De negative renter lægger op til nogle investerings- og opsparingsmæssigt smalle år med lave afkast, medmindre du gør dig umage og går på jagt efter noget bedre. Det kræver aktiv stillingtagen at sikre den optimale pension og opsparing.
De negative renter har skabt en helt ny situation; for samfundsøkonomien, for den finansielle sektor og ikke mindst for opsparerne, herunder dyrlæger. Negative renter kan få stor betydning for din privatøkonomi, og det er i den henseende ikke afgørende, om du er dyrlæge med egen praksis eller ansat.
Det seneste stykke tid har man kunnet læse, hvordan danskerne i de kommende 10 år skal forvente et markant lavere afkast på deres opsparinger. Dette er ikke munter læsning, hvis man har ambition om at øge sin formue – hvilket de fleste formentlig har en forhåbning om.
På grund af de lave, lige nu endda negative, renter er det især obligationsafkastet, der kommer under pres, så der efter omkostninger kun er 0,1 procent tilbage til pensionsopsparerne årligt. Dette afkast vil inflationen hurtigt få spist, hvis priserne stiger nogenlunde normalt.
Heldigvis har du selv mulighed for at påvirke dit afkast ved at gøre dig umage og gå på jagt efter noget mere og bedre. Ulempen er, at du ikke kommer uden om at skulle løbe en smule mere risiko end blot at have pengene stående i banken eller sy dem ind i puden derhjemme.
Vi har altså med en helt ny og ganske uvant situation at gøre. Når forventningerne til det fremtidige afkast sænkes drastisk, stiller det uden tvivl større krav til pensionsopsparerne – også dig, kære dyrlæge. Man kan næsten strække sig så vidt som at sige, at det er vigtigere end nogensinde, at du tager aktivt stilling til din pension og opsparing i det hele taget.
Medmindre du kan leve med at se dine hårdt opsparede penge miste deres værdi ved at få købekraften formindsket.
Verdens mest formuende
Danskerne er på en og samme tid et af de mest forgældede og mest formuende folkefærd i verden. Selv når man tager højde for gælden, har vi som nation en stor formue. Det fremgår af professor Jesper Rangvids seneste rapport om danskernes opsparing. Rapporten viser også, at vi er blevet endnu mere velpolstrede siden finanskrisen for 10 år siden. Det er en god nyhed, fordi det viser, at vi kan faktisk kan ændre på situationen.
Nu mangler vi bare at gøre det på den rigtige måde: Man kan for eksempel spørge sig selv om nødvendigheden i, at danskerne har omtrent 1.000 milliarder kroner stående i banken. Det svarer til 400.000 kroner i en familie med to voksne.
Nogle af disse penge skal sikkert bruges inden for en overskuelig fremtid, og så er det helt rigtigt at have dem stående i banken. Ved man derimod med sikkerhed, at de først skal bruges om tre til fem år, vil det være fornuftigt at investere dem. På den måde slipper man for bankens nulrenter eller obligationernes negative renter.
Skru op for risikoen
Investering kræver selvfølgelig, at man skruer op for risikoen – og vi ved, at det fra tid til anden kan ende med tab, når man investerer. Men vi ved også med mindst lige så stor sikkerhed, at det over tid betaler sig at investere. Har man den rigtige investeringshorisont og risikospredning, er der meget at hente på den front.
Den rigtige investeringshorisont er tre til fem år og opefter, hvis man vil kalde sig langsigtet. Den rigtige risikospredning for private handler om, at man ikke nøjes med at investere i en, to eller tre enkeltaktier, som en stor del af danskerne gør for deres private midler. Ifølge Rangvids rapport har to tredjedele af private danske aktieinvestorer kun en aktie, mens 16 procent har to, og seks procent har tre. Rapporten viser også, at langt de fleste investorer har et snævert fokus på danske aktier, fordi dem kender man.
Der er plads til forbedring på den front. Den optimale risikospredning kræver dels flere forskellige aktier og dels, at man kigger ud over Danmarks grænser og får udenlandske aktier med i porteføljen.
