Allergi hos kat er et omdiskuteret emne. I denne artikel gennemgås diagnosticering og behandling af kløende lidelser hos kat, hvor ektoparasitter er udelukket. Det er først og fremmest vigtigt at gå systematisk til værks.
I sidste nummer af DYRLÆGEN fokuserede vi på ektoparasitære lidelser hos kat. I denne artikel går vi skridtet videre og fokuserer på kløende lidelser hos kat, hvor ektoparasitter er udelukket.
Kløende lidelser omfatter hos kat primært allergiske lidelser. Infektion med dermatofytter kan give variabel kløe, men dette emne gennemgås i næste artikel ’Ikke-kløende hudlidelser hos kat’.
Systematik er dyrlægens bedste ven
Når man udreder et kløende dyr, er det vigtigt at gå systematisk frem og følge den samme ”opskrift” hver gang. På denne måde sikrer man sig, at man holder fokus og ikke overser noget.
Det er vigtigt at huske, at en sekundær infektion kan give kløe – også hos dyr med en ellers ikke-kløende underliggende lidelse.
Det er vigtigt at udelukke ektoparasitter som det første, når en kløende patient præsenteres. Dette gøres med skrab, tapetest eller kæmning. Er man sikker på, at ektoparasitter er udelukket, kan man gå videre til at udelukke infektion – her menes især bakteriel infektion eller dermatofytose.
Et omdiskuteret emne
Allergi hos kat er stadig et omdiskuteret emne, fordi katte tidligere primært havde status som stalddyr og derfor sjældent var værd at medicinere eller udrede. Tiderne har dog skiftet.
Hos både mennesker og hunde ved man, at IgE spiller en stor rolle i udviklingen af allergi, og her bruges betegnelsen atopisk dermatitis om den klinisk karakteristiske fremtoning med en IgE-medieret baggrund.
Hos kat er det dog ikke helt så godt afgrænset, da man ikke fuldstændig har afgjort, hvilken og hvor stor en rolle IgE spiller på udviklingen af allergi hos kat. Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem felin IgE og klinisk allergi (1), og det er fundet, at udslag på serum-allergi test ikke nødvendigvis hænger sammen med kliniske tegn på allergi (2).
En klinisk diagnose
Der er ikke blot usikkerhed omkring patogenesen af miljøallergi hos kat, der er også udfordringer med at bekræfte den kliniske diagnose med allergitests. Flere studier viser, at cirka 30 procent af katte med læsioner i huden slår negativt ud på allergitest (intradermal og serum-allergi test) (3,4).
Hos kat kan udslag på intradermal-test være svære at se. Derfor er anbefalingen ved allergitest hos kat; Intradermal-test med intravenøs flouroscin, da dette afsondres i huden og giver en flouroscerende gul farve til de intradermale injektioner, hvor katten reagerer på allergenet (5).
Atopisk dermatitis er en klinisk diagnose og stilles derved ikke med en allergitest, men på baggrund af kattens kliniske symptomer. Dog kan en positiv allergitest hjælpe på kattens behandling, da der kan laves en hyposensibilisering på baggrund af testen.
Udredning af foderallergi
Foderallergi hos kat kan udelukkende udredes via fodertrial med en test-diæt. Et fodertrial bør løbe mindst otte uger, hvor katten kun fodres med testdiæten. Det indskærpes over for ejeren, at dette betyder ingen godbidder, ingen kosttilskud og ingen rester fra bordet. Husk at gentage dette for ejeren et utal af gange, da det tit er af denne grund, et fodertrial ikke lykkes.
Testdiæten kan være et hydrolyseret tør- eller vådfoder eller et novel-protein foder, hvor der findes en proteinkilde/proteingruppe, katten med sikkerhed ikke har fået før. Novel-protein kan med fordel laves som hjemmelavet diæt, hvor katten tildeles ny proteinkilde og enkelt kulhydratkilde. Det er et stort arbejde for ejer, men giver et mere sikkert fodertrial, da der kan findes spor af ikke-deklarerede proteiner i hydrolyseret foder (6).
Dog kan der med fordel bruges kommercielt hydrolyseret foder, hvis ejeren ikke har mulighed for at udføre et korrekt fodertrial med hjemmelavet diæt, eller hvis ejer er usikker på, hvilke proteinkilder katten tidligere har været fodret med.
Efter de otte ugers fodring på testdiæt, kan ejeren tildele kattens tidligere foder i to uger og således ”provokere” kattens mulige foderallergi.
Typer af kløende hudlidelser
Allergiske hudlidelser hos kat kan groft deles i fire grupper:
- Hoved og hals kløe – omtales ofte med den engelske betegnelse; head and neck pruritus.
- Symmetrisk alopeci sfa. Hypersoignering.
- Eosinofil granulom kompleks – dækker over tre lidelser: Indolente ulcus (ofte på overlæben), eosinofile plaques og eosinofile granulomer.
- Miliær dermatitis – alopeci med små røde sår (ofte placeret på bagparten ved halebasis).
Katte med hypersensitivitet har typisk symptomer fra en eller flere af disse grupper.
Hoved – og halsrelateret kløe kan være associeret med foderallergi over for specifikke proteiner – men kan også skyldes hypersensitivitet over for allergener i miljøet.
Eosinofil granulom kompleks kan være induceret af hypersensitivitet, men kan også være idiopatisk. Eosinofil granulom kompleks dækker over tre lidelser: Eosinofile plaques, indolent ulcus eller indolente ulcera og eosinofile granulomer.
