»Vores faciliteter betyder, at vi kan tilbyde vores henvisende kolleger og deres patienter behandlinger, som ellers ikke ville være mulige i almindelig praksis,« fortæller specialdyrlæge Steen Engermann.
»Vores faciliteter betyder, at vi kan tilbyde vores henvisende kolleger og deres patienter behandlinger, som ellers ikke ville være mulige i almindelig praksis,« fortæller specialdyrlæge Steen Engermann.

Aarhus Dyrehospital: Fra traditionelt dyrehospital til ’Dyrenes Skejby’

AniCura Aarhus Dyrehospital har gennemgået en opsigtsvækkende udvikling det seneste årti.
De har fået nye ejere og er gået fra at være en alsidig klinik til et supersygehus for dyr.

Aarhus Dyrehospital har en lang historie bag sig, men det er især de seneste år, der har markeret en afgørende udvikling for hospitalet.
Siden januar 2021 har hospitalet udelukkende fungeret som henvisnings- og akuthospital.

Det har været et stort skridt væk fra det forebyggende arbejde, de tidligere tilbød deres faste klienter.
Den beslutning har ifølge specialdyrlæge Steen Engermann været nødvendig for at fokusere på specialiserede behandlinger og akutte tilfælde.

»Vi havde ikke længere den nødvendige tid til at yde den service, vores egne klienter med rette kunne forvente, samtidig med at vi modtog flere og flere henvisninger,« forklarer Steen Engermann.

En pioner inden for smådyrsmedicin

Aarhus Dyrehospital blev grundlagt i 1967 af dyrlæge Niels Stadsvold, som var en pioner inden for smådyrsmedicin i Danmark.

Dengang var de fleste dyrlæger i landet fokuseret på produktionsdyr, men Niels Stadsvolds ønske var at etablere et dyrehospital med fokus på hunde og katte.

Hans interesse for øjen- og rygsygdomme banede vejen for den specialisering, der i dag kendetegner Aarhus Dyrehospital.

Denne røde tråd af specialisering har været tydelig i hospitalets løbende udvikling, hvor et stigende antal patienter er blevet henvist fra kolleger landet over.

Hospitalet har i dagen stab af højt specialiserede dyrlæger med certificeringer og efteruddannelser, og de håndterer alt fra ortopædiske problemer, såsom korsbåndsskader, til komplicerede øjenoperationer og kræftbehandling .
Hospitalet har i dag en stab af højt specialiserede dyrlæger med certificeringer og efteruddannelser, og de håndterer alt fra ortopædiske problemer, såsom korsbåndsskader, til komplicerede øjenoperationer og kræftbehandling .

Omlægning til henvisningshospital

Henvisninger udgjorde allerede omkring 80 procent af hospitalets aktiviteter i 2020, hvilket førte til en beslutning om at omlægge driften fuldstændigt til et henvisnings- og akuthospital fra
årsskiftet 2021.

Omlægningen har ikke kun ændret arbejdsgangene på hospitalet – men har også styrket hospitalets kapacitet til at fokusere på komplekse og krævende behandlingsforløb.
Specialdyrlæge Steen Engermann forklarer:

»Vi nåede til et punkt, hvor vi måtte træffe en vigtig beslutning. Vores ekspertise og specialisering gjorde det svært at opretholde både henvisninger og almindelig praksis.

Derfor valgte vi at gå all-in og blive et rent henvisningshospital.«
Hospitalet har i dag en stab af højt specialiserede dyrlæger med certificeringer og efteruddannelser inden for en lang række felter.

Det giver mulighed for at håndtere alt fra eksempelvis ortopædiske problemer, såsom korsbåndsskader, til komplicerede øjenoperationer og kræftbehandling.

»Vores mål er at sikre, at vi altid kan tilbyde den bedste behandling med den nyeste viden og det bedste udstyr,« siger Steen Engermann.

Selvom Steen Engermann havde forventet et fald i arbejdsbyrden efter omlægningen, viste virkeligheden sig at være anderledes.

Hospitalet har oplevet en stigning i antallet af henvisninger, hvilket har resulteret i, at det har været nødvendigt at ansætte flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Ved at blive en del af AniCura har hospitaletfået adgang til økonomiske ressourcer, hvilket har gjort det muligt at investere i avanceret udstyr som en Vet-grande MRscanner, der er specielt udviklet til kæledyr.
Ved at blive en del af AniCura har hospitalet fået adgang til økonomiske ressourcer,
hvilket har gjort det muligt at investere i avanceret udstyr som en Vet-grande MRscanner, der er specielt udviklet til kæledyr.

Fagområder på Aarhus Dyrehospital med master-, specialdyrlæge- eller diplomatkompetencer

• Bløddelskirurgi og ortopædi, herunder korsbåndsskader og knogleoperationer.
• Øjenkirurgi, f.eks. operationer for grå stær.
• Onkologi, herunder udredning og behandling af kræftsygdomme.
• Intern medicin.
• Dermatologi.
• Cardiologi.
Derudover råder Aarhus Dyrehospital over udstyr til MR- og CT-diagnostik, egen blodbank og en døgnåben skadestue med 24/7-vagtservice.

Udvidelse til ’Dyrenes Skejby’

Udviklingen er gået stærkt, og omkring 2010 stod det klart, at det var nødvendigt at udvide hospitalets fysiske rammer for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
I 2013 flyttede hospitalet til nye moderne lokaler, men siden har de måt tet udvide yderligere.

»Det var i forbindelse med åbningen, at vi på TV2 blev kendt som ’Dyrenes Skejby’,« husker Steen Engermann og lægger ikke skjul på, at han er glad og stolt af sammenligningen, som siden er blevet gentaget i medierne flere gange.

I dag råder hospitalet over 1.950 kvadratmeter , hvilket gør det til et af de største dyrehospitaler i landet.

De nyeste faciliteter inkluderer flere operationsstuer og bedre kapaciteter til intensiv behandling af kritisk syge patienter.

Herudover har hospitalet investeret i specialudstyr som MR- og CT-scannere, der gør det muligt at tilbyde avancerede diagnostiske og kirurgiske behandlinger.

»Vores faciliteter betyder, at vi kan tilbyde vores henvisende kolleger og deres patienter behandlinger, som ellers ikke ville være mulige i almindelig praksis,« fortæller Steen Engermann.

Hospitalet har desuden fået sin egen sterilcentral, der står for den samlede behandling, sterilisering og logistik af instrumenter til alle operationer på hospitalet.
Det er noget, man kender fra humane hospitaler, men som er en sjældenhed i den veterinære verden.

Steen Engermann noterer sig, at en sådan central har været afgørende for, at hospitalet kan optimere sine arbejdsgange og imødekomme den stigende efterspørgsel uden at gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen.

AniCura Aarhus Dyrehospital i tal

• Grundlagt: 1967 af Niels Stadsvold.
• Henvisningshospital siden: 2021.
• Samlet areal: 1.950 m2.
• Antal medarbejdere: 19 dyrlæger og 23 veterinærsygeplejersker.

En del af AniCura

Aarhus Dyrehospital blev en del af AniCura i 2013, hvilket har haft stor indflydelse på hospitalets muligheder for at ekspandere.

Ved at blive en del af en veterinærkoncern har hospitalet fået adgang til økonomiske ressourcer, hvilket har gjort det muligt at investere i avanceret udstyr og udvide hospitalets faciliteter.

Steen Engermann forklarer, at samarbejdet med AniCura også har styrket hospitalets ledelsesmæssige struktur og gjort det lettere at rekruttere højt specialiserede dyrlæger – senest ansættelse af
Stinna Nybroe der er Diplomat i intern medicin.
»AniCura har givet os mulighed for at realisere vores visioner langt hurtigere, end vi ellers ville have kunnet.

Samtidig har det frigivet os fra mange administrative opgaver, så vi kan fokusere mere på den veterinære faglighed,« siger Steen Engermann.

AarhusDyrehospitals højteknologiske og moderne rammer har været med til at give det tilnavnet ’Dyrenes Skejby’.
Aarhus Dyrehospitals højteknologiske og moderne rammer har været med til at give det tilnavnet ’Dyrenes Skejby’.

Ledelse fylder mere

En anden vigtig brik i hospitalets udvikling har været ansættelsen af Britt Toft Ingvertsen som hospitalschef i 2020.

Med sin dyrlægebaggrund og mange års erfaring fra veterinær- og ledelsesverdenen, herunder IDEXX Laboratories, har hun tilført stærke ledelseskompetencer til hospitalet.
»Hendes rolle har været essentiel for at sikre, at vi som dyrlæger kan fokusere på det faglige arbejde, mens Britt tager sig af den daglige drift og ledelse, « understreger Steen Engermann.

Hospitalets ledelse ser positivt på fremtiden, hvor ambitionen er at fortsætte med at være et førende henvisningshospital i Danmark. Fokus vil være på at udvide og forbedre hospitalets tilbud
og fortsat sikre, at personalet er opdateret med den nyeste viden og teknologi.

»Vores mål er at blive ved med at hæve barren for, hvad der er muligt inden for veterinærmedicin i Danmark,« siger Steen Engermann.

Dyrehospitalet på TV

Hvis du gerne vil se AniCura Aarhus Dyrehospital indefra, har TV2 Østjylland lavet en programserie ’Dyr i nød’.
Den kan streames på TV2 Østjylland eller TV2 Play.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce