’Jo mere vi hver især kan nørde inden for vores felt, jo stærkere står vi sammen’, er det fælles mantra for Helle Laustsen, Rikke Fast og Maria Henriksen.
’Jo mere vi hver især kan nørde inden for vores felt, jo stærkere står vi sammen’, er det fælles mantra for Helle Laustsen, Rikke Fast og Maria Henriksen.

Viborg Dyrehospital lancerer nyt samarbejde inden for hundeterapi

Med en unik kombination af ekspertise fra neurologi, sportsmedicin og fysiurgisk terapi fokuserer Viborg Dyrehospital – i samarbejde med MH SportsVet og VIPdog.dk – på helhedsorienterede løsninger, der forbedrer hundens livskvalitet.

I hjertet af Viborg har dyrlæge Rikke Fast, ejer af Viborg Dyrehospital, åbnet dørene for et samarbejde med dyrlæge Maria Henriksen fra MH SportsVet og fysiologisk behandler Helle Laustsen fra VIPdog.dk.

Sammen har de en vision om at skubbe til grænserne for de traditionelle behandlingsmetoder ved at tilbyde et helhedsorienteret perspektiv, der inddrager hele hundens fysiologi.

»Vi ser ikke kun på det primære problem – men på hele hunden. Mange hunde har sekundære problemer, som ofte overses,« forklarer Maria Henriksen.

Deres tilgang giver dem mulighed for at arbejde med alt fra rehabilitering efter skader til forebyggelse af fremtidige sundhedsproblemer. Ved at se på hunden med ’forskellige, faglige briller’ kan vi opdage skjulte udfordringer, før de bliver alvorlige.

Det gør en stor forskel i hundens livskvalitet og trivsel, siger de alle enstemmigt.

»Sammen holder vi ejeren i hånden hele vejen, så der ikke opstår huller i behandlingsplanen, « siger Rikke Fast.
»Sammen holder vi ejeren i hånden hele vejen, så der ikke opstår huller i behandlingsplanen,« siger Rikke Fast.

Et hus fuld af nørder

For de fleste, der er passioneret inden for deres niche, er det afgørende vigtigt for ens udvikling at være omgivet af ligesindede. Sådan er det i hvert fald for Rikke Fast, Helle Laustsen og Maria Henriksen.

’Jo mere vi hver især kan nørde inden for vores felt, jo stærkere står vi sammen’, er deres fælles mantra.

»Jeg kan koncentrere mig om fysioterapien, mens Rikke Fast og Maria Henriksen tager sig af de neurologiske og sportsmedicinske aspekter. Det betyder, at hunden får den bedst tænkelige behandling,« siger Helle Laustsen.
»I vores samarbejde hepper og bakker vi hinanden op i hinandens faglige udvikling. Det giver blod på tanden til at hente nyeste viden og udstyr hjem fra udlandet for at kunne tilbyde den nyeste tendens inden for vores nicher.«

Et samlet team omkring patienterne

Når en hund kommer ind, bliver den mødt af et samlet team, der følger patienten gennem hele behandlingsforløbet. »Dette giver os mulighed for, at vi alle følger patienten igennem hele processen, fra diagnose til rehabilitering. Vi holder simpelthen ejeren i hånden hele vejen, så der ikke opstår huller i behandlingsplanen,« understreger Rikke Fast.

Helle Laustsen fremhæver desuden den emotionelle gevinst ved samarbejdet og påpeger også, at den tværfaglige tilgang giver ejeren tryghed. »Det er ikke kun ejere, der får mulighed for at drage nytte af vores tværfaglig samarbejde, det er også henvisningsklinikker.

Vi er i stand til at tilbyde en faglig sparring, som inkluderer tilgangen fra alle vores nicher.«
Dette mindset er også den grundlæggende fremgangsmåde, når henvisningspatienterne træder ind ad døren. Det er især en fordel for smertepatienter eller patienter med langvarige, komplicerede forløb, vurderer Helle Laustsen.

Helle Laustsen værdsætter den faglige sparring fra de tre partneres nicher, og hun vurderer, at det er til stor gavn for henvisningspatienter.
Helle Laustsen værdsætter den faglige sparring fra de tre partneres nicher, og hun vurderer, at det er til stor gavn for henvisningspatienter.

Fokus på forebyggelse

Samarbejdet handler ikke kun om behandling, men også om forebyggelse.

Helle Laustsen peger på, at tidlig indsats kan forhindre alvorlige problemer senere.

»Ligesom mennesker har gavn af optimal muskuloskeletal kropsfunktion ogstyrke, kan man ved en tidlig indsats styrke hundens muskulatur og derved forhindre uhensigtsmæssige belastninger i bevægeapparatet.

Dette vil i sidste ende sikre mindre smerter og en forbedret livskvalitet, selv når hundene bliver seniorer, « siger hun. Dog er det ikke kun træning, der skaber resultaterne, men en kombination af daglig aktivitet, behandlinger, korrekt fodring og korrekt medicinering.

Soloselvstændig med kollegaer

Foruden fordelen ved at kunne nørde sammen fagligt, er der ligeledes et stort, socialt gode. Her nævner Maria Henriksen og Helle Laustsen, hvor meget det har givet dem socialt som soloselvstændige, at de hver dag kan indgå i et hyggeligt og sjovt kollegialt fællesskab på Viborg Dyrehospital. 

»Det giver masser af latter og god energi, som smitter af på alle vores klienter, « siger Maria Henriksen.

Vi ser ikke kun på det primære problem – men på hele hunden. Mange hunde har sekundære problemer, som ofte overses.

Maria Henriksen, Dyrlæge, MH SportsVet.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce