Dyrlægen

Skal grisenes velfærd ofres på krisens alter?

I et stykke tid er det gået den forkerte vej med hensyn til at sikre bedre velfærd for de mange grise, som bliver produceret i Danmark. Problemet er ikke blevet mindre under den igangværende fødevarekrise. Er der en mulig vej til at fremme god dyrevelfærd i svineproduktionen uden at det koster spidsen af et brændetårn for de danskere, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen?

 

En tidlig morgen for nogle uger siden måtte Peter spærre øjnene op. Som medlem af Coop modtog han en reklame for koncernens nye discountkæde, 365 discount, der under overskriften ”Det rigtige sted at spare” tilbød ovnklar flæskesteg til under 30 kroner pr. kg.

Det budskab harmonerede mildt sagt ikke med, at Coop på sin hjemmeside skriver:

»[…] vores hjerte banker for dyrevelfærd. Dyr til produktion af kød og madvarer skal altid behandles med respekt og omtanke. Derfor følger vi naturligvis alle de krav, der står i dyreværnslovgivningen. Og mere til. Coop ønsker nemlig at gå forrest, når det gælder om at fremme dyrevelfærden i Danmark.«

I sit arbejde for at gå forrest har Coop lanceret et dyrevelfærdsmærke, hvor man, typisk mod ekstra betaling, kan sikre sig en bedre dyrevelfærd end den, som blev de grise tildelt, der havnede som billig, ovnklar flæskesteg. Det vil sige grise, hvis mor ikke var låst fast i en bøjle, mens hun farede og passede dem, som ikke skulle nøjes med en pind som rode- og beskæftigelsesmateriale og som ikke havde fået klippet det yderste af halen af – for nu blot at nævne tre dyrevelfærdsudfordringer i den intensive svineproduktion.

Det velfærdsmærkede svinekød falder groft sagt i to grupper. Dels er der kød, som kommer fra grise, der har levet i et forbedret indendørs system, og dels er der kød fra grise, hvor søerne farer på friland, og slagtesvinene har adgang til små, betondækkede udearealer.

Coop kan derfor anstændigvis ikke mene, at det at købe den nævnte billige flæskesteg er ”det rigtige sted at spare”. Det tror vi heller ikke, at de gør. Snarere er der tale om en kommunikationsmæssig svipser, som dog samtidig blotlægger et kæmpe problem for Coop og de andre dagligvarekæder, som på den ene side gerne vil arbejde for bedre dyrevelfærd, men på den anden side har svært ved at sælge det dyrevelfærdsmærkede kød til priser, forbrugerne vil betale.

Ved en hurtig søgning af tilbud på nettet kunne vi finde forbedret indendørs svinekød til omkring 60 kroner kiloet og økologisk, udendørs svinekød til omkring 90 kroner pr. kilo. Altså dobbelt eller tre gange så dyrt som den omtalte, billige flæskesteg.

 

Fra lovgivning til frivillighed

Dette er også et problem for den nuværende, danske dyrevelfærdspolitik, som blev etableret af daværende fødevareminister Dan Jørgensen. Som nytiltrådt fødevareminister i 2013 gjorde Dan Jørgensen grisevelfærd til sin største mærkesag. Men i modsætning til sit store forbillede, Poul Nyrup Rasmussen, der som statsminister i slutningen af 90’erne fik gennemført en række love, der forbedrede grisenes velfærd afgørende, så valgte Dan Jørgensen at gå frivillighedens vej. Et stort anlagt ”svinetopmøde” i 2014 mundede ud i en erklæring, hvor en række centrale aktører, herunder svinebranchen og detailhandlen, skrev under på en handlingsplan sammen med ministeren under overskriften ”En dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd”.

Et af punkterne i denne plan var at sikre forbrugerne større valgmulighed, når det gælder dyrevelfærd. Tanken var, at forbrugerne, ved at betale en merpris for produkter med et dyrevelfærdsmærke, kunne motivere producenter til at udvikle svineproduktionen i en mere dyrevenlig retning med for eksempel 100 procent løse søer, bedre udfoldelsesmuligheder for slagtesvinene og hele haler på grisene.

Efterfølgende blev der etableret et statsligt dyrevelfærdsmærke med tre niveauer, som fra 2017 har været anvendt på grisekød solgt i alle danske supermarkeder undtagen Coops kæder. Coop mente sammen med Dyrenes Beskyttelse, at det statslige mærke var for uambitiøst og lavede derfor sit eget mærke med fire niveauer, hvor det laveste niveau for svinevelfærd svarede til mellemniveauet i det statslige mærke.

