Anicura Aarhus Dyrehospital giver lammede hunde nyt liv med CT, MRI og målrettet genoptræning.
På AniCura Aarhus Dyrehospital er der en årelang tradition, der går tilbage til dyrehospitalets grundlægger, Niels E. Stadsvold, for diagnosticering og behandling af hunde med diskusprolaps.
Gennem årene er mulighederne for diagnosticering og behandling blevet udviklet og forfinet.
I dag har vi et team af billeddiagnostikere og kirurger, der samarbejder med den neurologiske afdeling og rehabiliteringsafdelingen om patienten, så hver enkelt patient og klient kan tilbydes det bedst mulige behandlingsforløb.
monopareser.
Nøglen til præcis diagnosticering
Til udredning råder vi over både CT og MRI, som begge spiller en vigtig rolle i diagnosticeringen af diskusprolaps.
Diskusprolaps inddeles traditionelt i Hansen type I, der er en ekstrusion af degenerativt materiale fra intervertebralrummet op i rygmarvskanalen, og Hansen type II, der er en protrusion af annulus fibrosus
ind mod medulla spinalis i rygmarvskanalen.
Begge typer kan identificeres på CT. Efter introduktionen af MRI i veterinærmedicin er flere typer diskusprolaps blevet identificeret.
Vi arbejder nu også med HNPE (hydrated nucleus pulposus extrusion) og ANNPE (acute non-compressive nucleus pulposus extrusion).
Andre læsioner i rygmarven, som FCE (fibrocartilaginøs emboli), der kan forårsage parese (svaghed med nogen frivillig bevægelse) eller plegi (tab af muskeltonus og al frivillig bevægelse i benene), ses bedst på MRI.
MRI kan desuden afsløre graden af skade på medulla, hvilket ofte er afgørende for prognosen. Vi oplever stadig flere diskusprolapser hos hunderacer, der ikke traditionelt forbindes med denne lidelse, herunder labrador, rottweiler og slædehunde, samt lammelser af andre årsager.
Huxi
Elektrodiagnostik
Vi råder også over elektrodiagnostik, der kan anvendes ved mistanke om andre lidelser, såsom polyradiculoneuritis (en akut immunmedieret inflammation i nerverødderne) eller myasthenia gravis. Elektrodiagnostik bruges også ved udredning af monopareser eller lignende tilstande, hvor nerveskader mistænkes.
CT er den bedste billeddiagnostiske modalitet til knogler og mineraliseret væv og er derfor ideel til at opdage læsioner eller forandringer i kraniet, frakturer i ryggen, ledlidelser som OCD/FCP og mineraliserede diskusprolapser.
CT-scanning er desuden en relativt hurtig procedure, der kan udføres i let anæstesi eller blot sedation. Den kan hurtigt afdække større områder som thorax eller abdomen, hvilket minimerer påvirkning fra respiration.
MRI er optimal til billeddiagnostik af bløddele, især hvis de er omgivet af knoglevæv, hvilket gør den velegnet til undersøgelser af hjerne, øre og rygmarv.
Ulempen er, at undersøgelsen tager længere tid end CT og kræver fuld anæstesi. Inden scanning er den kliniske og neurologiske undersøgelse stadig den vigtigste del af vurderingen af graden af skade på medulla spinalis og ikke mindst neurolokalisation (NAL) af rygmarvssegmentet.
Dette kan være udfordrende, især hos patienter med spinalt shock (SS), som ses hos nogle patienter med akut skade på medulla (spinal cord injury = SCI).
NAL og graduering af diskusprolaps kan være vanskelig, dels på grund af en patient i smerter og en ejer, der er oprevet og bekymret. NAL af ryglidelser opdeles i segmenter: C2-C7, T3-L3 og L4-S1. Langt de fleste diskusprolapser ses i nakkesegmentet C1-C7 eller thoracolumbalt T3-L3.
SS medfører segmentalt nedsatte spinale reflekser med nedsat muskeltonus caudalt for SCI, på trods af intakte refleksbuer. Der kan også forekomme urin- og fækal inkontinens. Spinale reflekser vil komme
tilbage i løbet af få dage til måneder, nogle gange med overdreven refleksrespons som resultat i senforløbet.
Symptomer på SS forsvinder i de fleste tilfælde inden for 24 timer.
Korrekt klassificering af diskusprolaps er afgørende for videre behandling og for, om operation eller konservativ terapi anbefales.
Derfor graduerer vi patienter med diskusprolaps i fem grader:
• Grad I: Smerter, men ingen ataxi eller andre neurologiske udfald.
• Grad II: Smerter og ataxi, god tonus i afficerede ben, nedsat proprioception i afficierede ben (ambulatorisk paretisk).
• Grad III: Paretisk patient med god tonus i afficerede ben, kan ofte stå selv med støtte (non-ambulatorisk paretisk).
• Grad IV: Plegisk patient uden tonus i afficerede ben, men intakt dyb smertesans (non-ambulatorisk plegisk).
• Grad V: Plegisk patient uden tonus i afficerede ben og dyb smertesans er fraværende (non-ambulatorisk plegisk).
Ved vurdering af, om operation skal anbefales, ser vi især på graden af kompression af rygmarven, da lammelsen i nogle tilfælde vil skyldes slaget på rygmarven og ikke en vedvarende kompression.
Grad V stiller en dårlig prognose for genvinding af førlighed og indebærer øget risiko for fækal- og/eller urininkontinens.
Vi er derfor generelt tilbageholdende med at tilbyde operation i disse tilfælde.
Det er vigtigt at skelne mellem withdrawalrefleks og dyb smertesans. Withdrawalrefleksen er en spinalrefleks og vurderes ved let at nive patienten mellem tæerne på et strakt ben.
Ved intakt refleks flekteres benet.
Dyb smertesans vurderes ved at klemme om en tåknogle med en pean og observere en bevidst reaktion.
WW
Genoptræning og pleje
På AniCura Aarhus Dyrehospital ser vi mange paretiske eller plegiske patienter. Paraparetiske (begge bagben) og tetraparetiske (alle fire ben) patienter kræver ofte indlæggelse til smertebehandling,
kontrol af urinering, jævnlige vendinger for at modvirke atelektase og tryksår samt fysioterapi. Når patienten kan kontrollere urinering, og smerterne er håndteret, anbefaler vi hjemsendelse med fortsat behandling
hos en fysioterapeut.
Indlæggelse varer typisk tre til syv dage, i enkelte tilfælde længere. Disse langvarige indlæggelser kan lade sig gøre på Anicura Aarhus Dyrehospital, da vi har faciliteterne til det:
• Fordi vi fungerer som et vagthospital med personale, der kan tage sig af patienten om natten, hvis indikeret.
• Dels på grund af de fysiske rammer, blandt andet en central ICU-afdeling med lift, forskellige typer bæreseler, hjælpemidler og trykaflastende madrasser.
• En rehabiliterings-/fysioterapiafdeling der dagligt kan hjælpe med genoptræning på flere niveauer, blandt andet:
• Laserterapi
• træning på vandløbebånd
• manuelle behandlingsteknikker for neurostimulering og ledmobilisering
• myofascielle behandlingsteknikker
• massage/bindevævsmassage
• fysioterapeutiske øvelser
Vi har ugentligt et eller flere af disse forløb, hvor vi sender en veltilpas patient hjem til glade ejere og bestræber os fortsat på at blive bedre, så vi fortsat kan tilbyde bedst mulig behandling til hver enkelt patient.
