To nye rådgivningsværktøjer skal fremover kunne hjælpe dyrlæger og landmænd med at optimere dyrevelfærd, arbejdsglæde og økonomi. Herudover forventes projektet at bidrage til reduceret metan-udledning per kilo mælk.
Af Anne Kudahl, Søren Østergaard og Vivi Mørkøre Thorup (Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet) Bodil Højlund Nielsen (SimHerd A/S), Katrine Lawaetz (Dyrlæger og Ko) og Peter Stamp Enemark (ARLA).
Sunde køer har en høj fodereffektivitet, som medfører lavere produktion af metan per kilo produceret mælk. Dette betyder bedre økonomi og bedre velfærd generelt i stalden. Udgangspunktet for at opnå sunde køer er at tænke og handle forebyggende. Men hvordan kan det – ved hjælp af gårdspecifikke data og med assistance fra den praktiserende dyrlæge – sættes i system?
I forskningsprojektet ’KlimaKS – Klima, dyrevelfærd og økonomi i sunde køer’, der løber frem til 2025, vil Aarhus Universitet, SimHerd A/S, Dyrlæger og Ko og Arla i samarbejde finde svar og løsninger til mælkeproducenterne. Dette vil blandt andet ske gennem udvikling af to nye rådgivningsværktøjer til dyrlæger og landmænd kaldet ’Surveil’ og ’KlimaKS-dashboard’.
’Surveil’ kan samlet overvåge og tidligt forebygge tre sygdomskomplekser – nemlig halthed, stofskiftelidelser og mastitis. Dette sker gennem en afdækning af årsagerne, udpegning af sygdomsforebyggende tiltag og forslag til konkrete handlingsplaner. ’Surveil’ kombinerer besætningens data, dyrlægens observationer samt blod- og mælkeprøver fra goldkøer og nykælvere.
’KlimaKS-dashboard’ kan beregne effekten af sygdomsforebyggende tiltag på sygdomsforekomst, økonomi og klima. ’KlimaKS-dashboard’ vil hjælpe landmanden med at prioritere, hvilke forebyggende tiltag han skal vælge for at optimere på både sundhed og økonomi og yderligere reducere metanudledningen.
Det nye ved værktøjerne er, at de i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte besætnings forudsætninger, hvilket vil sige staldsystem, ydelsesniveau, race og registrerede data – til forskel fra tidligere, hvor der tit blev taget udgangspunkt i generelle antagelser og beregninger. Et første skridt på vejen har derfor været at få overblik over de mest relevante forebyggende tiltag mod de tre sygdomskomplekser.
Effektiviseret sygdomsforebyggelse
Relevansen af en lang række tiltag blev vurderet af 26 dyrlæger. I de tre tabeller vises de 10 tiltag, som dyrlæger fra Dyrlæger og Ko fandt mest relevante inden for hvert sygdomskompleks. (I spørgeskemaerne var det muligt at afkrydse flere svar, hvorfor procent-satserne ikke summerer op til hundrede.)
En lang række af tiltagene vil man kunne karakterisere som det, der nu opfattes som ’godt management’ og ’rettidig omhu’. Disse tiltag – såsom at undgå overbelægning – vil kunne have en bred forebyggende effekt på flere sygdomskomplekser samtidig. Nogle tiltag er mere specifikt rettet mod de enkelte sygdomskomplekser, hvor andre har karakter af ’tidlig indgriben/behandling’, men kan – når det handler om smitsomme lidelser som digital dermatitis og mastitis – også virke forebyggende, da de reducerer smittespredningen.
I KlimaKS-projektet vil disse lister blive brugt i forskellige sammenhænge. Omkostninger forbundet med forebyggelse er ikke særligt grundigt belyst, og det er et af de emner, der vil blive arbejdet med som en del af et samlet økonomisk overblik. Dette vil blandt andet ske gennem interviews med en række af Dyrlæger og Kos landmænd om deres omkostninger ved forebyggelse – herunder investeringer, tidsforbrug og udvikling af nye rutiner. Disse omkostninger vil indgå i scenarieanalyser af forskellige forebyggende tiltag, som vil danne grundlag for ’KlimaKS-Dashboard’. Listerne vil endelig også indgå i udviklingen af ’Surveil’. Begge værktøjer bygger på øget brug af besætningens egne data til dels at identificere sundhedsproblemer og dels kvantificere de forventede virkninger af tiltag, der vil føre til øget og effektiviseret sygdomsforebyggelse i den enkelte besætning.
Med en bedre forebyggende indsats mod de mest forekommende sygdomme forventer vi at projektet – ud over en reduceret metan-udledning per kilo mælk – også bidrager positivt til dyrevelfærd, arbejdsglæde, økonomi samt reduktion af antibiotikaforbrug og dødelighed i kvægbesætningerne.
Tabel 1 – forebyggende tiltag mod halthed
| Relevans af tiltag (% af bevarelsen) | ||||||
| Forebyggende tiltag | Ved ikke | Ingen | Nogen | Stor | afgørende | Indirekte betydning |
| Systematisk klovbeskæring | 0 | 0 | 0 | 17 | 87 | 0 |
| Der tages straks handling på halte køer | 0 | 0 | 0 | 23 | 81 | 0 |
| Tæt daglig overvågning af køernes sundhed og tidlig behandling | 0 | 0 | 0 | 30 | 70 | 0 |
| At alle, der klovbeskærer køerne, uddannes/efteruddannes til at gøre det | 0 | 0 | 0 | 38 | 65 | 0 |
| Liggetiden skal være så lang som mulig | 0 | 0 | 12 | 27 | 65 | 0 |
| Inventaret skal være fri for potentielt skadevoldende bolte, skarpe kanter etc. | 0 | 0 | 13 | 30 | 65 | 0 |
| Tildeling af ansvar for at finde og behandle syge dyr | 0 | 0 | 9 | 35 | 61 | 0 |
| Både køernes og kviernes klove holdes rene og tørre | 0 | 0 | 4 | 50 | 58 | 0 |
| Landmænd uddannes bedre i halthed og klov/lemme-lidelser | 0 | 0 | 12 | 35 | 54 | 8 |
| Uddannelse af personale til at finde syge dyr og sørge for behandling | 0 | 0 | 0 | 57 | 48 | 0 |
