I januar i år lancerede Fødevareminister Jacob Jensen (V) udspillet ’Sammen om dyrene’, der har til formål at danne grundlag for Danmarks første dyrevelfærdsaftale. Men hvordan kan man arbejde fagligt på at løfte dyrevelfærden, når de praktiserende dyrlæger ikke inviteres med til bordet i lovgivningsarbejdet?
Fødevareministerens 23 nye initiativer for bedre dyrevelfærd skal med regeringens ord indlede et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd. Et kapitel der mest af alt føles forældet, før det kan blive vedtaget. For tiltagene kunne lige så godt være taget ud af et oplæg om dyrevelfærd fra år 2000 snarere end 2024 – og det er uambitiøst.
Dét mener Rune Friis Kristensen, direktør i Dyrlæger og Ko.
»Når vores kvægdyrlæger ser på et tiltag som dette, kan vi godt blive forundrede over, hvor lidt fagligheden fylder. Der er gode tiltag og idéer, men der er også mange ubesvarede spørgsmål, såsom: Hvorfor har man igen valgt at springe dyrevelfærden på malkekvæg over? Og hvorfor skal kødkvæget ikke have de samme rettigheder som malkekøerne, bare fordi de leverer et andet produkt end deres artsfæller,« Rune Friis Kristensen og fortsætter:
»Ingen af de tilføjede punkter omhandler kvæg. Derudover stiller vi os også uforstående over for, at der ikke nedsættes arbejdsgrupper på kvæg og svin med inddragelse af ‘boots on the ground’. Til gengæld er det positivt med et borgerting – hvis dyrlæger også får en plads her.«
Hvorfor bliver dyrlægerne ikke hørt?
Dyrlæger og Ko arbejder blandt andet på, at de praktiserende dyrlægers faglighed bliver hørt i lovgivningsarbejdet for at sikre, at det er på baggrund af den reelle hverdag, at mulighederne for god dyrevelfærd højnes. Lige nu er der ikke nogen praktiserende dyrlæger inviteret med i de faglige udvalg omkring lovgivning på dyrevelfærdsområdet.
»Hvis vi skal gøre en reel forskel for dyrenes velfærd i hverdagen, skal vi invitere de mennesker med til bordet, der ved, hvordan et tiltag ser ud i hverdagen. Danske kvægdyrlæger går blandt dyrene hver dag og ser, hvordan forskellige løsninger har forskellige virkninger. Grundlæggende undrer vi os over, hvorfor er der ikke inviteret nogle praktiserende kvægdyrlæger med til udformningen af udspillet. Brancheforeninger og politiske partier er selvfølgelig vigtige aktører – men det er hverdagens eksperter også,« understreger Rune Friis Kristensen
Dyrlæger og Ko – samt det internationale dyrlægefællesskab VetSalus – efterlyser begge, at dyrevelfærdslovgivningen tager højde for de erfaringer, vi allerede har omkring eksisterende tiltag:
»En af de store udfordringer, vi ser i forhold til dyrevelfærd i dag, er, at vi fokuserer for meget på beton og kvadratmeter og for lidt på reelle hverdagsløsninger. Ministerens oplæg lægger op til strengere straffe og mere kontrol. Men udfordringen er ikke kun på konsekvensniveau. Vi ser en stor udfordring i, at dem, der vejleder dyreholdere i dyrevelfærd, ikke har værktøjer til at tage tingene i opløbet. Der skal politianmeldelser på bordet, før der kan startes en dialog. Det er altså ikke et hensigtsmæssigt og tillidsvækkende værktøj at hive op af hatten for hverken dyrlæger, fødevarestyrelsen, politiet eller landmanden,« siger Katrine Lawaetz formand i Dyrlæger og Ko samt formand i Vetsalus Scandinavia og fortsætter:
»Mange af de løsninger, der lægges op til på de øvrige fagområder, er der allerede gode erfaringer med flere steder i landet. Hvorfor bliver de erfaringer ikke hørt, så man undgår uhensigtsmæssige paragraffer?«
Dyrlæger og Ko er en sammenslutning af 27 kvægpraksis med 146 professionelle kvægdyrlæger. Det svarer til 70 procent af de aktive kvægdyrlæger i Danmark, der servicerer cirka 1.800 besætninger med sundhedsrådgivning. Flere af disse dyrlæger har indsigt i hverdagens dyrevelfærd og vil gerne bidrage, når regeringen vil nedsætte arbejdsgrupper om for eksempel strafudmålinger.
