Tre trænede marsvin hos Fjord&Bælt bliver brugt til forskning, der potentielt kan redde livet for mange vilde marsvin. Et af dem er tilmed med sine 26 år det ældst kendte marsvin i verden. Marsvinene bruges blandt andet til forskning i tandhvalers hørelse, som er afgørende for marsvinenes ekkolokalisering af byttedyr.
Hos Fjord&Bælt i Kerteminde arbejder Kirstin Anderson Hansen med at træne marsvin, sæler, lomvier og andre havdyr. Hun har en bred baggrund som adfærdsbiolog og flyttede for 23 år siden fra Chicago til Kerteminde for at arbejde med marsvin. Det tiltalte hende, at man her primært har marsvinene for at forske, mens udstillingen af dyrene for publikum er for at formidle om de danske havpattedyr og deres udfordringer i naturen samt forskningen i dem.
Det er tydeligt, at Kirstin Anderson Hansen, der har en ph.d. i undervandshørelse hos havdyr, brænder for dyrene og deres velfærd. Hun fremviser denne solrige, men lidt kolde formiddag i marts, de tre marsvin, som bliver brugt i forskningen på Fjord&Bælt.
Vi skal overvære et forsøg, som skal afklare, hvordan støj påvirker hørelsen hos marsvinene. Forskning, der på længere sigt vil kunne bruges til at give de vilde marsvin bedre forhold i vore farvande. De tre marsvin svømmer lystigt rundt i bassinet – det er tydeligt, at de venter på at komme i gang. Det er Freja på 26 år og de to langt yngre, Saga og Eskild på knap to år. Alle tre marsvin er blevet hentet ud af fiskenet. Noget, der hvert år koster mange marsvin livet.
Freja har været hos Fjord&Bælt i 24 år, mens Saga og Eskild ankom i efteråret 2020. De tre marsvin lever i et stort bassin, som er etableret af Fjord&Bælt i indsejlingen til Kerteminde Havn. Marsvinene jager de småfisk, som udefra svømmer ind til dem. Det er med til at sikre, at marsvinene opretholder deres naturlige jagtinstinkter. Marsvinene bliver brugt til den slags forskning, som ikke så nemt lader sig undersøge ude i feltet.
Freja, Saga og Eskild er vant til deres trænere, og derfor bliver de heller ikke stresset af forsøgene, mens vilde marsvin formentlig ville blive mere påvirket, hvis man lavede tilsvarende studier på dem.
Frejas hørelse testes
Klokken er nu 10, og Kirstin Anderson Hansen samt en amerikansk post-doc gør sig klar til forsøget med Freja. Forsøget foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Freja svømmer ivrigt frem og tilbage, lidt utålmodig for at komme i gang. To dyrepassere træner de to andre marsvin med fisk, så de ikke forstyrrer Freja under forsøget. Frejas medvirken er helt frivillig, og hvis hun ikke vil medvirke, kan hun blot svømme bort.
Hun skal i dette forsøg med munden holde fast i en bideplade, mens der med sugekopper placeres to elektroder på kroppen. Elektroderne bruges til at teste hendes hørelse, mens der sendes støj igennem vandet. Støjniveauet er ikke farligt for hendes hørelse. Hun bliver testet i alt fire gange, og efter hver 50 sekunder fløjter Kirstin Anderson Hansen i en fløjte, så Freja ved, at hun er færdig og kan få sin belønning i form af en fisk.
Disse data skal bruges til at undersøge, hvilke former for støjkilder i havet, som kan påvirke marsvinenes hørelse. Marsvin er nemlig, ligesom andre tandhvaler, afhængige af hørelsen for at kunne fange fisk, idet de, som flagermus, ekkolokaliserer. Hvis marsvinene i naturen udsættes for undervandsstøj, der forringer deres evne til at ekkolokalisere, kan de blive forstyrret i deres jagt.
Kirstin Anderson Hansen forklarer, at når vi mennesker gennem vores mange aktiviteter påvirker marsvinene i naturen, er vi også etisk ansvarlige for at finde frem til, hvordan vi mindsker denne belastning. Hun tilføjer, at personalet på Fjord&Bælt har lagt mærke til, at der er stor forskel på, hvor meget marsvinene lader sig påvirke af skibene udenfor hegnet, og at denne forskel formentlig skyldes, at nogle skibe udsender lyde, som påvirker marsvinene, mens andre ikke gør det. Det vil være værdifuldt at kunne identificere, hvilke menneskeskabte lyde, som vi skal undgå fremover.
Droner filmer marsvin i naturen
Der er et tæt samspil mellem forskningen hos Fjord&Bælt og den forskning, som udføres som feltstudier ude i naturen. Et eksempel herpå er brugen af droner. I de senere år er forskerne begyndt at bruge droner til at undersøge adfærden hos vilde marsvin.
I en passende højde er dronerne i stand til at filme marsvinenes adfærd, selv når de svømmer under havoverfladen. Det har givet vigtig ny viden om hvalernes adfærd i naturen. Kirstin Anderson Hansen forklarer, at disse optagelser har vist, at de tre marsvin hos Fjord&Bælt i det store og hele udviser den samme adfærd, som man kan observere i naturen. Det er naturligvis godt for både forskningen og marsvinenes velfærd, at de således opfører sig som deres vilde artsfæller.