Desværre er det ikke gået så godt med mærkerne, som mange, herunder forfatterne til denne kronik, havde håbet. Gennem en årrække har vi sammen med en række kolleger fra Københavns Universitet fulgt og sammenlignet udviklingen i den markedsdrevne dyrevelfærd i Danmark og fire andre europæiske lande i forskningsprojektet Benchmark.

Her kan vi konstatere, at det faktisk går den forkerte vej i Danmark med den markedsdrevne svinevelfærd, som ligger på et relativt lavt niveau, og hvor der på det seneste er sket et fald i andelen af grise, der produceres til et dyrevelfærdsmærke. Tilsyneladende går det væsentligt bedre i andre lande.

Et interessant land at sammenligne Danmark med er Nederlandene, der har en nogenlunde lige så stor og eksportorienteret griseproduktion som den danske. Mens det i Danmark i 2021 var knapt én procent af griseproduktionen, som kunne få et dyrevelfærdsmærke, var det i Nederlandene over 20 procent. Ser man på de nationale forbrug, er kontrasten lige så dramatisk. Her var det i 2021 godt fire procent af det danske forbrug af svinekød, som kom fra velfærdsgrise, mens det i Nederlandene var langt over halvdelen.

 

Bør vi tage ved lære af nederlænderne?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, om man mener, det er bedre at gøre lidt for mange grise end meget for nogle få grise. I Nederlandene var langt hovedparten af grisene med dyrevelfærdsmærke i 2021 indendørs grise, mens kun knapt to procent af produktionen og cirka tre procent af det nationale forbrug var af frilands- og økogrise. Den andel var dog i Danmark endnu mindre, og ifølge presseberetninger og tal, vi har fået fra Økologisk Landsforening, er der i den nuværende krisesituation et markant fald i salget af økologisk grisekød herhjemme.

Nogle vil sandsynligvis mene, at hvis ikke grisene mindst kan opnå samme standard som frilands- og økogrisene, så kan det være lige meget. Det er vi ikke enige i. Vi tror på værdien af at gøre lidt for de mange grise. Det får vi også bekræftet i Benchmark-projektet, hvor vi baseret på ekspertvurderinger af betydningen for grisene af forskellige velfærdsforbedringer kan regne os frem til, at den samlede dyrevelfærd er højere i den nederlandske end i den danske svineproduktion.

I alle tilfælde udelukker en indsats for at forbedre dyrevelfærden for de mange indendørs grise ikke, at det samtidig vil være muligt at fastholde en pæn produktion af kød fra frilands- og økogrise til dem, der kan og vil betale for det – ikke mindst når og hvis konjunkturerne igen begynder at gå opad.

Det, som adskiller situationen i Nederlandene fra den i Danmark, er for det første, at det i Nederlandene er lykkedes at skabe enighed blandt detailhandlen og de toneangivende dyrevelfærdsorganisationer om et fælles nationalt dyrevelfærdsmærke.

For det andet er supermarkedskæderne i Nederlandene blevet enige om alt ferskt svinekød sælges med dyrevelfærdsmærker (svarende til at de danske detailkæder er blevet enige om ikke at sælge buræg). Man kan altså ikke i et nederlandsk supermarked købe en flæskesteg magen til den nævnte fra Coop. Det betyder, at den ekstra pris for et stykke svinekød med et dyrevelfærdsmærke i Nederlandene bliver mindre end i Danmark, da man dér sparer de store udgifter, som er forbundet med at skulle fremstille og markedsføre flere parallelle linjer af svinekød til hjemmemarkedet.

Vi lever nu i en tid, hvor mange danskere er økonomisk pressede, men samtidig går rigtig mange også op i at sikre grisene i det danske landbrug en anstændig dyrevelfærd.

Måske er det på tide at overveje et nyt svinetopmøde, hvis mål skulle være, at svinebranchen, detailhandlen og de toneangivende dyrebeskyttelsesforeninger blev enige om nogle krav til dyrevelfærd, som alle grise, der ender som svinekød i de danske supermarkeder, som et minimum skal have opfyldt? Og hvor kødet samtidig er til at betale for forbrugere, der er presset af inflation og høje udgifter til el og varme.

Annonce

Annonce

Annonce