AI blev allemandseje i 2022, da ChatGPT blev tilgængelig for offentligheden. Siden da har det populære værktøj fået mere end 180.000.000 brugere og den ene imponerende opdatering efter den anden. Men brugen af generativ AI i virksomheder er ikke uden risici.
Af Peter Willam Fage Jørgensen – Kommunikations og marketingkonsulent
Generative AI-værktøjer som ChatGPT (OpenAI), Gemini (Google) og Perplexity bidrager med et hav af muligheder for effektivisering for virksomheder – også i veterinærbranchen.
Disse værktøjer kan øge effektiviteten og kvaliteten af klinikkens arbejde og fjerne en række kreative begrænsninger. Men det er vigtigt, at du danner rammer for brugen af AI i din virksomhed. Allerede i dag kan vi gøre ting med AI, som for fem år siden kun ville være mulige inden for science-fiction. Derfor er det nemt at blive meget imponeret og nærmest ’forført’, når man begynder at bruge teknologien. Det er dog enormt vigtigt at kende til de involverede ricisi og begrænsninger, der følger med.
Tag ejerskab over brugen af AI på din klinik
Alle virksomheder bør tage stilling til AI og indarbejde det i medarbejderhåndbøger og interne politikker. Selv hvis du ikke har implementeret AI i dine arbejdsprocesser, kan der potentielt være medarbejdere, som allerede bruger det. Derfor er det vigtigt at lave nogle retningslinjer og tage ejerskab over brugen af AI på din klinik. Du skal kort sagt få udarbejdet en AI-politik. Det er for eksempel vigtigt, at ingen på klinikken deler fortrolige eller personlige oplysninger med tredjepartsværktøjer. Hvis du bruger AI på klinikken, er det også et EU-krav, at du sikrer et hvis brugerniveau hos dine medarbejdere.
Hvad skal en AI-politik indeholde?
Det kan måske virke lidt uoverskueligt at udarbejde en AI-politik, hvis ikke du har sat dig så meget ind i teknologien.
Vi anbefaler at du starter småt med at klargøre nogle få punkter, som du kan uddybe med tiden. Her er en række punkter, du bør have med:
- Hvilke AI-værktøjer bruger vi på klinikken?
- Hvad må AI ikke bruges til på klinikken?
- Hvem er vores AI-ansvarlige?
- Hvad er den/de AI-ansvarliges ansvarsområder?
- Hvilke typer data må AI-værktøjerne ikke få adgang til?
- Eksempler på arbejdsopgaver der kan løses med AI
- Intern træning i AI
- Human oversight (menneskelig gennemgang af alt der er lavet med AI)
Anvendelsesområder for veterinærbranchen
Så længe du tager højde for de risici, der er involveret med brugen af generativ AI, så har teknologien kæmpestort potentiale. Allerede nu har en del af veterinærbranchen taget teknologien til sig. Nogle bruger den til mere effektiv journalføring: Her kan dyrlægen få transskriberet alt, hvad vedkommende siger under en konsultation eller operation, hvorefter generativ AI sorterer noterne fra transskriberingen til at passe til en journalskabelon. Hvis der er noget til overs, som AI’en ikke har kunne sortere, får dyrlægen mulighed for at gøre det manuelt. Det sparer enormt meget tid i journalføringen og sikrer, at dyrlægen har nøjagtige notater fra alle sine opgaver.
Andre anvendelsesområder er for eksempel diagnosticering, informationssøgning og dosering, men det er stort set fantasien, der sætter grænser, når det kommer til anvendelsesmuligheder for generativ AI.
Kom godt i gang med AI
Har du brug for hjælp til at komme sikkert i gang med AI? Hos JJ Kommunikation afholder vi AI-kurser og -foredrag samt tilbyder hjælp til udarbejdelse af en AI-politik og AI-chatbots til dit website. Derudover assisterer vi med at identificere muligheder og områder, hvor AI-værktøjer kan optimere dine arbejdsprocesser.
Kontakt os, og kom i gang med ansvarlig brug af generativ AI.