Den store internationale adfærdskonference, Behaviour 2023, foregik i år i Bielefeld. Dyrs empati og personlighed stod højt på dagsordenen.
Af Aage Kristian Olsen Alstrup, specialdyrlæge, ph.d. og dr.med.vet., Aarhus Universitet.
Nogle gange kan det være meget lærerigt at tage til nye konferencer, som man aldrig har været til før. De nye og fremmedartede input giver et friskt pust, som sætter ens eksisterende viden i et nyt perspektiv. En sådan konference var for mit vedkommende Behaviour 2023-konferencen, som blev afviklet fra 14. til 20. august på universitetet i den mellemstore tyske by Bielefeld. Behaviour-konferencen er den internationale dyreadfærdskonference, som trækker hundredvis af forskere til fra hele verden.
Empati hos dyr
Kan dyr udvise empati ligesom vi mennesker? Emnet var genstand for forbløffende mange foredrag på tværs af flere af konferencens symposier. Nogle af indlæggene byggede på anekdotiske eksempler, hvor forskere på fascinerende vis havde iagttaget empati hos enkeltdyr i laboratoriet eller ude i naturen. For eksempel havde et forskerhold opstillet fælder i naturen for at indfange vilde vildsvin, men det var lykkedes for andre af flokkens grise at befri de indespærrede ved at få lågen lukket op udefra. Eksempler som disse – hvor overbevisende og besnærende de end lyder – skal naturligvis følges op af egentlige eksperimenter, hvor man på mere systematisk vis sætter dyrene i situationer, der fordrer til empati og uselvisk handling. Sådanne forsøg var der da også en del forskere, der havde udført på blandt andet rotter og grise.
I et af forsøgene havde forskerne spærret enkeltrotter inde i et lille indelukke, og så observeret om andre rotter uden for buret gjorde en aktiv indsats for at lukke deres artsfælle ud igen. På tilsvarende vis blev enkeltegrise indelukket i bure, og det blev undersøgt, hvor meget arbejde grisene udenfor ville udføre for at befri deres indespærrede artsfælle. Resultaterne af disse forsøg var ikke entydige, men i hvert fald tydede de på, at relationen til det indespærrede dyr havde betydning for, hvilken indsats der blev lagt for dagen i befrielsesaktionerne. Fra en evolutionær synsvinkel blev der argumenteret for, at empati kan være en fordel for en gruppes overlevelse. Sådan som det utvivlsomt også har været for os mennesker.
Dyrs personlighed
Foruden empati var også dyrs personlighed genstand for mange diskussioner på konferencen. For har dyr egentlig personlighed? Mange vil måske hævde, at personlighed er forbeholdt os mennesker. Men ikke desto mindre er personlighed hos dyr et anerkendt forskningsfelt, som i dag beskæftiger en hel del adfærdsbiologer verden over. Der er tilmed en øget forståelse for, at diversitet i personlighed er en vigtig del af den generelle biologiske mangfoldighed i naturen. Ordet ’person’ betyder egentlig ’det at bære en maske til skue’ og henviser til den måde, hvorpå individet fremtræder i verden. Personlighed defineres som de vedblivende adfærdstræk, der kendetegner et individ. For at kunne kaldes personlighed må trækkene kunne genfindes under mange forskellige situationer, som individet udsættes for. Og de samme træk skal kunne genfindes hos individet senere i livet. Personlighed er altså et grundlæggende træk ved et specifikt individs adfærd, som gør det forskelligt fra andre individer.
Hos mennesker bruges samtaler og psykologiske test til at afgøre en persons personlighed. Hos dyrene undersøges personligheden derimod ved at foretage gentagne adfærdsobservationer af det samme individ, for derved at indkredse mønstrene for, hvordan individet reagerer i forskellige situationer – og hvordan dette adskiller sig fra andre individer. Det kan for eksempel være, om individet udviser en særlig forsigtig eller modig adfærd. På konferencen var det genstand for diskussion, hvordan en vild bestand af dyr er afhængige af forskellene i individernes personlighed for – som gruppe – at kunne overleve i naturen. Hvis alle individer i en flok for eksempel udviste mod, ville det måske være alt for let for et rovdyr at nedlægge hele flokken, mens det i andre situationer er nødvendigt, at nogle individer går foran for at afdække nye muligheder. Altså at de udviser en form for mod. Dyrs personlighed er derfor også vigtig at overveje ved genudsætning af dyr i naturen. Her må det sikres, at gruppen repræsenterer en vis diversitet i personlighedstyper, så de kan klare en bred vifte af fremtidige udfordringer.
Kendt afrikansk dyrlæge fortalte om sit liv
Hver dag på Behaviour 2023 blev der holdt fællesforelæsninger, hvor særligt fremtrædende eller kendte forskere var indbudt til at give oversigtsforelæsninger – lige fra computerspilsadfærd til hval-fisker-interaktioner. Disse foredrag var særdeles populære og velbesøgte. En af de indbudte forelæsere, som trak flest ind i auditoret, var dyrlæge Gladys Kalema-Zikusoka fra Uganda. Hun blev verdenskendt som vildtdyrlæge, da engelske BBC udgav dokumentaren ’Gladys the African Vet’ for mere end 25 år siden.
Gladys Kalema-Zikusoka fortalte levende om sit afvekslende og fascinerende liv med beskyttelse af de store primater i Afrika, og hvordan hun – med samme formål – grundlagde organisationen Conservation Through Public Health. I sit virke med at beskytte primaterne måtte hun erkende, at man også må gøre noget godt for de mennesker, der lever tæt sammen med dyrene. Det har hendes organisation gjort gennem socialt arbejde. Gladys Kalema-Zikusoka er også en af pionererne inden for One Health-tankegangen – og har blandt andet gjort en stor indsats for at sikre, at de vilde gorillaer ikke bliver smittet med de sygdomme, som lokalbefolkningen og turisterne bærer med sig rundt. Det har blandt andet omfattet at holde afstand til dyrene og i perioder at bruge mundbind. For sin indsats er hun blevet hædret med mange fornemme, internationale priser.
Tid til refleksion
Hjemvendt fra konferencen er der mange gode oplevelser og spændende ny viden at fordøje. Som forsker, der selv anvender forsøgsdyr inden for hjerneforskningen, står jeg tilbage med et indtryk af, at dyrenes adfærd og den menneskelige adfærd er meget mere ens, end man umiddelbart skulle tro. Vi er slet ikke så unikke, som vi måske selv tror.
