Dyrlægen

Tand-dyrlæge i Grønland

Dyrlæge Else Langkilde drog på en rejse, der skulle gøre hende klogere som både menneske og dyrlæge, da hun sidste år takkede ja til en vikarstilling i Grønlands eneste dyreklinik.

Af dyrlæge Else Langkilde.

I september 2022 hørte jeg en DVT-podcast, der havde titlen ’Dyrlæge i Grønland’. I den forbindelse blev der gjort opmærksom på, at dyreklinikken i Nuuk – den eneste i Grønland – ville mangle en dyrlæge i december og januar, når deres ene dyrlæge Lea skulle på juleferie.

Faktisk har jeg aldrig nogensinde overvejet den tanke at rejse til Grønland, men der blev vakt noget i mig: En chance for at gøre noget andet, slippe den daglige trummerum og få mulighed for at gøre en forskel – og samtidig opleve et land, jeg aldrig troede jeg skulle opleve. Ligeledes var det også en mulighed for at give slip på chefrollen og give mine medarbejdere plads og ansvar til at løse opgaverne på deres helt egen facon.

Man kan ikke tale hunde i Grønland uden at tale om polarcirklen. Hvad mange ikke ved er, at der slet ikke findes slædehunde syd for polarcirklen. Dette skyldes, at der i disse egne ikke er nok sne til slædekørsel, så hundene kan derfor ikke være aktive i lange perioder over året.

Der findes også kun slædehunde – og ikke andre typer af hunde – nord for polarcirklen. Den grønlandske slædehund er den reneste og mest isolerede hunderace i verden, og det er ikke tilladt at blande grønlandshunden med andre hunderacer.

Så i Nuuk, der ligger syd for polarcirklen, og hvor jeg arbejdede på Donnas dyreklinik, er der ingen slædehunde. Der er til gengæld de hunderacer, jeg plejer at se i min dyreklinik i Danmark – herunder Pomeranian, Puddel, Bichon Havanais, Fransk Bulldog, Malteser og Chihuahua. Derudover er der de såkaldte ’nuukhunde’, der oprinder fra Nuuks tidligere gadehunde og blandinger heraf.

Donnas Dyreklinik blev startet som en velgørende forening i 2014 af ildsjæl og hjerter, der bankede for dyrenes ve og vel. På det tidspunkt var der løse hunde, der løb rundt i gaderne, og betydeligt færre indbyggere – og dermed også mange færre ’rigtige kæledyr’, end der er i dag.

Men udviklingen har været enorm. I dag bor der 18.000 mennesker, hvilket er en tredjedel af hele Grønlands befolkning, i Nuuk, som er landets hovedstad og centrum for selvstyret og andre offentlige og private virksomheder. Turismen er i vækst – i hele Grønland, men også i Nuuk – og kæledyrsejerne er ikke økonomisk trængte, som de var for år tilbage. De vil gøre rigtig meget for, at deres kæledyr har et godt liv, og de er indstillede på at bruge penge på det.

Lang venteliste til tandbehandling

Mit arbejde bestod for det meste i tandbehandlinger. Jeg er til daglig tanddyrlæge i Arken Dyrlægehuset i Helsingør, og det er en af grundene til, at det var mig, de valgte som afløser. De lange ventelister på tandbehandling, der var i klinikken, inden jeg kom, fik jeg arbejdet godt ned i løbet af de fire uger, jeg var der. Det var et hårdt og intensivt arbejde – især når instrumenter og maskinel er anderledes end det, jeg anvender hjemme.

Da jeg vidste, at Donnas tandrøntgen-udstyr var gammeldags og besværligt at arbejde med, var jeg så heldig at kunne medbringe en ’CR7’, som er en digital fremkalder til tandrøntgenbilleder. Det var Per Rieper Rasmussen, Eickemeyer Medcinteknik for dyrlæger i Vojens, der lånte mig en maskine med derop. Med denne fremkalder kan tandlægearbejdet virkelig optimeres og effektiviseres. Dels får man røntgenbilleder med høj detaljegrad og god kvalitet – og dels kan maskinen håndtere selv ret store film med en hel kæbegren på én optagelse.

Dét var virkelig en stor hjælp til mit arbejde, hvor jeg stod helt alene med patienterne. Og som man måske kan se af røntgenbillederne, var der virkelig meget at komme efter. Det, jeg primært behandlede de grønlandske hunde for, var paradontose, frakturerede tænder, persisterende mælketænder og resorptive tandlidelser. Altså de samme ’gængse’ tandsygdomme som herhjemme.

De unge dyrlæger i Donnas Dyreklinik skal have megen ros for at have så stor opmærksomhed inden for tandsygdomme hos hunde, katte og kaniner. Jeg kunne virkelig mærke, at mange af klienterne var velinformerede om tandsygdomme og om vigtigheden af behandling og forebyggelse.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Min anden vinkel i Donnas Dyreklinik var som virksomhedsejer og entreprenør. Jeg har selv arbejdet min egen klinik op fra nul til nu at beskæftige tre dyrlæger og fire sygeplejersker. Jeg ved, at mere personale betyder højere indtjening, bedre arbejdsvilkår, højere fagligt niveau og mulighed for yderligere udvikling. Og i Donnas Dyreklinik kunne jeg genkende rigtigt mange af mine egne ’begynder-vanskeligheder’.

Selv om jeg synes, at jeg kender løsningen til at komme videre og træde et step op, så er det vanskeligt, når man taler Grønland. For hvis du synes, det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft her i Danmark, så er det bare ekstra-svært i Grønland. Og det er en skam, for der er virkelig et kæmpe potentiale for at skabe en dyreklinik, der ikke bare er baseret på velgørenhed og frie midler – men en forretning, der er baseret på faglighed, god service og tiltrækkende arbejdsforhold for de ansatte.

Fremtidens dyrlæger i Grønland

Mit håb for fremtidens dyrlægevirksomhed i Grønland er, at en eller flere tør at gribe chancen og udnytte de muligheder og det potentiale, som jeg oplevede. Der er så meget brug for dyrlæger – såvel i hovedstaden Nuuk men også i alle de små bygder i landet – og der er i den grad brug for dyrlæger til rådgivning og behandling af alle de 15.000 slædehunde, der til tider må lide uden mulighed for assistance.

Grønland er et kæmpestort og ufatteligt smukt land, der gennemgår voldsomme klimatiske og dermed menneskelige og dyrevelfærdsmæssige forandringer. Jeg fortryder ikke den beslutning, som jeg traf i september 2022 om at rejse derop og arbejde som dyrlæge. For jeg er blevet klogere både menneske og dyrlæge, og jeg har oplevet en natur og en skønhed, som man ikke ser andre steder i denne verden.

 

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce