Når dr. Google deltager i konsultationen

Dr. Google har gjort sit indtog i konsultationerne for familiedyr. Hvilke ekstra udfordringer står du derfor som dyrlæge med? Og hvordan kan du blive klædt bedre på til dialog med dine klienter om de råd, de har fundet på nettet?

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at rigtig mange mennesker gør brug af internettet. Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser, at 95 procent af danske husstande i 2022 havde adgang til internettet via deres hjem – og i 93 procent af hjemmene var der også en smartphone.

Desuden var 85 procent af befolkningen brugere af Facebook og andre sociale medier, og 83 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år var på nettet flere gange dagligt. Internettet – og de tilhørende sociale medier – bruges altså flittigt af den danske befolkning. Når det kommer til sundhed og sygdom spiller nettet også en stadigt større rolle. Inden for lægeverdenen har man længe talt om dr. Google, den usynlige makker, som mange patienter har med sig ind i lægens konsultation. Dr. Google er også med, når danske ejere af hunde, katte og andre familiedyr møder op hos dyrlæger i familiedyrspraksis, hvilket blev dokumenteret i en artikel, som Peter Sandøe er medforfatter til, og som sidste år blev trykt i tidsskriftet Animals.

Resultaterne, som præsenteres i artiklen, bygger på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod dyrlæger i familiedyrspraksis i Danmark, Østrig og Storbritannien. Spørgeskemaet blev sendt ud via mail fra de respektive faglige foreninger i de tre lande i foråret 2020. I Danmark blev det udsendt af Den Danske Dyrlægeforening (DDD) til alle medlemmer af Faggruppe Familiedyr. Heraf gav 172 – svarende til 13 procent af de adspurgte – et fuldstændigt svar, som kunne bruges i undersøgelsen. I de to andre lande var andelen af respondenter noget lavere.

Konsulteres nettet før dyrlægen?

Det første vigtige fund var, at de fleste dyrlæger, som havde svaret på spørgeskemaet, skønnede, at mange af deres klienter søgte oplysninger på nettet forud for konsultationen. I Danmark skønnede næsten 30 procent af dyrlægerne, at over 59 procent af deres klienter havde haft kontakt med dr. Google. Under 20 procent af disse skønnede, at færre end 20 procent af deres klienter mødte op uden at have konsulteret internettet. Det andet vigtige fund var, at langt hovedparten af dyrlægerne oplevede, at de i deres rådgivning blev udfordret på baggrund af information, som klienterne havde fundet på nettet. Som det fremgår af figuren oplevede 70 procent af danske dyrlæger i familiedyrspraksis dette af og til, 20 procent oplevede det hyppigt, mens kun 7 procent aldrig kom ud for det. Sammenligner man landene, kan man se, at mange flere dyrlæger i Østrig end i Danmark aldrig følte sig udfordret. Dette afspejler formodentlig, at Østrig var – og er – langt mindre digitaliseret end Danmark. Et sidste vigtigt fund var, at dyrlægerne så meget forskelligt på, om det er godt eller skidt, at klienterne konsulterer nettet. Blandt danske dyrlæger var 54 procent enige i, at det forbedrer diskussionen om diagnose og behandlingsmetoder, at klienterne har søgt viden på nettet, mens 23 procent var uenige. Desuden var 30 procent af dyrlægerne enige i, at klienternes brug af internettet kan gøre, at disse er bedre informeret end dyrlægen, mens 58 procent var uenige. Endelig var 71 procent af dyrlægerne enige i, at brug af internettet får klienterne til at have stærke meninger, hvilket betyder, at dyrlægerne er nødt til at retfærdiggøre deres diagnoser og forslag til behandlinger, mens 20 procent var uenige heri. Hvad enten dyrlægerne synes, det er godt eller skidt, at klienterne konsulterer nettet, tyder alt på, at dr. Google i stigende grad vil være med på sidelinjen, når dyrlægerne møder deres klienter i konsultationen. Derfor er der brug for – på bedst mulig måde – at hjælpe nuværende og kommende dyrlæger i forhold til at håndtere denne problemstilling.

De studerendes kritiske sans

Forfatterne til denne artikel samarbejder om at undervise dyrlægestuderende på første år i faget veterinær etik og videnskabsteori. Her har vi de sidste to år oprustet indsatsen for at få de kommende dyrlæger til at blive bedre til at gennemskue de mange oplysninger, man på nettet kan finde om diagnostik og behandling af syge familiedyr. Vi har brugt en case om CBD-olier – udtræk fra hamp-planten – som kan købes online og i diverse helseforretninger. Olierne præsenteres på nettet som løsningen på adskillige veterinære problemer for især hunde. Man kan blandt andet læse, at disse produkter ikke kun kan bruges mod smerte og allergi men også til at afhjælpe meget alvorlige sygdomme såsom epilepsi. De studerende undervises i at forholde sig kritisk til såvel populære og kommercielle bidrag som til kilderne. Nogle tror, at når noget er trykt i et godt tidsskrift, så er det en garanti for lødigheden af budskabet. Vi lærer de studerende, at dette langt fra altid er tilfældet. Desværre er der ingen vej uden om at bruge sin kritiske sans, også når det drejer sig om publiceret videnskab.

Dialog og kvalificeret modspil

Dette budskab rejser dog denne kæmpe etiske og menneskelige problemstilling: Hvad skal dyrlægerne ude i praksis stille op, når de for eksempel møder en klient, som på nettet har set en meget overbevisende fremstilling af, hvordan et bestemt CBD-produkt kan hjælpe hunde til at slippe af med – eller i det mindste få langt færre symptomer på – allergi? Kun få dyrlæger (se fx fremragende indlæg på Aalborg Dyrehospitals website²) har tid og overskud til at gå dybt ind i denne debat. For os at se må det være en vigtig opgave for DDD at følge med i, hvad der rører sig på nettet. Derudover må medlemmerne løbende gives adgang til videns-ressourcer, så de – med selvtilliden i behold – kan gå i dialog med klienterne om eventuelle råd, disse har fået fra dr. Google. Nogle gange kan det være relevant at henvise til udenlandske ressourcer, mens det andre gange kan være nødvendigt, at DDD får udarbejdet vejledningsmateriale i samarbejde med relevante forskningsmiljøer i Danmark. Mange internationale undersøgelser peger på, at dyrlæger i praksis kan føle sig presset fra mange sider. Dét gælder forhold til indtjening, balance i arbejds- og familieliv og håndtering af en række etiske dilemmaer. Dr. Googles indtog i konsultationen er endnu en faktor, som kan bidrage til at øge presset. Dette pres kan flere gode kræfter forhåbentligt samarbejde om at mindske.

¹ Figuren er baseret på en tilsvarende i artiklen Compete or Cooperate with ‘Dr. Google’? Small Animal Veterinarians’ Attitudes towards Clients’ Use of Internet Resources – A Comparative Study across Austria, Denmark and the UK. Artiklen, der er bragt i tidsskriftet Animals (2022, 12, 2117) og er skrevet af S. Springer, H. Grimm, P. Sandøe, T.B Lund, A.T. Kristensen og S.A. Corr., kan læses her: https://animalethics.ku.dk/new-publications/2022/ compete-or-cooperate/

² Indlægget Cannabis- og CBD olier til dyr, der er skrevet af B. A. Sørensen, kan læses hos Aalborg Dyrehospital: https://www.aalborgdyrehospital. dk/viden-om/hund/cannabisolie-til-k%C3%A6ledyr.