Op til nytår bliver mange hunde bange for scenariet af lyde, lysglimt, krudtrøg, og hvad der ellers hører fejringen af årsskiftet til. Desværre er affyring af fyrværkeri ikke udelukkende relateret til dagene omkring nytårsaften, hvor det jo er lovligt. Mange steder affyres det i det meste af december og et godt stykke ind i januar, så der er ikke kun risiko for stress og angst på selve nytårsaften – men gennem en længere periode.
Same procedure as last year …
Hvis vi blot udskriver medicin til dagene omkring nytårsaften, som vi plejer, vil mange hunde på det tidspunkt måske have oplevet en del fyrværkeri og dermed allerede være stressede. Derfor kan vi risikere, at den ordinerede medicin ikke vil kunne hjælpe mod angsten, selvom det virkede optimalt sidste år. Hvis der ikke tages højde for dette, kan behovet for yderligere medicinering stige fra år til år. Så det er vigtigt også at lære klienten at se på hundens kropssprog og informere om andre forebyggende tiltag til dæmpning af hundens angst.
Ser du tegnene på angst?
Et studie fra 2013 viste, at 25 procent af hundeejere svarede ’ja’ til spørgsmålet om, hvorvidt deres hund var bange for lyde. Hele 49 procent svarede derimod ’ja’, da de specifikt blev spurgt, om den reagerede på høje lyde ved enten at gø, hyle, ryste, ødelægge ting, forsøge at stikke af, kradse på døre, savle, gemme sig, opsøge mennesker eller urinere/defækere indendørs. Ejerne tolkede ikke denne opførsel som tegn på angst.
Hvis hundeejerne ikke ser de små tegn på angst i forbindelse med lyde, særligt de høje og pludselige, risikerer vi, at angsten vokser. Ofte vil angsten kunne generaliseres og senere også forekomme ved lyde, der minder om dem, hunden allerede er angst for. Flere af mine adfærdsrådgivnings-patienter var oprindeligt kun angste nytårsaften. Denne angst kan dog eskalere til at vare det meste af december – og dernæst ydermere opleves ved lyden af torden, regnvejr, motorcykler og fly. Patienterne skræmmes derudover af mørke, og en enkelt patient turde til sidst kun gå tur tidligt om morgenen. Sådanne problemstillinger er ikke unikke, og de gør hverdagen udfordrende for både hund og ejer. Her er behovet for medicinering – kombineret med træning – eneste løsning. Situationsbestemt, angstreducerende medicin er sjældent nok, og det kræver længerevarende medicinering at få angstniveaet ned, før hunden kan komme i træning og lære at forbinde de voldsomme lyde med positive oplevelser fremover.
Husk derfor at oplyse klienten om, hvordan man kan aflæse hundens små tegn på stress og angst, og informer gerne om, at der er god mulighed for at ændre på situationen gennem tilvænning til lyde. Dette kan både forhindre, at problemet udvikler sig – og samtidig sikre hundens adfærdsmæssige velfærd og dermed undgå øget medicinsk behov.
Fokus på forebyggelse
Vi kan hjælpe vores patienter med at undgå forværret angst via oplysning på blandt andet klinikkens sociale medier. Her kan klienten gøres opmærksom på forebyggende tiltag såsom lydtræning på hvalpesocialiseringskurser – og læg også gode råd op på hjemmesiden til håndtering af selve nytårsaften. Opret remindere i journalsystemet i starten af november, så du kan komme i dialog med de patienter, der fik udskrevet medicin sidste år. Det kan afhjælpe eventuelle eskaleringer i hundens angst, der kan have fundet sted siden sidste år, hvis ikke ejeren har været opmærksom på forebyggelse. Tag også gerne en snak med den nye hvalpeejer, så der kommer ekstra fokus på at skabe trygge rammer og fundament for positiv læring hos hunden på dens første nytårsaften.
Hellere på forkant – end lappeløsninger senere
Min anbefaling er at støtte hvalpen allerede den første nytårsaften med kosttilskud og/eller et situationsbestemt, angstdæmpende middel – frem for at vente og se tiden an. Forebyggelse kan nemlig danne grobund for gode associationer og nedsætte behovet for medicinering fremover.
Lad os sammen sætte fokus på forebyggelse af lydangst. Jeg ønsker dig, dine klienter og patienter et fredfyldt og lykkebringende nytår.
Reference
Blackwell et al. 2013: Fear responses to noises in domestic dogs: prevalence, risk factors and co-occurrence with other fear related behaviour. Applied Animal
Behaviour Science.
Adfærdsdyrlæge,
Certified Fear Free Professionel.
Pernille Blok-Riisom er uddannet dyrlæge og har arbejdet 14 år som almen praktiserende dyrlæge i en smådyrspraksis.
Hun har altid interesseret sig for adfærd hos både dyr og mennesker – og ikke mindst samspillet mellem dem.
Som afslutning på dyrlægestudiet skrev hun speciale om hundes angst i forbindelse med lyde med fokus på fyrværkeri.
I sommeren 2017 gik hun selvstændig og stiftede firmaet Adfærdsdyrlægen, og nu arbejder hun med adfærdsrådgivning, foredrag og undervisning af blandt andet dyrlægestuderende.
www.adfærdsdyrlægen.dk
