Ileus hos kanin | Fagmagasinet DYRLÆGEN
Latero-lateral billede af kanin med ileus. Røntgen viser luft og foder i en udspilet ventrikel. Der er luft i dele af tarmen og en caecum med foderindhold. Der er derudover en stor blære med meget sludge. Der vælges derfor ved denne patient at lægge et kateter, og blæren skylles, inden der tilkobles væske. Blæren blev skyllet forsigtigt uden narkose. Kun lidt lokalbedøvende til penisspids og til gel, der kommes på kateteret inden indførelsen.

Ileus hos kanin

En praktisk tilgang til diagnose, udredning og behandling.

Denne artikel handler om et problem, der historisk, og på smertefuld vis, har taget livet af rigtig mange kaniner. Mange af dem efter al sandsynlighed endda uden at tilstanden har været erkendt eller behandlet, da det eneste synlige udtryk for et utrænet øje, og for en travl ejer, har været en kanin, der “måske var lidt stille eller ikke særligt sulten”.

Før jeg beskriver, hvordan jeg i praksis arbejder med diagnose, udredning og behandling af ileus, giver jeg først en kort og overordnet introduktion til tilstanden og mekanismerne bag den.

Kaniner er meget sensitive dyr. De har en sart mave- og tarmfysiologi, som ikke tåler ubalance særlig godt, og som skal holdes i gang ved, at kaninen kontinuerligt æder godt og fiberrigt. Sygdom af næsten enhver slags, hvis den er smertefuld eller ubehagelig nok, kan imidlertid give nedsat eller ingen ædelyst og minimal eller ingen defækering. Det samme gælder stress, uanset hvad den udløses af.

Stopper kaninen helt eller delvist med at æde, eller tilstøder der på anden vis ubalance i GI-systemet, opstår problemet, som altså i værste fald, og på kort tid, kan føre til kaninens død, hvis der ikke tages hånd om det.

 

Hvad er ileus/gastrointestinal stase?

Ileus hos kaniner er en tilstand, hvor kaninen har nedsat eller ingen ædelyst, og hvor der er minimal eller ingen defækering. GI-systemet hos kaniner afhænger af mange komplekse interaktioner mellem diæt, tarmens mikroflora, tarmperistaltik og indtag af de caecotrophe. Når tarmen går i stå, kan det medføre et henfald af den gavnlige mikroflora og en opformering af skadelige bakterier. Dette kan føre til enterotoxæmi, som er livstruende.

Den gastrointestinale stase kan også føre til dilatation eller forpakninger i ventriklen, trichobezoar, ventrikel ulcus, dehydrering, hypovolæmi, syre-base ubalancer og ændringer i optag af væske og elektrolytter. Alle disse ting fører til smerte og dermed en yderligere anorexi og forværring af den gastrointestinale stase.

 

Behandling af ileus er af flere grunde udfordrende

Der er tale om en akut eller per akut situation. Som byttedyr skjuler kaniner tegn på sygdom, indtil de er alvorligt syge. Så når den gennemsnitlige ejer kan se, at kaninen er syg, er problemet ofte som minimum akut.

Ileus er et symptom på en underliggende årsag, og det er altid en alvorlig og potentiel livstruende tilstand. Selv lette tilfælde kan udvikle sig fatalt, hvis der ikke tages hånd om problemet, så snart det opstår.

Læg hertil det faktum, at kaninen grundet sin sensitivitet også er et let stressbart dyr, og så står vi med en behandlingssituation, der ikke alene er tidssensitiv, men som også kræver en præcis og nænsom håndtering.

Jeg har som dyrlæge med stor interesse for kaniner og gnavere vedvarende arbejdet på at optimere en effektiv behandlingsprotokol for ileus. I det følgende afsnit er en gennemgang af den fremgangsmåde, som jeg har udviklet gennem årene, og som jeg med signifikant succes anvender i dag.

 

Første diagnosticering over telefon

Når kaninejere tager kontakt og beskriver nedsat ædelyst og minimal defækering, bør kaninen tilses samme dag. Ved anoreksi og udeblivende defækering skal kaninen tilses samme dag. En grundig anamnese i telefonen er nødvendig for øjeblikkeligt at kunne skelne mellem en per akut og en akut situation, da der ellers er risiko for at overse per akutte tilfælde.

I telefonen bør der spørges ind til følgende:

  • Ædelyst: Vil kaninen æde almindeligt foder, tage imod godbidder eller slet ikke noget?
  • Drikkelyst: Er den øget eller normal?
  • Fæces: Hvordan er mængde, størrelse og form – samt de caecotrophe?
  • Aktivitetsniveau: Bevæger kaninen sig normalt eller mindre, sidder den helt stille, eller gemmer den sig?
  • Tyggemønster: Er kaninens tyggemønstre ændret, skærer den højlydt tænder, er der savl omkring munden eller på indersiden af forpoterne?
  • Årsag: Har ejer en fornemmelse af, hvad der har forårsaget tilstanden – er der sket skift i kaninflokkens hierarki, har der været udefrakommende stressfaktorer, traumer med videre?

Hvis kaninen æder lidt, og der kommer afføring fra den, kan man råde ejer til at give Oxbow Critical Care for at se, om kaninen kan komme i gang igen ved hjælp af det. Hvis kaninen ikke går i gang med at æde inden for fire-seks timer, skal den tilses på klinikken til behandling.

 

Forundersøgelse

Jeg foretager oftest en dagsindlæggelse af patienter med ileus.

Når kaninen kommer ind, består udredningen af en grundig anamnese i forsøg på at identificere den udløsende årsag, da ileus netop er et symptom på anden sygdom.

Efter optag af anamnesen skal kaninen undersøges. Se desuden på kaninens ansigt for at lave en painface score før selve undersøgelsen. Håndteringen skal foregå meget nænsomt, da kaniner er let stressbare dyr, der i denne situation i forvejen er stressede over at være syge.

Selve undersøgelsen er som udgangspunkt en helt almindelig sundhedsundersøgelse. Det vil sige, at slimhinder tjekkes, abdomen palperes grundigt igennem, lymfeknuder palperes, øjne og ører undersøges, ligesom der foretages palpation af columna, hofter og knæ. Tænder undersøges med otoskop, og der bør altid tages røntgen i to plan af abdomen – jeg tager ofte thorax med på disse oversigtsbilleder. Hvis der er indikation for det, tager jeg en blodprøve ud til kemi og hæmatologi samt en urinprøve.

 

Årsager til ileus

Årsagerne til ileus kan grundlæggende være alle smertevoldende tilstande eller stress. Det, vi oftest finder som årsager, er:

  • Forkert fodring, for eksempel müesliblandinger, for lidt fibre og strå eller pludselige foderskifte.
  • Pelsforstoppelse/irritation af mave- og tarmsystem i fældningsperioden.
  • Overvægt.
  • Arthritis.
  • Tandproblemer – herunder tandbylder.
  • Cystitis, sludge i stor mængde og urolitter. • Otitis og ørebylder – særligt hos vædderkaniner grundet knækket på ørebrusken.
  • Tumorer, såsom mediastinaltumor og uterine adenocarcinomer.
  • Uhensigtsmæssig brug af antibiotika.
  • Sygdomme i lever og pancreas. Det er sjældent den primære årsag, men kaniner er til gengæld disponerede for at udvikle hepatisk lipidose – selv efter korte perioder med anoreksi.
  • Narkose og operation.
  • Stress som følge af udefrakommende påvirkninger, for eksempel en ny partner, flytning, håndværkere eller rovdyr.
  • Og ja – indimellem idiopatisk, hvor vi ikke finder årsagen.

 

Behandlingsplan

Det overordnede mål med behandlingen er at stabilisere kaninens kredsløb bedst muligt og sørge for god rehydrering, så tarmen kan komme i gang med sine peristaltiske bevægelser igen, og anoreksien kan vendes.

For at opnå dette gør jeg følgende. For at få iv-adgang lægges venflon i en lateral ørevene. Dette gøres nemt med et 25G venflon. Trim området, afvask og spray med Xylocain. Vent et øjeblik, og venflon kan lægges, uden at kaninen rykker alt for meget på sig.

En 2 ml. sprøjte med sterilt saltvand tilsat heparin benyttes til at skylle igennem, så snart venflon er lagt.

Derefter gives Spasmium Vet. 500 mg./ml. + 4 mg./ml. 0.1 ml./ kg. iv, som har en kraftig analgetisk og spamolytisk effekt. Skyl med lidt saltvand, og giv Diazedor Vet 5 mg./ml. med dosis 0.1 ml./kg. iv.

Kaninen bliver med det samme træt på diazepam, hvilket giver ro til at tilslutte væske efterfølgende. En anden effekt af diazepam er, at kaninen bliver meget sulten. Læg derfor altid et godt udvalg af lækkerier ned i tvangsburet, som de sidder i under væskebehandlingen. En kanin får 80-100 ml./kg. Nacl 9 mg./ml. iv over tre-fire timer.

Hvis der ikke er tegn på obstruktion på røntgen, gives der samtidig Metoclopramid 5 mg./ml. sc, dosis 0,1 ml./kg. Dette nedsætter kvalme og øger GI-motiliteten. Derudover gives butorphanol 10 mg./ml. 0.3 mg./kg. med seks-otte timers mellemrum. Jeg bruger butorphanol, da det er min erfaring, at kaniner er bedre smertedækket på det end på buprenorfin (se graf).

Meloxicam gives sc, dosis 0.5-1 mg./kg. en-to gange dagligt. Jeg starter med at give to gange dagligt i tre dage og derefter en gang dagligt i syv dage. Der skal fortsættes på Meloxicam for at mindske risikoen for tilbagefald – også selv om kaninen kommer i gang.

Andre medikamenter, der kan suppleres med:

  • Ranitidin 2-5 mg./kg. po eller iv hver 12. time, som nedsætter mavesyresekretionen og øger motiliteten i GI.
  • Cisaprid, 0,5 mg./kg. po hver ottende time, som øger ventrikeltømningen.

 

Støttebehandling

Parallelt med den primære behandling vil jeg alt efter den konkrete situation benytte en række støttende tiltag:

  • Akupunktur gives mod smerter og for at stimulere tarmmotiliteten.
  • Hvis kaninen er kold, bør der lægges varmepuder under den, mens den modtager væskebehandling.
  • Der gives også et tilskud af Becopleks for at stimulere ædelysten og beskytte leveren.
  • Hvis der er meget luft i ventriklen, gives Dulcogas, simethicon, 125 mg./brev, dosis 0,5 brev tre gange med en times mellemrum. Dulcogas kan med fordel gives sammen med lidt Critical Care. Det er vigtigt, at der støttefodres med Critical Care mange gange i løbet af dagen, medmindre ventriklen er fuldstændig udfyldt. Critical Care gives med en Recovery Sprøjte (15 ml.) for at lette proceduren.

Langt de fleste kaniner rejser sig på denne behandling – de som ikke gør, er alvorligt syge, og prognosen er reserveret til slet.

 

Efterfølgende behandling

Når kaninen er stabiliseret, er det vigtigt, at de underliggende problemer adresseres og behandles. Parallelt hermed skal ileus fortsat behandles.

Da kaninen har været indlagt under den akutte behandling, er det nu, at den store arbejds- og plejeindsats starter for ejeren. Denne indsats er ganske omfangsrig, og en præcis og grundig instruktion af ejer er derfor afgørende for behandlingens succes.

Da ileuspatienter ofte har brug for behandling over adskillige dage og med mange forskellige typer medicin og kosttilskud, giver jeg ejeren en hjemsendelsesseddel, hvor det hele er beskrevet. De får desuden et afkrydsningsskema, hvor de kan sætte krydser, når medicinen er givet. Dette højner compliance hos ejer og mindsker behovet for opfølgende telefonsamtaler.

Hjemsendelsessedlen omfatter en række vigtige forhold:

  • En instruktion i forhold til medicin – her beskrives, hvad der skal gives, hvor ofte, og hvordan det virker. Medicinlisten vil typisk indbefatte Meloxicam, butrophanol, metoclopramid, Dulcogas, Oxbow Critical Care og Fibreplex.
  • En instruktion i forhold til foder og godbidder – kaninen skal have adgang til rigeligt med godt hø og desuden tilbydes alle de sunde lækkerier, den vil æde. Bemærk, at hverdagens fornuftige restriktioner i forhold til kost ikke gælder her. Det afgørende på dette tidspunkt er at stimulere og vedligeholde ædelyst og mave- og tarmfunktion.
  • En instruktion i at give mavemassage.
  • En overordnet beskrivelse af, hvad røntgen viste.

VIGTIGT: Det er fremhævet på hjemsendelsessedlen, at ejer skal se fremskridt i form af øget ædelyst og defækering. Er der ikke fremskridt inden for det næste døgn, skal klinikken kontaktes straks. Det er desuden væsentligt at informere om, at fæces ofte har forkert form og størrelse i mange dage efter en ileus – helt op til 14 dage er ikke unormalt.

 

Forebyggende

Når den akutte eller per akutte situation er behandlet, og kaninen er stabiliseret, er det vigtigt at finde den underliggende årsag til ileus, så gentagne tilbagefald kan forebygges.

Hvis tilstanden ofte optræder i fældningsperioder, anbefaler jeg, at kaninen kæmmes hyppigt og får godt med fibre i form af godt hø, græs og eventuelt tilskud af Profibre.

Hvis det skyldes arthritis, er det vigtigt med et godt management af denne. Det sker bedst i form af smertedækning, kosttilskud til led, injektioner med Cartrophen, akupunktur med mere.

Er årsagen problemer med urinvejene, er behandlingen en regulering af kosten, kosttilskud og fjernelse af eventuel blæresten. Ved kraftig dannelse af sludge bør der desuden foretages jævnlige blæreskylninger. Frem for alt er behandlingen dog en god smertedækning.

Kaniner med tandproblemer skal have en fast rutine med tandbehandlinger i narkose og jævnlige kontroller for at mindske risikoen for, at tænderne forårsager ileus.

Stress kan være svær at forudse. Det er ikke desto mindre vigtigt at forsøge at skåne kaninen for unødig stress, og hvis man på forhånd ved, at kaninen skal gennem en stressfuld proces, kan man med fordel starte en mild støttebehandling op forud i form af Oxbow Critical Care. Nogle oplever desuden at have god effekt af Pet Remedy, der kan sprayes i omgivelserne for at berolige kaninen.

Endelig er det afgørende, at kaninejere instrueres i altid at være meget opmærksomme på kaninens appetit og aktivitetsniveau. Det gælder også dem, der endnu ikke har oplevet en ileus hos deres kanin. Jeg anbefaler, at man fordeler kaninens pillefoder over en lille portion morgen og aften. På den måde får ejer lejlighed til to gange i døgnet at konstatere, om kaninens appetit er, som den skal være, og får derved mulighed for at gribe hurtigere ind, end hvis der blot fodres en gang i døgnet. Spiser kaninen ikke op eller er mindre interesseret i sin mad end sædvanligt, bør ejer være alarmeret og forholde sig til situationen som potentielt kritisk og akut.

Annonce

Annonce