Siden Rasmus Lennart Hansen startede VetGruppen, er det gået meget stærkt. Nu tæller sammenslutningen af lokale dyreklinikker og -hospitaler næsten 50 partnere – og flere begynder at kunne se fidusen i det.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Gruppen består af dyrlæger og veterinærsygeplejesker og med næsten 50 klinikker og hospitaler er det svært at forestille sig et specialområde, gruppen ikke dækker – det gælder både indenfor patienter, undersøgelser, diagnosticering og behandling.
DYRLÆGEN har sat stifter, medejer, bestyrelsesmedlem og COO for VetGruppen i stævne til en snak om VetGruppens første tre leveår.
Hvad er jeres forretningsmodel?
I starten foregik det typisk sådan, at vi udvalgte sunde og veldrevne klinikker fordelt i hele landet. Dem gav vi så et købstilbud og tilbød desuden de tidligere ejere at blive medejere af hele VETgruppen mod at geninvesterede en del af købssummen fra klinikken. Men i takt med at vi bliver flere og flere sker det oftere, at klinikkerne og hospitalerne kommer til os for at høre om mulighederne. Og det sker jo rigtig tit fordi en af vores partnerklinikker har anbefalet dem det, fordi de selv er blevet overbevist om de fordele, der er i at blive en del af VetGruppen.
Derefter handler det om at finde en pris, som alle bliver glade for. Vi prissætter altid klinikkerne ud fra de samme kriterier og vurderinger – og vores pris plejer at være rigtig god, hvis man sammenligner med andre tilbud i markedet.
Og hvad så derfra? Hvordan vil klinikken opleve købet fremadrettet?
Jamen, det er lykkedes os at finde nogle investorer, Dansk Ejerkapital og Axcel, som ønsker at være medejere af selskabet. Derfor kan vi holde en stor del af ejerkredsen på dyrlægehænder. Altså de dyrlæger, som har valgt at blive en del af selskabet. Det betyder meget for os, at vores fællesskab dermed formes af dyrlæger og ikke af regneark i en eller anden stor, udenlandsk koncern.
Derfor kan vi også tage udgangspunkt i den enkelte klinik og lade dyrlægerne selv sætte den videre retning under samme kliniknavn. Der er også nogle, som ikke længere ønsker at være klinikledere, eller som gerne vil trække sig stille og roligt ud af arbejdsmarkedet, og her plejer vi at finde nogle rigtig gode løsninger, som begge parter er glade ved. Vi ser det faktisk heller ikke som et køb, men som et partnerskab klinikkerne vælger at blive en del af.
I er jo vokset ganske meget i løbet af kort tid og er nu landets største sammenslutning af dyreklinikker og -hospitaler.
Hvor har du oplevet den største kulmination?Hehe, du var jo så flink lige før at nævne, at sidste gang vi snakkede sammen (efteråret 2020 red.), havde jeg sagt, at vi ville være det her antal klinikker på nuværende tidspunkt. Og selvom det var ambitiøst, så var jeg allerede dengang overbevist om, at den her form for decentral ledelse var noget, som branchen havde brug for. Vi oplevede en stor interesse, fordi mange i virkeligheden ønsker at arbejde sammen, men gerne vil gøre det i respekt for det de selv har skabt. Og det er simpelthen det vigtigste for os. Vi har et kædekontor, som supporterer klinikkerne med det, der giver mening for dem (klinikkerne red.), og det er bestemt ikke det samme på tværs af klinikker. Det betyder meget for os, at klinikkerne har en oplevelse af ikke at skulle passe ind i en boks eller gøre tingene på en bestemt måde.
Når det så er sagt, så er det da klart, at det er gået meget hurtigt, og faktisk så oplever jeg en kulmination, hver gang en klinik kommer med en positiv tilkendegivelse. Hvad enten det er en medarbejder, som er skiftet til en VetGruppen-klinik, eller når vi får en ny partner ind. Og så er det klart, at når vi er til VetGruppen dage, hvor vi er rigtig mange samlet, og man kan høre snakken og interessen fra parterne, som bare gerne vil hinanden, så er det rigtig fedt.
