Dyrlægen

Radiografuddannelsen giver nye muligheder for veterinærsygeplejerske

Det har åbnet nye døre og givet en solid teoretisk ballast for Dina Maria Bech at mikse uddannelserne veterinærsygeplejerske og radiograf.

Kombinationen af to uddannelser som veterinærsygeplejerske og radiograf banede vejen for, at Dina Maria Bech i maj 2022 blev ansat hos veterinærproduktleverandøren Kruuse i Langeskov på Fyn. Her har hun som teknisk salgs- og produktkoordinator samt produktchef for Røntgen & Ultralyd fået flere nye kasketter på. Oprindeligt blev Dina Maria Bech ansat til at lede et projekt om at opdatere processerne for især salget af større produkter knyttet til røntgen. Men nærmest fra dag ét fik hun også produktchef-ansvaret for røntgen-kategorien hos Kruuse, for eksempel blybeskyttelsessortimentet, som der er kommet et øget fokus på i den veterinære verden.

Dina Maria Bech er én ud af to radiografer hos Kruuse. I og med hun har en professionsbachelor i radiografi, kan hun teorien bagved, og det kan hun for eksempel gøre brug af, når Kruuses kunder skal rådgives inden for brugen af røntgenudstyr. Det teoretiske fundament savnede hun, da hun arbejdede som veterinærsygeplejerske.

»Jeg tog primært radiografuddannelsen, fordi jeg manglede den teoretiske ballast. Groft sagt måtte jeg som veterinærsygeplejerske selv sjusse mig frem til, hvad jeg skulle gøre i røntgenrummet. Sådan er der mange veterinærsygeplejersker, der arbejder, fordi der ikke har været ret meget undervisning i røntgen på veterinærsygeplejerskeuddannelsen,« siger Dina Maria Bech.

 

Mavefornemmelsen var god

Fra sin tid som veterinærsygeplejerske kendte Dina Maria Bech mest Kruuse som den leverandør, der kom varer fra. Så hun overvejede faktisk ikke i første omgang, at det var et sted, hun kunne arbejde.

»Men da jeg så stillingsopslaget, var min mavefornemmelse god. Det virkede rigtigt, og jeg tænkte, at jeg højest kunne få et nej. Min oplevelse som nyansat er, at der hos Kruuse er en anden åbenhed i forhold til at komme med input til for eksempel at optimere interne processer, end jeg oplevede i mit seneste job som radiograf på Sygehus Sønderjylland,« siger hun.

Og det er utvivlsomt kombinationen af veterinærsygeplejerske og radiograf, der har banet vejen for hendes nuværende stilling:

»Mit håb var at få lov til at kombinere de to uddannelser. Det kan lade sig gøre her hos Kruuse, hvor man er rigtig glad for veterinærsygeplejersker, fordi vi kommer med en praktisk viden om brugen af mange af de produkter, som Kruuse sælger. Det betyder, at vi kan hjælpe kunderne på en anden måde, end hvis man kommer fra et job uden for den veterinære verden.«

De mange muligheder på Dina Maria Bechs nye arbejdsplads gør hende spændt på, hvad fremtiden bringer. Hun understreger, at det er rart at få bekræftet, at der i den veterinære verden også er behov for en, der i en periode har beskæftiget sig med det humane område.

»Min tid som radiograf på Sønderjyllands Sygehus har givet mig en god praktisk erfaring. Blandt andet i forhold til at kommunikere, da jeg på skadestuen skulle håndtere alle typer af patienter. Det har givet nogle værktøjer, jeg for eksempel kan bruge i rådgivningen af både kunder og kolleger.«

 

Vejen til radiografien

Dina Maria Bechs rejse mod radiografien startede, da hun arbejdede som veterinærsygeplejerske på Hørsholm Hestepraksis i Nordsjælland. Først som elev i 2009 og efterfølgende i sammenlagt syv år frem til 2016.

»Allerede som elev var det ofte mig, der stod i røntgenrummet og fik ansvaret for det. Så jeg har oplært både dyrlægestuderende og veterinærsygeplejerskeelever i røntgen. På et tidspunkt fik vi en MR-scanner, og her var jeg den eneste, udover en af dyrlægerne, der kunne betjene den. Der var ikke særlig mange røntgenkurser møntet på veterinærsygeplejersker. Og hvis der endeligt var ét, var det fokuseret på smådyr, og jeg arbejdede jo primært med heste. Så nogle år efter jeg var færdiguddannet, syntes jeg, at jeg manglede noget teori. Hos Hørsholm Hestepraksis havde de prikket til mig og spurgt, om jeg ikke skulle være radiograf, og jeg kan huske, at jeg faktisk ikke anede, hvad det var. Da jeg undersøgte det, fandt jeg ud af, at det netop handlede om det, jeg havde efterspurgt med al teorien bagved. Så jeg søgte og kom ind på skolen i Odense i 2016,« fortæller hun.

Da Dina Maria Bech blev færdig i 2019, var hun allerede blevet ansat på røntgenafdelingen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og krydsede således over til det humane område.

Hendes umiddelbare tanke, da hun startede på radiografuddannelsen, var ellers, at hun gerne ville arbejde på en større veterinærklinik eller -hospital. Fordi hun følte, at der var et klart behov for nogen som hende. Men der var og er stadig ikke ret mange radiografer, der arbejder inden for det veterinære område.

»Det er ikke en gængs ting, heller ikke på større klinikker, at have en radiograf ansat. Jeg tror faktisk, at det er de færreste dyrlæger, der overvejer, om de kunne gøre brug af en radiograf,« siger Dina Maria Bech og understreger, at der gerne må blive ændret på det i fremtiden.

 

Uddannelsen til radiograf gør en stor forskel

Radiografuddannelsen har gjort en stor forskel, hvis hun på et senere tidspunkt i karrieren skulle komme til at arbejde som veterinærsygeplejerske igen.

»Jeg har med den teoretiske ballast fået nemmere ved at sætte mig ind i, hvordan jeg kan hjælpe eksempelvis smådyr, som jeg ikke har så meget erfaring i at arbejde med fra tidligere, hvor jeg primært havde med heste at gøre. Da jeg arbejdede som veterinærsygeplejerske, var det mere noget med at prøve sig frem. For eksempel i forhold til hvornår røntgenbilledets kvalitet var god nok. I den humane verden er et røntgenbillede godt nok, hvis det er brugbart til at stille en diagnose. I den veterinære verden har man måske nogle steder mere en tradition for at optage det, man kalder ’radiografiske glansbilleder’, hvor man for at være på den sikre side giver en højere røntgendosis, end der er behov for,« siger Dina Maria Bech og fortsætter:

»Så jeg har også fået et bedre indblik i, hvornår nok røntgenstråler er nok. Man behøver ikke lave perfekte billeder, man kan godt nøjes med noget, nogle måske ville se som middelmådigt, fordi du godt kan få et resultat ud af billederne, som kan bruges til at stille en diagnose. Det er vigtigt, fordi vi taler om stråling, og fordi der i den veterinære verden ofte er folk til stede i røntgenrummet. Det er der ikke i den humane verden. Så jeg har også fået meget mere sans for strålehygiejnen og på vigtigheden af at passe på sig selv.«

Et andet aspekt, som hun fremhæver ved radiografuddannelsen er, at den ikke kun handler om røntgen. Man lærer også om CT- og MR-scanning, ultralyd, intervention med mere.

»I den humane verden er det ikke så populært at sige, at man kan bruge meget af det, man har lært veterinært. Nogle er rimelig overbevist om, at det er to helt forskellige verdener, men min erfaring er, at meget overlapper hinanden. Jeg har i hvert fald kunne bruge meget af det, jeg har lært veterinært, inden for det humane område og omvendt. For mig har det været en meget naturlig overgang,« siger Dina Maria Bech.

 

Annonce

Annonce

Annonce