Omvendt har Fjord&Bælts marsvin også været anvendt til at undersøge, om droneoptagelserne i naturen stresser marsvinene. Det er gjort ved at lade dronen flyve ind over bassinet ved Fjord&Bælt, hvor man så har kunnet måle på marsvinenes puls som et mål for stress. Den slags undersøgelser vil kunne vise, hvor tæt dronerne kan gå ned mod havoverfladen uden at påvirke marsvinene.
Dronerne skal også bruges til at undersøge huldet hos de vilde marsvin, og da huldet er kendt hos de trænede marsvin, er der her mulighed for at få testet teknikken. Sådanne forsøg ville kun vanskeligt kunnet undersøges på vilde marsvin.
Verdens ældste marsvin
Freja er med sine 26 år ældst kendte marsvin i verden. Hun er også med sine 160 centimeter og 69 kilo noget større end de to andre marsvin, og dermed også større end de fleste marsvin i naturen. Også nogle af de tidligere marsvin hos Fjord&Bælt har opnået betragtelige aldre på op til 21 år. Den høje alder skal sammenlignes med, at marsvin i naturen i gennemsnit kun bliver omkring trefire år.
Frejas mange år i fangenskab har gjort det muligt at følge et marsvins udvikling gennem et langt liv. Måske lidt overraskende virker hun stadig fuldt aktivt, og hun er fortsat i stand til at springe ud af vandet, sådan som hun er trænet til at kunne. På det seneste er hun dog blevet lidt stiv i ryggen, muligvis som følge af gigt i halen. Det har Kirstin Anderson Hansen observeret, når Freja skal løfte halen op i 30-40 sekunder. Også hendes tandsæt er påvirket af slid, idet tænderne er ganske små sammenlignet med de yngre marsvin. Hun er dog i stand til at holde sit normale huld. Det ved Kirstin Anderson Hansen, fordi de regelmæssigt ultralydsskanner spæktykkelsen hos marsvinene.
Er der plads nok i bassinet?
Marsvinenes bassin udgør kun et mindre bassin på 600 kvadratmeter sammenlignet med, at marsvin i naturen er målt til at kunne flytte sig flere hundrede kilometer på et døgn. Der er dog næppe mange danske marsvin, der reelt bevæger sig så meget rundt, forklarer Kirstin Anderson Hansen. Feltstudier har nemlig vist, at marsvinene følger fiskene rundt, og derfor i praksis ofte opholder sig indenfor et mindre geografisk område. For Kirstin Anderson Hansen drejer det sig om at stimulere marsvinene, så de holder sig aktive og ikke keder sig. Det gør Fjord&Bælt ved et omfattende trænings- og berigelsesprogram.
Den daglige træning er vigtig. Marsvin er forholdsvist sky dyr, men når først de vinder tillid til mennesker, kan de trænes. Faktisk går der kun få dage, før nye marsvin har kunnet æde fisk af hånden på trænerne. Hos
Fjord&Bælt er træningen både en måde at berige marsvinenes liv, og så er træningen også nødvendig for forskningen. Der opbygges et tillidsforhold mellem marsvin og træner. Kirstin Anderson Hansen forklarer, at belønningen ikke kun består i godbidder i form af fisk, men også kan bestå i smil eller at blive rørt.
Træningen varierer, så den ikke er fuldt forudsigelig for marsvinene. Nogle gange trænes de længere tid ad gangen end andre, men det uforudsigelige element skal altid bestå af noget positivt. Marsvinene må ikke komme til at frygte, hvad der skal ske. Det er også vigtigt, at de aldrig føler sig snydt i en træningssektion.
En del af træningen består i praktiske forhold, som gør det lettere at holde øje med sundheden hos hvalerne. De trænes således til at gå op på en vægt, og at de i vandet lader sig undersøge. Eksempelvis ved at åbne munden, så mundhulen lader sig inspicere, eller de kan medicineres. De trænes også til at æde små blokke af gelatine, som indeholder vand. Hvis syge marsvin ikke æder, indtager de dermed heller ingen vand, og derfor vil dehydrering kunne behandles med gelatineblokke. Marsvinene er også rutinemæssigt trænet til, at man vil kunne tage en blodprøve fra halen på dem, hvis det er nødvendigt.
I naturen springer marsvin ikke op i luften, i modsætning til eksempelvis delfiner og pukkelhvaler. Det skyldes formentlig, at marsvin lever mere solitært, men ikke desto mindre er de i stand til at hoppe op af vandet. Hos Fjord&Bælt træner man springene for at træne deres muskler.
Tre marsvin hjælper tusinde
Man kan jo ikke selv spørge dem, men de tre marsvin i Fjord&Bælt synes at have det godt. De er nysgerrige, legesyge og svømmer rundt i hele deres bassin. Freja og flere andre marsvins lange liv vidner også om, at der bliver passet godt på dem. Dette gør det naturligvis ikke uproblematisk at holde så store og intelligente dyr i fangenskab. Dyr, der er født i naturen og af natur er sky. Overordnet må man dog sige, at de tre marsvin ser ud til at trives, og at den forskning, der bliver udført på dem, er særdeles vigtig for deres artsfællers velfærd i naturen.
I Danmark bruger vi hvert år flere hundrede tusinde mus, rotter, grise og andre forsøgsdyr til gavn for os mennesker, og så er det måske også i orden, at vi bruger tre marsvin til forsøg for at gøre godt for marsvinene i naturen?