Symmetrisk hypersoignering kan sidde alle steder på kroppen, men er ofte placeret på ventrale abdomen. Det kan forveksles med slikken grundet smerte – ofte ved urinvejslidelser eller artritis, og disse bør være på differential-diagnoselisten, hvis man har en hypersoignerende kat i behandling.
Stressrelateret psykogen alopeci er sjældent eneste årsag til hypersoignering hos kat, men kan være en forværrende faktor, og derfor bør miljøet gennemgås grundigt under anamnese.
Miliær dermatitis skyldes ofte loppeallergi. Dette er gennemgået i sidste nummer af Dyrlægen (1/2020). Dog kan miliær dermatitis også skyldes miljøallergi og foderallergi, og derfor bør der udredes for dette. Især hvis korrekt loppe-profylakse ikke har effekt på problemet.
Behandling af kløende lidelser
Når man behandler katte med kløende lidelser, der bunder i hypersensitivitet, er det vigtigt at behandle kontinuerligt eller forebyggende for at nedsætte mængden af opbrud i allergien. Dette er kendt fra atopisk dermatitis hos hund, hvor forebyggende proaktiv behandling kan nedsætte mængden af akutte opbrud i allergien (såkaldte flare-ups) (7).
Det er vigtigt at huske, at hudbarrieren er en del af problemet ved hypersensitivitet, hvor hudens fugtbevaring og barrierefunktion er nedsat, hvilket kan give anledning til flere problemer hos den allergiske kat (8). Hudbarrieren kan understøttes med for eksempel omega-3 tilskud – enten oralt eller topikalt via spot-on præparater. Der kan også bruges topikale midler med ceramider, der plejer den tørre og irriterede hud.
Hyposensibilisering på baggrund af allergitest er den eneste behandling, der behandler allergien og ikke blot giver symptomatisk lindring. Dog skal man forvente en induktionsperiode på mindst seks måneder, før der kan ses en effekt af hyposensibiliseringen.
Behandlingen af katte med allergi og eosinofilt granulom kompleks vil ofte være antiinflammatoriske midler for eksempel glukokortikoider eller ciclosporin. Dog er det vigtigt at understrege over for ejer, hvilke bivirkninger medicinsk behandling kan medføre.
Der kommer i disse år flere studier på brugen af oclacitinib til kat. Indtil videre kan lægemidlet bruges off-label og bør derfor bruges med forsigtighed. Doser i de forskellige studier varierer fra 0,4mg/kg til 2mg/kg SID-BID. Bivirkninger fra længere tids brug er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Det længste studie er 28 dage, hvor der ikke blev observeret signifikante bivirkninger. (9)
Case
En katteejer henvender sig med sin toårige huskat Wilma. Wilma er strikt indekat og har i de sidste måneder kløet sig tiltagende omkring ørerne.
Der ses ingen symptomer hos ejeren, og katten er jævnligt behandlet med loppemiddel.
Der ses en hævelse på to centimeter i diameter over venstre øje, overfladen er ulcereret, og der er tegn på, at katten har kradset sig (Figur 4). Der findes ingen andre læsioner på katten, og ingen læsioner placeret caudalt for skulderbladene. Ingen læsioner i mundhulen.
Hudskrab er negative for parasitter. Katten er meget kløende, så skrab accepteres fint.
Du laver et impressions-smear ved at presse dit objektglas direkte ned på læsionen. Her finder du eosinofile granulocytter (Figur 6)
Histopatologi på baggrund af hudbiopsi er en god diagnostisk undersøgelse, som bør overvejes i dette tilfælde. Især hvis ejer ønsker klar besked om, hvorvidt der er tale om eosinolt granulom eller ej.
Mens du venter på resultatet af biopsien, opstarter du et fodertrial for katten med hydrolyseret diæt og ingen godbidder.
Du fortæller ejer, at det er vigtigt, at testdiæten tildeles i otte uger for at udelukke foderallergi.
Dit biopsisvar fortæller, at der er tale om eosinofil granulom kompleks. Du vælger at give katten seks ugers steroidkur for at lindre symptomerne, mens ejer fodrer med testdiæten.
Efter 12 uger forsøger ejer at gå tilbage til det gamle kattefoder. Kattens symptomer er ikke forsvundet på de 12 uger, og der sker ingen akut forværring i de to uger, hvor ejer fodrer med det gamle foder. Til gengæld bliver symptomerne støt værre.
Du beslutter dig for at stoppe fodertrial på katten og sætte den på et godt kattefoder med højt indhold af omega-3 for at støtte hudfunktionen.
Ejeren går med til, at katten allergitestes ved en intradermal test med flouroscin.
Katten slår ud på flere husstøvmider og lagermider. Dermed har dens eosinofile granulomer højst sandsynligt en allergisk underliggende årsag, og der kan produceres en hyposensibiliseringsvæske til denne kat.
Indtil hyposensibilseringen begynder at virke, kan der med fordel behandles symptomatisk for at lindre kattens ubehag. Hos denne kat kunne lav dosis glukokortikosteroid og omega-3 tilskud være en passende symptomatisk behandling.
Ved kløe hos kat – HUSK
- Udred alle kløende patienter systematisk.
- Udeluk ektoparasitter ved undersøgelser eller diagnostisk terapi.
- Foderallergi kan kun udredes ved fodertrial.
- Allergi er en kronisk lidelse, som kræver behandling hele livet.
- Understøt huden ved brug af for eksempel omega-3 fedtsyrer.
