. Hornet vokser ud på ny, og derfor skal næsehornene bedøves cirka hvert andet år og have det nye horn skåret ned.
Kan genkende det veterinære arbejde
Selve muligheden for at komme til Sydafrika, er ifølge Thomas Larsen, opstået gennem en kontakt til en lokal dyrlæge i den nordlige Limpopo-provins, hvor han har været på safari og lidt tilfældigt mødt sin sydafrikanske kollega.
Det private område, som dyrlægerne bevægede sig rundt i, ligger umiddelbart vest for den store Kruger Nationalpark, og rummer en bestand af de ekstremt sjældne sorte næsehorn, der er rangeret som kritisk truet på IUCN’s rødliste over truede dyrearter på verdensplan.
»På den baggrund er det helt sikkert en god følelse at kunne bidrage til, at vi passer lidt bedre på dem, og det er også en sjov oplevelse at se naturen på en anden måde. Jeg var med oppe at flyve helikopter i området for at lokalisere næsehornene, og så var jeg også med til at sætte en tilsvarende sender på en stor hanelefant, som så fik den på i et halsbånd, så den ikke splitter enheden ad,« siger Thomas Larsen.
Selvom det måske ikke virker åbenlyst, så kan Thomas Larsen godt bruge oplevelserne i Sydafrika i sit daglige virke på AniCura. Ikke så meget det dyrlægefaglige, men mere på det menneskelige plan.
»Det er jo fantastisk spændende at stå der under åben himmel i bushen og se de her kæmpe dyr, og vide hvor sjældne de er, men det veterinære arbejde er jo på mange måder det samme med overvågning og anæstesi, selvom det måske foregår lidt mere primitivt med hænderne og tælle respirationen i hovedet. Man kommer lidt tilbage til rødderne, kan man sige,« lyder det fra den erfarne dyrlæge.
En chance, man uden tvivl skal gribe
Thomas Larsen blev færdiguddannet fra Den Kongelige Veterinær & Landbohøjskole i 1991 og har således over 30 års erfaring i feltet, herunder adskillige år i landpraksis med køer og heste, der som stordyrsarbejde som sådan ikke er så forskelligt fra opgaverne med næsehornene.
»Der er ingen tvivl om, at det også giver mig noget personligt at tage på sådan en tur. Det er enormt spændende på den måde at opleve det, man vel kan sige er essensen af Afrika, i hvert fald som europæer,« siger han.
Samtidig har det også givet ham et indblik i de udfordringer, de lokale dyrlæger og veterinære specialister står med. Det drejer sig ikke så meget om det faglige eller metodiske, men snarere de økonomiske perspektiver.
»Det er jo nemt for os i Europa at stå her og sige, at de skal redde de her næsehorn og elefanter, men det kræver store midler, dels i naturområderne og dels til beskyttelse med hegn, fordi det ikke er nok at holde krybskytter væk. Når de kommer uden for indhegningerne, så giver de her dyr problemer for lokalbefolkningen,« forklarer Thomas Larsen.
Af samme årsag har han stor respekt for det arbejde, de lokale dyrlæger udfører, og betegner alt i alt turen som en særdeles positiv oplevelse, som han gerne gentager og i den grad vil anbefale sine kolleger.
»Byder muligheden sig igen, så vil jeg helt sikkert tage den, ingen tvivl om det. Hvis man får chancen, så er det en fantastisk måde at opleve et andet land på. Man kommer jo tættere på folk, det er ikke bare sådan en almindelig turistoplevelse, man får, der er også nogle faglige udfordringer, som er ekstremt spændende,« slutter Thomas Larsen.
