Græsfordring godt for malkekøer
Forskere ved Aarhus Universitet undersøger græsfodrings påvirkning af malkekøers foderoptag, mælkeproduktion og metanudskillelse

Græsfodring godt for malkekøer

For at undersøge, hvordan græsfordring påvirker køernes foderoptagelse, mælkeproduktion og udskillelse af metan, er en gruppe malkekøer ved Danmarks Kvægforskningscenter i en testperiode blevet fodret dels med frisk græs og dels med græsensilage.

Et intensivt fodringsforsøg på Foulum, Aarhus Universitet, har dokumenteret effekterne på foderoptagelse, mælkeproduktion og metanproduktion ved fodring med store mængder af henholdsvis frisk græs eller ensilage. Det skriver Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet på sit website.

Forsøget blev gennemført på baggrund af et generelt ønske om at øge omfanget af kløvergræsmarker, der har en vigtig rolle i kvælstofkredsløbet på bedriften qua sin kvælstoffikserende egenskab. Samtidig vil en øgning i arealet med græs og kløvergræs i forhold til majs og korn have positive effekter på både kvælstofudvaskning og kulstofbinding i jorden. Men det er dog nødvendigt, at kvægets udnyttelse af disse græsmarksafgrøder forbedres, hvis græsmarksproduktionen skal øges.

I forsøget indgik følgende fire behandlinger:

  • Behandling 1 + 2: Frisk græs høstet på et tidligt (1) og sent (2) udviklingstrin (begge fodret uden tilskud af kraftfoder).
  • Behandling 3: Frisk græs høstet på et sent udviklingstrin med tilskud af kraftfoder.
  • Behandling 4: Kløvergræsensilage høstet ved et stadie svarende til sent udviklingstrin med tilskud af kraftfoder.

 

Styring af græssets udviklingstrin i marken

Til fodringsforsøget blev der udlagt en Blanding 42 i vårbyg, og ved forsøgsstart var der en fornuftig afgrøde. For at holde både det tidlige og sene udviklingstrin for det friske græs konstant gennem forsøget blev marken inddelt i blokke, som blev afhøstet henholdsvis tre og fem uger forud for forventet fodring, så der var en forskel på to ugers genvækst mellem høsttidspunkterne.

Tørstofindholdet var gennemsnitlig på 19,4 procent varierende fra 14,0 til 26,8 procent. Trods samme tid til genvækst igennem forsøget, var der ved høst stor variation i stængelandelen (procent på tørstofbasis) fra 11-50 for det tidlige og 20-61 for det sene udviklingstrin.

 

Staldfodring med frisk græs og ensilage

I produktionsforsøget blev der anvendt 16 køer. Forsøget blev gennemført over to perioder á 21 dages varighed, hvor køerne fik forskellige behandlinger i de to perioder. Det friske græs og ensilagen blev fodret efter ædelyst én gang dagligt. For de to behandlinger med kraftfoder blev kraftfoderet tildelt med halvdelen morgen og aften.

Der var meget store udsving fra dag til dag i tørstofindholdet i det friske græs. Med ved hjælp af tørstofbestemmelse i mikroovn forud for fodring var det muligt at fodre efter ædelyst og samtidig holde den daglige foderrest i kilo tørstof nogenlunde konstant. Trods store mængder (op til 160 kilo per ko per dag) kunne varmedannelsen hen over 24 timer forhindres ved at sprede stakken ud i et cirka 30-40 centimeter højt lag.

 

Tydelige effekter

Foreløbigt viser resultaterne en betydelig effekt på tørstofoptag såvel som på mælkeydelse. Det totale tørstofoptag varierede fra cirka 14 til 17 kilo per ko per dag. Den varierende tørstofoptagelse afspejles i mælkeydelsen, der varierede fra cirka 21 til 28 liter per ko per dag.

Forskerne ved Institut for Husdyrvidenskab analyserer fortsat på fordøjeligheder, værdier for mælkesammensætning og mælkens teknologiske egenskaber samt for metanproduktion. Disse data vil alle bidrage til dybdegående at kunne beskrive køernes udnyttelse af græsmarksprodukterne værende frisk eller ensileret med og uden supplement af kraftfoder.

 

Læs mere hos Aarhus Universitet.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce