Dyrlægen
Øvescenarie på et kursus i taktisk førstehjælp til hund. Der er blevet øvet forskellige færdigheder, dog intet invasivt.

Som dyrlæge i Forsvaret arbejder man mest med mennesker

Julie Pio Kragelund er en af fire dyrlæger i Forsvaret, hvor hun blandt andet uddanner soldater i, hvordan de behandler deres hunde, hvis de bliver angrebet af en isbjørn eller ramt af en vejsidebombe.

»Jeg er utrolig glad for og stolt af at være en lille del af et stort tandhjul, der spiller en central rolle for nationen. Jeg og mine kolleger i Forsvarets Sanitetskommando er med til at støtte og hjælpe mennesker, der sætter meget på spil for nationens sikkerhed og fred i verden,« siger Julie Pio Kragelund.

Hun har siden 2013 arbejdet som dyrlæge i Forsvaret, hvor hun løser en bred vifte af forskellige opgaver. Arbejdet som dyrlæge i Forsvaret indebærer en stor mængde af arbejde, der ikke er direkte relateret til dyr og behandling. Arbejdet består rigtig meget af uddannelse af soldater, der skal udsendes til varmere eller koldere himmelstrøg. Det kan være uddannelse i forhold til, hvordan de selv kan behandle deres hunde, hvis de kommer til skade under en mission, men rigtig meget af arbejdet omhandler Force Health Protection (FHP).

Julies egen hund og en af de medicin- og materialekasser til hunde, der bruges til hunde, der sendes i mission.

»Det drejer sig helt basalt om at uddanne soldaterne i forhold til hygiejne, og hvorfor det er fundamentalt vigtigt at have fokus på god hygiejne. De skal lære, hvorfor det eksempelvis er en dårlig idé at købe ind lokalt i Mali, hvis man skal holde en grillfest, hvorfor man ikke skal bade i den lokale pool og altid tjekke sit drikkevand. Det drejer sig om sygdomsforebyggelse,« siger Julie Pio Kragelund.

Et andet emne, der fylder en del i undervisningen, er frygten for at tage afrikansk svinepest med ind i Danmark.
»Forsvaret kører rundt i pansrede køretøjer i Baltikum, hvor der er vildsvinelort. Derfor er det en vigtig opgave at få uddannet soldaterne i, hvorfor det er essentielt, at de får rengjort og desinficeret maskiner og udstyr,« siger Julie Pio Kragelund.

Der er langt flere soldater, der rammes af diarre, opkast, feber, hovedpine og fodsvamp end af krudt af kugler. Og selv om det typisk ikke er livstruende med diarre, så reducerer det ydeevnen hos den enkelte soldat markant. Og så bliver opgaven løst ringere.

»Det kan jo lægge en hel kampstyrke ned, hvis først eksempelvis diarre får lov til at brede sig, og det gør det meget nemt i en soldaterlejr eller på et skib, hvor man bor tæt og ofte under varme forhold. Så det er uddannelse til, at de  kan hjælpe sig selv og enheden via forebyggelse,« siger Julie Pio Kragelund.

Det kan virke mærkeligt, at man som dyrlæge skal bruge det meste af sin arbejdstid på at arbejde med mennesker. Julie Pio Kragelund har dog en god forklaring på, hvorfor det er sådan.

»Jeg tror, det er historisk funderet. I det civile samfund ligger levnedsmiddelkontrollen under Fødevarestyrelsen, som igen er en del af Fødevareministeriet. Så alt det med hygiejne og fødevare er en veterinæropgave, og det er så taget med ind i Forsvaret,« siger hun.

Jægerkorpset og Siriuspatruljen

Julie Pio Kragelund er dog ikke længere helt så dybt involveret i alt det med hygiejne og sygdomsforebyggelse, som hendes dyrlægekolleger i Forsvaret. Efter hendes egen vurdering bruger hun cirka 40 procent af sin arbejdstid på at udvikle, planlægge og afholde kurser med FHP som fokuspunkt samt videndeling omkring dette emne. Resten af hendes tid bruges på Forsvarets hunde og uddannelse i behandling af dem.

