At ændre på vaner er kernen i adfærdsrådgivning, men kan også relateres til vores eget personlige liv og vores arbejdsliv. Ved at have fokus på at ændre vaner, kan vi gøre gavn for både dyrene, deres ejere, vores kollegaer og os selv.
Hvad er vaner?
Vaner er defineret ved at være en handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning og gentages over en længere tidsperiode. Ud fra et læringsperspektiv, så gentager vi de handlemønstre, som vi belønnes for.
Vaner og adfærdsrådgivning
I forbindelse med adfærdsrådgivning handler det om at ændre på vaner hos både dyrene og ikke mindst deres ejere, hvilket hyppigst sker ved at lave nye, alternative læringsmønstre, altså ved at skabe nye vaner.
Flere studier hos mennesker viser, at det er lettere at indlære nye vaner end at bryde de gamle og allerede eksisterende. Dette gør sig også gældende i rådgivningen om adfærdsproblemer hos dyrene, da det oftest er ejernes adfærd, der skal fokuseres på, så de dermed er med til at ændre deres dyrs adfærd.
AFL-metoden
Adfærd, Friktion og Løsning er kodeordene, når vi ønsker at have fokus på en adfærd. Først ser vi på selve adfærden, som vi ønsker at skabe eller forandre. Jo mere præcist vi kan definere adfærden, jo lettere vil det være at se de resultater, vi ønsker. Det skal være målbart og konkret, så start med at definere, hvordan den ser ud, så vi efterfølgende kan se på de friktioner, der gør, at vi ikke kan udføre adfærden.
Friktioner er de ting, der gør, at det er svært at gøre det rigtige. I forbindelse med coronapandemien, hvor vi ønskede en adfærd i butikkerne, der bestod i, at kunderne sprittede deres hænder af ved ankomst til indgangen af butikken, kan der nævnes følgende eksempler på friktioner: spritdispenserne var ikke synlige, de var løbet tør for sprit, der var kø ved dispenseren eller kunderne blev distraheret af et spottilbud, der var lige ved siden af dispenseren.
Derefter kigges på løsningen, hvor der tages højde for den ønskede adfærd og de friktioner, der måtte være for at kunne udføre adfærden. Løsningen med spritdispenserne kunne være, at de var placeret synligt ved indgangen, at der var en biblyd, når de var tomme, eller at der var et nedskrevet et skema til personalet med, hvem der havde ansvaret for at tjekke indholdet to gange dagligt på specifikke tidspunkter.
At lave en SOP (Standard Operating Procedure) med få og enkle instruktioner øger sandsynligheden for, at den ønskede adfærd udføres, hvilket er anvendeligt i klinikken, blandt andet i forbindelse med nye rutiner omkring laboratorieprøver, indlæggelse af patienter og så videre.
Gør det simpelt at gøre det ønskede
Når vi skal skabe nye vaner, så skal der være så få friktioner som muligt. Det skal være nemt at udføre handlingen. Dette kan være gennem tydelig skiltning, som de blandt andet benytter på Blå Stjärnans Djursjukhus i Göteborg, når de ønsker at hjælpe klienterne med at finde ud af, hvor de kan opholde sig, hvis de kommer med en kat. Dette gør sig gældende allerede fra deres ankomst til klinikken, hvor de kan vente mest stressfrit for katten, og hvor de skal gå hen til selve konsultationen.
Gør det kompliceret at gøre det uønskede
Hvis vi har en adfærd/vane, vi ønsker at bryde, så skal der skabes mere friktion, altså forhindringer, der gør det svært at udføre denne handling, som er blevet en uhensigtsmæssig vane. Det skal gøres besværligt at gøre det, vi ikke ønsker at se mere.
Vær bevidst om dine vaner, er der nogle, der kunne ændres? Hvis ja, så tænk over AFL-metoden og sæt fokus på at gøre det ønskede nemt for både dig og dine omgivelser, og gør det svært at holde fast i de uønskede vaner ved at tilføje flere friktioner.
Held og lykke med at skabe de vaner, rutiner og mønstre på klinikken, som gavner dyrene, dine klienter, dine kollegaer og dig selv mest muligt, hvormed arbejdsglæden og humøret også øges markant, særligt hvis der er fokus på de stressfrie vaner for alle.
For mere inspiration på dette fokusområde kan jeg anbefale at læse følgende bøger:
- ”Atomic Habits” af James Clear
- “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster
- ”At tænke langsomt og hurtigt” af Daniel Kahneman
- ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben…” af Rikke Østergaard
