Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg vil have forbruget af antibiotika til kvæg helt i bund. I første omgang skal forbruget til behandling af mastitis reduceres markant.
Selvom forbruget af antibiotika i dansk kvægbrug ligger på et lavt niveau i forhold til mange andre lande, er er det stadig for højt. Derfor arbejder Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg (FK) løbende på at nedbringe forbruget.
»Det kunne være spændende med et antibiotikafrit kvægbrug, og langt henad vejen vil vi gerne reducere forbruget til så lidt som muligt. Vi kommer nok ikke helt ned på nul, men vi skal så tæt på som muligt,« siger Helle Slot, der er formand for Faggruppe Kvæg.
50 procent er unødvendigt
70 procent af forbruget af antibiotika til voksent kvæg går til behandlingen af mastitis, yverbetændelse hos køer, så her er der er der store gevinster at hente ved en reduktion. Derfor har Faggruppe Kvæg de senere år arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget. Gruppen har lavet en ’Mastitispakke’ med forskellige tiltag og vejledninger.
»50 procent af forbruget til behandling af mastitis er unødvendigt, så her er der brug for et paradigmeskifte, og det går vi målrettet efter i første omgang. Vi skal have lavet et smart system og bedre vejledning til landmændene, så de bliver bedre til at vurdere, om det er nødvendigt med antibiotika til en ko, der har yverbetændelse, eller ej,« siger Helle Slot.
Mastitis er en infektion med smitsomme bakterier i yveret, men nogle gange kan behandlingen klares med smertestillende medicin, og så klarer koens immunsystem resten.
»Vi skal lave en vejledning, så landmændene kan finde ud af, hvornår de kan nøjes med at give koen smertestillende behandling, som nogle gange kan være nok. Det kan være svært for landmændene eller en medhjælper at overskue, om man skal give behandling eller ej, når man står derude og har et sygdomstilfælde. Med bedre vejledninger tror vi på, at forbruget kan nedbringes betydeligt,« siger Helle Slot.
Timingen er vigtig
Timingen af mastitis-behandlingen spiller også en rolle for forbruget af antibiotika. Der kan spares markant på forbruget, hvis landmænd behandler køer for yverbetændelse i goldperioden, hvor der ikke er mælk i yveret, fordi man ikke malker koen. Her indfører man nogle tuber med antibiotika i yveret for at slå de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel.
»Helbredelsesprocenten er markant større, end hvis du behandler koen i laktationen (hvor den stadig giver mælk, red.). Plus at mængden af antibiotika, du bruger, kun er fem procent af forbruget, i forhold til hvis du behandler en ko med yverbetændelse i laktationen. Så det er en win-win-situation. Behandling i goldperioden giver en helbredelsesgrad på mellem 75-80 procent i langt de fleste besætninger. I laktationen er det kun 30-40 procent. Så vi anbefaler at gøre det i goldperioden. Man vil kunne reducere forbruget og helbrede bedre,« siger Helle Slot.
Påvirker lovgivningen
Som et led i Mastitispakken forsøger Faggruppe Kvæg at påvirke lovgivningen på området, så der bliver helt klare retningslinjer for, hvornår og hvor meget antibiotika, landmænd må anvende i kvægbruget. Eksempelvis ved at ændre lovgivningen om, hvornår det er muligt at golde køer.
»Vi har forsøgt at påvirke Fødevarestyrelsen og er kommet igennem med de fleste af vores ønsker, men desværre gør travlhed i Fødevarestyrelsen, at den nye lovgivning først kan træde i kraft fra 2021. I mellemtiden kan vi dog komme rigtig langt med vejledning og rådgivning,« siger Helle Slot.
Faggruppe Kvæg arbejder også for at reducere forbruget af antibiotika til slagtekalve, både gennem bedre diagnostik og bedre rådgivning. Her er forbruget steget siden 2018.
»Vi skal lave nogle forebyggende tiltag. I dag kommer kalvene fra mange forskellige steder. Det vil medføre mindre sygdom, hvis kalvene kun kommer fra to besætninger. Og vi skal optimere velfærden, så de bliver mere immune over for sygdomme. De skal have et godt sted at ligge og have god adgang til foder og drikke. Så kan de bedre holde sygdomme fra døren. Det er sund fornuft.«
Stor motivation
Helle Slot, der til daglig er dyrlæge og medejer af en kvægpraksis i Thy, oplever generelt, at landmændene er meget motiverede for at nedbringe forbruget af antibiotika.
»Særligt kvægbønderne, fordi det rammer dem på pengepungen, hvis køerne i en periode ikke kan levere mælk til mejerierne, fordi der er givet antibiotika til en ko. Så der er store fordele for dem ved at reducere forbruget.«
Der er dog nogle steder et problem med selvmedicinering og en gør-det-selv-kultur.
»Nogle landmænd bruger medicinen til noget, den ikke er beregnet til, og det er vi ikke glade for. Det er ikke meningen, at dyrene skal være forsøgsdyr, eller at der skal være eksperimenter med dyrene. Så der har vi en opgave med at vejlede landmændene, når vi er på besøg til de løbende rådgivningssamtaler,« siger Helle Slot.
Enkelte landbrug er i dag tæt på at være antibiotikafrie med et minimalt forbrug. Generelt kræver det et højt pasningsniveau, og at staldforholdene er rigtig gode.
’Mastitispakken’
- Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Kvæg har arbejdet aktivt for at få bedre lovgivning, der skal nedbringe det unødvendige forbrug af antibiotika i behandlingen af mastitis.
- Mastitispakken er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervet (Landbrug & Fødevarer), forskerne (Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet – Sund) og Den Danske Dyrlægeforening (Faggruppe Kvæg). Derved kombineres det praktisk mulige med den nyeste viden indenfor mastitis.
- Mastitispakken er færdigbearbejdet, så det er kun det lovgivningsmæssige, som mangler. Det er Fødevarestyrelsen, som skal lave dette.
- Faggruppe Kvæg ønsker desuden, at dyrlæger fokuserer på at vejlede og rådgive landmænd om behandling med mindre forbrug af antibiotika i kvægbrug, både i behandlingen af mastitis og andre sygdomme.
- 70 procent af antibiotikaforbruget til voksne kvæg bruges til behandling af mastitis. 50 procent af forbruget er unødvendigt, vurderer Faggruppe Kvæg.
