Trods mange års indsats mod Salmonella Dublin (SD) er vi ikke nået i mål med at få danske kvægbesætninger saneret for sygdommen.
Af kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, CowVetConsult
Da der for snart 20 år siden blev iværksat de første handlingsplaner til bekæmpelse af SD var cirka 25 procent af besætningerne smittet. De iværksatte tiltag
medførte, at tallet i 2015 var faldet til 6 procent smittede malkekvægsbesætninger, men dette tal er desværre steget til omkring 11 procent her i 2024.
Det er ikke lykkedes at vedholde de gode takter, og det bør vi som dyrlæger bidrage til at lave om på.
Dyrevelfærd påvirket
Nye tal fra SEGES Innovation afslører, at besætninger, der i hele 2022 og 2023 har været i SD-niveau 2, har 50 procent højere kalvedødelighed i gennemsnit end
besætninger, der i samme periode konstant har været i SD-niveau 1 (figur 1).
Det antyder i den grad, at kalvenes velfærd er påvirket negativt under påvirkning af SD.
Tallene dækker derudover også over en højere forekomst af sygdom blandt kalvene i SD-niveau 2-besætninger og et deraf også højere forbrug af antibiotika.
Restriktioner
Besætninger, som kommer i SD-niveau 2, er underlagt en række restriktioner i forhold til handel med dyr, og de bliver også sat under offentligt tilsyn.
Fødevarestyrelsen aflægger halvårlige besøg, så længe besætningen er i niveau 2, for at afdække, om den obligatoriske handlingsplan på ejendommen bliver overholdt. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre mere fremdrift i smittebekæmpelsen, kan Fødevarestyrelsen pålægge besætningsejeren yderligere
veterinærrådgivning fra en godkendt SD-dyrlæge. Besøgene fra Fødevarestyrelsen er gebyrbelagte og skal afregnes direkte.
Tal fra SEGES Innovation, juni 2024.
Fællesskab om opgaven
Mange besætningsejere med SD-niveau 2 har resigneret.
De har givet op, da de typisk føler, opgaven med bekæmpelse af SD er for overvældende, og at de står alene med problemet.
Her er en af mulighederne for dyrlægerne at sætte ind med baggrund i erfaringer fra SEGES Innovations tidligere projekter på området.
Her har det vist sig, at fokusgrupper, bestående af besætningsansvarlige fra smittede besætninger med en fagperson som tovholder, ofte er meget inspirerende for at opstarte og vedholde god og effektiv smittebekæmpelse på den enkelte ejendom.
Viden om de særlige forhold vedrørende smittebekæmpelse i forhold til SD, kombineret med gensidig hjælp mellem deltagerne til løsning på de praktiske udfordringer i hverdagen, er en god og gennemprøvet måde til at få sat skub i smittebekæmpelsen.
Fællesskab om processen mellem fagpersoner og landmænd er ligeledes meget motiverende og kan være med til, at initiativerne fastholdes.
Det er oplagt, at praktiserende dyrlæger faciliterer den proces og sørger for at holde gang i den, så flere besætninger igen bliver fri for SD.
risiko for kontakt mellem ekstern transportvogn og dyrene i besætningen.
Hjælpen er nær
Der er hjælp at hente hos SEGES Innovations SD-eksperter i form af gode råd om processen og masser af faglig backup at finde på Landbrugsinfo både på temasiden om salmonella og hos kampagnen ’Tag smitten ved hornene’.
Dyrlægen kan også hjælpe landmanden med at informere sine øvrige samarbejdspartnere om, hvordan man ønsker smittebeskyttelse praktiseret på hans ejendom. Det kan man også finde hjælp til på Landbrugsinfo.
Se det ovenfra
Et meget nyttigt værktøj til brug for vurdering af den eksterne smittebeskyttelse er brug af et oversigtskort fra Google Maps.
Her kan man gennemgå kørevejene på ejendommen og se, hvor eksterne køretøjer krydser interne ruter, og hvor urene køretøjer krydser rene køretøjers
ruter.
De mest smittefarlige transporter eksternt fra er køretøjer, der transporterer levende dyr og gødning.
Hvis det er muligt, bør disse ikke komme tæt på ejendommen og bevæge sig hen over interne transportveje.
Levende dyr, der afgår fra besætningen, kan med fordel leveres fra en transportvogn væk fra staldområdet, og gødningstransporter vil ideelt benytte særlige kørselsveje beregnet til urene transporter.
Alternativt kan man lukke vejene af under gødningstransport og rengøre dem, inden de igen benyttes til interne transporter.
Brug erfaringerne
Der er også erfaringer at hente via landbrugsmedierne fra besætninger, som er lykkedes med at blive fri for SD.
Her vil man ofte støde på, at forløbet med smittebekæmpelse har været en lang og sej kamp, men at resultatet i form af bedre sundhed og produktion i den grad har været mærkbar og retfærdiggjort indsatsen.
På bagkant har det også resulteret i, at smittebeskyttelsen generelt på ejendommen er skærpet for at fastholde SD-niveau 1. Til et opstartsmøde i en fokusgruppe
kan det være nyttigt at tage fat i en af de besætningsejere, som har saneret sig fri for SD, for at høre om processen og erfaringerne.
Se forandringerne i kalvedødelighed efter sanering for SD i figur 2.
faldt markant.
En naturlig opgave for kvægdyrlægen
Ingen tvivl om, at det er en stor opgave at bekæmpe SD og komme ud af niveau 1.
Typisk vil en del rutiner skulle ændres, og mange vil opleve at blive sat tilbage i processen.
Derfor er det vigtigt at være fokuseret på opgaven i den enkelte besætning og holde landmændene engagerede i fokusgrupper på tværs af besætninger for at bibeholde troen på, at en sanering kan lade sig gøre.
Dyrlægen er den centrale spiller i sundhedsrådgivningen hos kvæglandmanden, og derfor er det også naturligt, at vi engagerer os i arbejdet med bekæmpelse af SD og benytter de erfaringer og værktøjer, der er til rådighed for at nå målene.
