Fem forskningsprojekter om heste – der blandt andet vil klarlægge brugen af antibiotika, smerteadfærd og øjensygdomme – har tilsammen modtaget to millioner svenske kroner i støtte fra Agrias Forskningsfond.
Årets projekter fokuserer på forebyggende indsatser, forbedret diagnostik og resistenskortlægning. Tre af dem skal gennemføres i Sverige, mens to er samarbejder mellem svenske og norske forskere.
Ud over de nye projekter vil 12 igangværende projekter også modtage fortsat finansiering.
Styrket viden om heste
»Sammen med vores forsikringskunder kan vi hvert år være med til at styrke viden om heste, hvilket bidrager til at fremme hestevelfærden,« siger Tine Stabell, direktør for Agria Dyreforsikring.
Hun tilføjer:
»Vi arbejder for bedre sundhed hos dyrene, optimale rammer for avlsarbejde og en større indsigt i dyrevelfærd. Det er noget, der ikke kun er vigtigt for os – men også har stor betydning for vores kunder.«
Agria Forskningsfond har tilbage i 1938 årligt bidraget med en del af Agrias præmieindtægter som forskningsmidler.
Via den svenske hesteforskningsfond, Stiftelsen Hästforskning, støttes projekter omhandlende 1) hestens sundhed, ydeevne og velfærd, 2) hestens reproduktion, avl og fodring, samt 3) hestens rolle for mennesket, samfundet og miljøet.
I 2025 har fem nye projekter modtaget støtte
• Antibiotika i hesteavl – et tveægget sværd, der truer fremtidens heste? Johanna Lindahl, Veterinærinstituttet (SVA) og Anne Margrete Urdahl, Veterinærinstituttet
• Smertefuld infektion af hornhindesår hos svenske heste; udbredte bakterier, svampe, resistensmønstre og prognose for heling Lena Ström, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
• Giv hesten en stemme – Hestevelfærd og ejerbevidsthed Grete Jørgensen, Norsk institut for bioøkonomi (NIBIO) og Karin Morgan, Strömsholm Rideskole
• Øjenløse heste – maskinlæring til at undersøge den gådefulde genetik af mikroftalmi hos heste Sofia Mikko, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
• Hvad dyrlægen ikke ser – implementering af video til smerteovervågning af heste Johan Lundblad, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
Læs mere om Agrias Forskningsfond på agria.dk/om-agria/agrias-forskningsfond