»Jeg er i øjeblikket kun ansat på deltid, da jeg har tre børn, så den del af mit arbejde, der har et humant fokus, er skåret ind til benet, og jeg bruger det meste af min tid på at optimere forholdene med uddannelse, medicin og materiel til de militære arbejdshunde og deres hundeførere,« siger hun.

Uddannelserne foregår blandt andet via praktiske kurser, hvor soldaterne i realistiske situationer skal agere under pres og behandle deres hunde, hvis de har været udsat for en ulykke. Det kan være en hund, der er blevet ramt af skud eller en bombe, eller den kan være blevet angrebet af en isbjørn eller en slange. Soldaterne skal kunne håndtere de forskellige situationer og selv håndtere de mest basale behandlingsteknikker, såsom at rense og sy et sår eller bedøve en hund. Alt det lærer de af Julie Pio Kragelund, der sætter en kæmpe ære i at få uddannet soldaterne.

»Formidlingen af min viden og kompetencer er en stor del af jobbet, og jeg synes, det er en superspændende og fagligt udfordrende formidlingsopgave. Jeg underviser blandt andet soldater fra Jægerkorpset og Siriuspatruljen. De er langt hen ad vejen praktikere og lærer bedst på en “væk fra power pointen”-måde, så det drejer sig om at få pakket det akademiske lidt væk og få lavet handleplaner og cases, som udgangspunkt for undervisningen,« siger hun.

Fast kontakt til Siriuspatruljen

Netop Siriuspatruljen spillede en helt central rolle for Julie Pio Kragelund, da hun tilbage i 2013 søgte jobbet som dyrlæge i Forsvaret.

»Det eneste jeg så i jobopslaget var, at man skulle arbejde med Slædepatruljen Sirius, og det var min drøm. Jeg læste faktisk ikke rigtig resten af opslaget, at jobbet så heldigvis også har vist sig at indeholde en masse andre spændende opgaver er jo kun et plus,« siger hun.

Julie Pio Kragelund har to årlige ture til Grønland, hvor hun tilser og behandler patruljens slædehunde og samtidig underviser patruljens medlemmer, så de hele tiden er opdateret i forhold til behandling af slædehundene. Det er dog en helt fast aftale, at Siriuspatruljen skal ringe hjem til Forsvarets veterinære vagttelefon, hver gang de skal udføre en behandling.

»Telefonen er altid bemandet, og vagten går på skift mellem mig og mine kolleger. Vi vejleder og guider dem igennem telefonen, såkaldt telemedicin, hver gang en hund skal behandles. Det stiller igen krav til den faglige formidling, da de skal kunne forstå og afkode, hvad vi siger i telefonen, hvor vi på den anden side skal stille en diagnose og behandling på afstand, hvilket er noget anderledes end på en normal praksis, hvor der aldrig er et mellemled mellem dyrlæge og patient,« siger Julie Pio Kragelund.

Netop evnen til at formidle den fagligt tung viden på en letforståelig og omsættelig måde er noget, der også tidligere har fyldt i Julie Pio Kragelunds karriere. Hun valgte nemlig efter nogle år på arbejdsmarkedet som færdiguddannet dyrlæge at tage en uddannelse som fagjournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efterfølgende arbejdede hun som både dyrlæge og kommunikationsmedarbejder på Karlslunde Dyrehospital.

»Jeg kan godt lide at formidle min faglige viden på en letforståelig måde, så det bliver brugbart for mange mennesker, som kan bruge det i det daglige. Det får jeg mulighed for i Forsvaret, samtidig med at jeg også løser fagligt spændende opgaver. Jeg er meget glad for jobbet, som jeg faktisk også havde søgt tidligere i min karriere, men der var jeg ikke fagligt erfaren nok. Jeg fik jobbet på det helt rette tidspunkt, hvor jeg havde prøvet lidt forskelligt og var klar til at løse de mange forskellige typer af opgaver,« siger hun.

Annonce

Annonce