Har I kunne holde fast i jeres ambitioner og værdier, eller har I oplevet at måtte dukke hovedet undervejs?
Det er klart, at når man starter noget nyt op indenfor et allerede eksisterende felt, så møder man modstand. Der er da flere, der har ytret, at den konsolidering vi ville foretage, tilhørte de aktører, som allerede var i markedet, og at jeg var en del af en yngre generation, som ikke vidste noget om noget som helst. Og så har der da også været en vis frygt fra klinikkerne om, hvorvidt et eventuelt salg ville kaste dem ud i en stram topstyring, hvilket er det sidste vi vil. Vi har en ambition om at hjælpe klinikkerne med at gøre det, de er bedst til, og jeg bliver gang på gang forundret over, hvor mange gode løsninger de enkelte klinikker har. Og så er det vores job at hjælpe dem med at implementere dem, blandt andet ved at frigive dem tid til det ved eksempelvis at stå for markedsføringen af klinikken. Dermed skabes en løsning, som andre partnere med lignende udfordringer kan drage nytte af.
Noget jeg tit tænker på og finder ro i, når jeg møder skepsis, er at der lige nu er næsten 50 partnere, som har taget det positive tilvalg at blive en del af VetGruppen – der er ingen, som af den ene eller anden årsag har følt sig nødsaget til det. Og så skal man jo tænke på, at for hver klinik er der mellem en og fire ejerledere, så det er jo langt flere end knap 50 personer, som har købt ind på idéen.
Den ære er jeg jo langtfra ene om. Jeg omgiver mig med dygtige og erfarne mennesker, og min egen læringskurve har været utrolig stejl. At vi så har fået to investorer med ombord, blåstempler jo virkelig vores tilgang til veterinærbranchen. Og den samling af kompetencer – som jo også indebærer vores mange partnere – og troen på, at vi gør det rigtige, er det, som har bragt os hertil.
Du omtaler ofte VetGruppen som et fællesskab. Hvad er forskellen på det fællesskab I havde i starten, og så det I har nu med næsten 50 partnere?
Forskellen er jo blandt andet, at vi nu har langt flere ambassadører, som har prøvet det skifte, der ligger i at blive en del af partnerskabet. Og det kan de jo så fortælle om til andre klinikker, som måske overvejer at indgå i partnerskabet. Det finder rigtig mange en enorm tryghed i, og der kan vi jo kun være de eksisterende partnere taknemlige for så at sige modne eller bekræfte de interesserede klinikker i, at det hele kommer til at foregå, som vi lover dem.
Men vigtigst af alt er det jo, at den overvejende del af VetGruppen er summen af vores partneres viden og vilje til at hjælpe hinanden. De ønsker virkelig at gøre en forskel for både patienter, ejere og hinanden.
Et meget tydeligt og konkret eksempel på det, er vores afdeling for videreuddannelse, CampusVet. I 2022 udbyder vi hele 92 kurser for VetGruppens egne klinikker. Det er næsten to kurser om ugen, og det gør vi jo udelukkende for at give klinikkerne noget af det, de selv ønsker. Det er ikke os, der sætter os ned og beslutter, hvad kurserne skal handle om, og hvad vi kunne tænke os, at de lærte ude på klinikkerne. Kursuskataloget er udelukkende udtryk for de ønsker, som klinikkerne sender ind til os.
Og de her kurser finder klinikkerne rigtig stor værdi i.
Et andet tiltag, som er foretaget på baggrund af vores seks årlige møder med kliniklederne og ønsker herfra, er VetSupport, som både er onlinekonsultationer og et callcenter. Det er med til at tage noget af presset fra klinikkerne i perioder med eksempelvis spidsbelastning på telefonerne. VetSupport håndterer hver måned 4.000 opkald, og det er klart, at det kan mærkes ude i klinikkerne. De får mere tid til andre og mindre administrative opgaver.
Hvad er perspektiverne i at kigge ud over landets grænser?
Vi har allerede i dag en søsterorganisation i Norge, som hedder EMPET. Det er en rigtig god partner for os. De har bygget flere klinikker op fra bunden, ligesom vi er i færd med her, eksempelvis i Harlev. Og præcis ligesom vi ønsker, at vores partnerklinikker samarbejder, så har vi tætte dialoger med EMPET om, hvordan man bedst muligt bygger en klinik, fordi det har de en stor erfaring i. Omvendt kan vi så hjælpe dem med at opbygge partnerskaber, som vi efterhånden har gjort en del gange, og som er ganske nyt for dem.
Er der mange ligheder mellem dyrlæger på tværs, synes du?
Altså, vi tror grundlæggende på, at det at blive dyrlæge er et kald i livet. Det er ikke noget, man gør, fordi man en dag vil indgå et partnerskab med VetGruppen eller EMPET. Nogle har måske endda fået en klinik, fordi det gjorde man tilbage for tyve år siden. Her købte man sig ind i en praksis, og så gik den tidligere ejer på pension, så derfor er mange havnet i en situation, hvor de er endt som klinikledere uden at have alle færdighederne. Så hvis vi kan gøre noget for at hjælpe dem, er det jo en rigtig god model at bygge videre på. Hverken vi eller de ønsker jo at blive topstyret. Mange har allerede opbygget noget godt, og det entreprenørskab ønsker vi at respektere ved blot at supportere der, hvor klinikledelsen selv ønsker det.
Den slags hjælp er også noget af det, vi oftest bliver efterspurgt på.
Du lader til at vægte det enkelte menneske utroligt højt. Er det simpelthen en strategi for VetGruppen?
Ja, helt klart. Vi er sat i verden for at skabe vækst. Ikke kun i omsætning og indtjening, men også i at vi skaber nogle arbejdspladser, hvor man har lyst til at være som medarbejder. Derfor er vi også blevet certificeret som ’Great place to work’ fordi vi faktisk går rigtig meget op i, at det er godt sted at arbejde. Vi tror på, at hvis man først og fremmest fokuserer på menneskene i en klinik og ikke et regneark, så får man før eller siden et flot regneark med en god indtjening. Men det kræver først og fremmest, at de mennesker, der arbejder i klinikken, oplever arbejdsglæde, og at de har en god hverdag, som også er balanceret i forhold til familie og fritid. Vi ønsker at folk også skal vækste som mennesker, når de arbejder på en klinik, som er en del af VetGruppen.
Tror du, at jeres koncept favner fremtidens dyrlæger?
Det tror vi bestemt. Som branche står vi overfor mange, som ikke har lyst til at eje en klinik og den risiko for søvnløse nætter, det kan medføre. Fra vores back office har vi mange eksempler på, at vores support kan være med til at fjerne den slags barriere. Det har faktisk ført til, at vi flere steder har meget unge klinikledere, som ikke nødvendigvis havde baggrunden for at blive klinikleder, men som havde modet og viljen, hvilket vi gerne vil bakke op om. Og vi oplever faktisk også, at de gør det rigtig godt. De er vellidte af personalet, som er glade for at være der, og det boner også ud rent finansielt.
Desuden er vi meget optagede af, at man som leder afsætter tid til ledelse. Det har branchen ikke været så god til tidligere, tror jeg. Ledelse er ikke noget, man bare gør onsdag aften med denne ene arm på ryggen. Det er noget man bliver nødt til at dedikere ressourcer til og sætte sig ind i. Og hvis man ikke har en uddannelse i det, så udbyder vi jo en masse kurser her på CampusVet – senest har vi etableret en hel diplomuddannelse. Vi tror meget på at gøre det, der er rigtigt på den lange bane. Og for at løfte mig selv er jeg også i gang med MBA fra Henley University, så jeg kan blive endnu bedre til at hjælpe vores partnere.
Det hele handler jo om at give mennesker mulighed for at bruge tiden på det, de gerne vil og hjælpe dem med det, de synes er svært. På den måde bliver de både dygtigere og gladere, og den slags positive tilkendegivelser får vi heldigvis rigtig mange af. Folk, der henvender sig og siger tak for, at vi har hjulpet dem med at løfte sig fagligt.
Se hele videopodcasten med Rasmus Lennart Hansen her: https://youtu.be/PhvoN6XVayk
