Helene Grode stiftede sin virksomhed Helene&Hund som dyrlægestuderende og gik fuldtid som adfærdsdyrlæge i januar 2026. Hun oplever et voksende behov for hjælp til hundes mentale sundhed.
Helene Grode sad på andet år af sin veterinæruddannelse, da en adfærdsprofessionel holdt et foredrag om hundeadfærd.
»Nøj, det er spændende det der,« tænkte hun og søgte vedkommende op bagefter.
Det viste sig, at den adfærdsprofessionelle selv drev en instruktøruddannelse, og derfra tog Helene Grodes karrierevej fart. I dag er Helene Grode nyuddannet dyrlæge. Hvor de fleste fokuserer på det fysiske, har hun valgt at arbejde målrettet med hundes mentale sundhed. Hun startede Helene&Hund allerede i 2022, mens hun stadig var under uddannelse. Og siden januar 2026 kører virksomheden på fuld tid med hjemmebesøg hos hunde med forskellige typer adfærdsproblematikker.
»Vi er meget langt bagud i Danmark på adfærdsområdet. Hvis man kigger til andre lande som Canada og Skotland, så kalder man det for eksempel psykiatri, ligesom man gør hos mennesker,« forklarer Helene Grode.
Hun forklarer, at hunde kan have mentale lidelser på samme måde som mennesker. For eksempel angst, hyperkinetisk adfærd eller tvangshandlinger. Det kræver udredning, behandlingsplaner og kan også kræve medicinsk intervention.
»Man kan ikke skille det fysiske og det mentale ad i nogen som helst individer,« siger Helene Grode.
Fra instruktør til adfærdsbehandler
Vejen til arbejdet med hundeadfærd begyndte med en certificering som hundeinstruktør i 2021. Helene Grode tog uddannelsen sideløbende med sin bachelor. Efter bacheloren holdt hun et sabbatår for at få sin egen hund og starte sin hundeskole.
»Jeg tænkte bare, at nu er jeg jo hundeinstruktør, så i princippet kan jeg jo godt tjene penge på det,« fortæller hun.
Men med tiden blev det tydeligt, at der var forskel på almindelige træningsproblematikker og mentale lidelser.
»Der er klart en læring i at begynde at forstå forskellen mellem, hvad er bare en træningsproblematik, og hvad er reelt et adfærdsproblem eller en decideret mental lidelse,« siger hun.
I 2024 startede hun derfor på en adfærdsbehandleruddannelse, som hun færdiggør i august 2026. De hunde, Helene Grode arbejder med her, har ofte komplekse adfærdsproblemer, hvor medicinsk behandling kan indgå som en del af den samlede indsats.
»I de tilfælde, hvor der er behov for medicinsk behandling, giver det god mening, at vurderingen og den videre opfølgning sker i kraft af min dyrlægefaglige baggrund,« forklarer hun.
Hjemmebesøg
En typisk arbejdsuge indeholder seks til syv hjemmebesøg. Næsten alle klienter får Helene Grode hjem hos dem selv, og det er et bevidst valg.
»Jeg synes tit, det giver mig det bedste billede af hunden. Hvis jeg havde set den her hund i klinikken, så havde jeg aldrig opdaget, hvilke problemer den har,« forklarer hun.
Når en hund træder ind på en dyrlægeklinik, er de fleste allerede stressede. Det giver et fordrejet billede. I hjemmet kan Helene Grode se hundens faktiske adfærd. De fleste hunde kommer i forløb med tre til fire timer fordelt over to til tre måneder. Ud over hjemmebesøgene har hun hvalpe- og unghundehold og arbejder otte timer ugentligt som rådgivende dyrlæge hos tørfodervirksomheden Vuffeli. Derudover går tid med at læse fagbøger om adfærd og mental trivsel hos dyr, skrive trænings- og behandlingsplaner og lave medicinske vurderinger af adfærdssager for andre dyrlæger.
Dyrlæger henviser
Helene Grode oplever et markant behov for sin ekspertise – også fra dyrlægeklinikker.
»Jeg får en del henvendelser fra hundeejere, hvor de starter med at skrive, at min dyrlæge har sagt, at jeg skal skrive til dig,« fortæller hun.
For dyrlæger på almindelige klinikker er der både en tidsmæssig og en vidensmæssig begrænsning. Hvis en hundeejer til en sundhedsundersøgelse nævner, at hunden for eksempel ikke kan være alene hjemme, er der sjældent tid til at gå i dybden.
»Man kan jo ikke hjælpe sådan en hund på fem minutter i en konsultation,« siger Helene Grode.
Hun opfordrer dyrlæger til at kende deres begrænsninger. Hvis der er elementer af frygt, angst eller aggression, eller hvis problemet er invaliderende for familien, bør man overveje at henvise til en adfærdskyndig. Helene henviser også selv til mere adfærdserfarne dyrlæger, hvis casen er svær. Helene Grode forklarer desuden, at hun oplever et tydeligt skift i, hvordan hundeejere forholder sig til deres dyr.
»For tyve år siden var man nok ligeglad, så længe hunden bare ikke larmede. I dag vil hundeejere gerne være sikre på, at deres hund har det godt indeni,« fortæller Helene Grode.
Hun ser skiftet som del af en bredere udvikling. Hvor man tidligere brugte dominansbaserede og strafbaserede metoder, er moderne adfærdsforskning baseret på forståelse og empati.
»Vi har en helt anden forståelse af hundens adfærd end for tyve år siden. Dominans og hierarki på tværs af hund og menneske eksisterer ikke,« siger hun.
Vi har en helt anden forståelse af hundens adfærd end for tyve år siden. Dominans og hierarki på tværs af hund og menneske eksisterer ikke.
Helene Grode, dyrlæge og adfærdsbehandler, Helene&Hund.
Mere adfærd på dyrlægestudiet
For få år siden blev kurset Companion Animal Behavior and Welfare introduceret som valgfag på Københavns Universitet.
»Peter Sandø kæmper for, at dyrlægestuderende skal lære mere om adfærd. Det bakker jeg helt op om. Som jeg ser det, er det et helt afgørende element i uddannelsen. Hvis det ikke er der, svarer det til at uddanne humane læger uden at de skal bruge et par uger i psykiatrien,« siger Helene Grode.
Hun har selv undervist dyrlægestuderende tre gange og har afholdt klientaftener på Valby Dyrehospital og Fasanvejens Dyreklinik. På sigt drømmer hun om en større rolle i undervisningen.
Fremtidsplaner
Selvom Helene Grode gik fuldtid tidligere end forventet, har hun ikke ambitioner om at udvide med ansatte.
»Min ambition er bare at hjælpe så mange hunde som muligt. Og så har jeg et ønske om selv at kunne disponere over min tid,« forklarer hun.
I marts skal hun til generalforsamling hos Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi. Længere ude drømmer hun om at opleve adfærdsmedicin i en mere klinisk sammenhæng. I England og Skotland er der klinikker med videreuddannelse i adfærdsmedicin, men muligheden findes endnu ikke i Danmark. Ikke alle hunde kan hjælpes helt. Og det er Helene Grode ærlig om over for sine klienter.
»Mange af de hunde, det siger jeg jo også til ejerne, det er jo ikke sikkert, at vi nogensinde kan hjælpe din hund med at få det 100 procent godt. Men hvis vi kan hjælpe den med 25 procent af vejen, så har vi jo stadig forbedret dens velfærd rigtig meget,« siger hun.
Nogle gange handler det om at give ejeren realistiske forventninger. For hvor en hund, der hopper op ad gæster, kan trænes væk fra det hurtigt, kræver en hund med decideret angst noget helt andet. Helene Grode ser også hunde, hvor genetikken spiller en rolle. Nogle hunde er genetisk disponeret for angst eller hyperaktivitet.
»Der er jo nogle hunde, som er genetisk prædisponeret over for nogle af de her ting, hvor det ikke er ejerens skyld, at hunden udvikler angst,« forklarer hun.
