Myxomatose og rabbit haemorrhagic disease, RHD, er to virale sygdomme af stor klinisk betydning. De findes vidt udbredt og medfører en høj dødelighed hos kaniner. Myxomatose har været kendt i mere end 100 år, mens RHD-virus er nyere. Der cirkulerer to forskellige slags RHD-virus; den klassiske RHDV1 og varianten RHDV2. Vaccination er en effektiv forebyggelsesforanstaltning.
MYXOMATOSE
Myxomatose findes udbredt over det meste af verden. Sygdommen skyldes et gammelkendt virus, myxomavirus, der blev påvist første gang i Uruguay i 1898. Myxomavirus giver blot en mild infektion hos de naturlige kaninværter i Sydamerika og Californien, men er livstruende for europæiske kaniner. Dødeligheden er op til 100%. Myxomavirus spredes især via bidende insekter (f.eks. myg og lopper), men kan også spredes mellem kaniner via inficeret sekret fra øjne og næse.
Alvorlig lidelse
Myxomatose er typisk karakteriseret ved svære, tumorlignende hævelser (myxomer) rundt om øjne, næse, mund, ører og i anogenitalområdet. Immunosuppression og sekundære bakterielle infektioner er også karakteristisk.
Høj dødelighed
Dødeligheden ved myxomatose er så høj, at man i 1950 importerede myxomavirus til Australien for at udrydde nogle af de kaniner, som var blevet bragt dertil af kolonisterne. Det var virksomt i starten, men siden overlevede flere og flere. Myxomavirus importeredes illegalt til Europa et par år efter, og har siden hurtigt spredt sig til det meste af Europa.
RHD
Rabbit haemorrhagic disease, RHD, findes ligeledes endemisk over det meste af verden. RHD-virus er et calicivirus, som blev påvist første gang i Kina i 1984. Inden for et år døde 140 millioner kinesiske kaniner. RHD-virus har været i Europa siden 1986, og i 1990 kom virusset til Sverige, hvor næsten alle kaniner på Gotland døde i løbet af en uge, også indendørs kaniner.
I 1996 gjorde Australien endnu et forsøg på at nedbringe antallet af de invasive kaniner – denne gang med RHD-virus, som spredte sig med 50 km om ugen. Senest i 2017 brugte australierne endnu en gang RHDV1 mod uønskede kaniner.
Pludselig død
RHD er særdeles smitsom, og medfører ofte pludselig død uden forudgående sygdomstegn. Virusset forårsager en akut nekrotiserende hepatitis samt en udpræget koagulopati, der resulterer i blødninger i mange organer. RHD-virus spredes med urin, afføring og sekreter fra inficerede kaniner. Virusset er særdeles modstandsdygtigt og kan overleve i miljøet i flere måneder. Infektion kan derfor spredes både ved direkte kontakt mellem kaniner og via inficerede vand- og foderskåle, børster, tøj og andre ting, der har været i kontakt med syge dyr. Smitte via insekter kan forekomme, men er ikke så betydende som for myxomatose.
Varianter af RHD-virus
Den klassiske RHD-virus (RHDV1) har ændret sig med tiden og i Frankrig fandt man i 2010 en ny sygdomsfremkaldende variant, der nu kaldes RHDV2. Den nye variant var i stand til at forårsage sygdom hos kaniner, der var vaccinerede mod den klassiske form, så krydsbeskyttelsen er ikke optimal. Sygdomsforløbet af RHD1 og RHD2 er også en smule forskelligt. RHDV2 er ikke helt så patogen som RHDV1, og man ser flere subakutte og kroniske tilfælde. Overlevere kan sprede smitte i 2 måneder. En anden forskel er, at meget unge kaniner (<6-8 uger) er naturligt modstandsdygtige overfor RHD1, men ikke mod RHD2, der også rammer unge kaniner.
Forebyggelse
Myxomatose og RHD kan til en vis grad forebygges ved at opretholde en god hygiejne, især hvor mange kaniner er samlet på et sted, f.eks. ved udstillinger og konkurrencer. Insektkontrol er også et vigtigt tiltag, men det er ikke altid så nemt. Vaccination er en enkel og effektiv forebyggelsesforanstaltning, og kaniner kan vaccineres mod både myxomatose, RHD1 og RHD2.