Dyrlægen
Falke tager en lille lur på et tæppe på gulvet efter en klinisk undersøgelse.

Hvor noterer du følelserne?

Den fyldestgørende journal indeholder både informationer om det fysiske og det psykiske helbred.

Når vi skriver journal på vores patienter, har vi stort fokus på de fysiske parametre, for eksempel vægt, auskultation af hjerte og lunger etc. samt valg af medicin, dosis etc., men husker du at notere de psykiske parametre? Noterer du, hvis hunden var svær at få fra venteværelset ind i konsultationsrummet, men det virkede hensigtsmæssigt, da du spredte godbidder på gulvet, da den var kommet ind i rummet? Eller registrerer du, men undlader at notere det i journalen, at katten hvæsede, idet du åbnede lågen til transportkassen? Hvad gør du i lignende scenarier, som vi alle ser på klinikkerne og hospitalerne adskillige gange dagligt?

De fleste af os bemærker de små forandringer i adfærden hos patienterne i ovenstående tilfælde, men noterer det ikke i journalen. Dette kan skyldes tidspres, eller at der ikke er en plads til at notere adfærdsmæssige observationer, hvilket gør det sværere at ændre på til fremtidige dyrlægebesøg, særligt hvis det er en kollega, der undersøger hunden eller katten næste gang.

 

EMR – Emotional Medical Record

At føre journal over vores patienters følelser, hvilket aflæses i deres adfærd undervejs i forløbet fra hjemmet til de undersøges på klinikken, vil give os en forståelse for, hvad der kan stresse dem og i hvilke situationer. Hvis vi fører journal over dette, vil vi fremover kunne ændre på denne stress og give patienterne en rarere oplevelse, hvilket også vil lette vores arbejde, mindske antallet af bidskader og gøre dyreejerne mere tilbøjelige til at komme til et ekstra tjek, hvis der er behov for dette.

 

FAS-score

For at kunne lave en objektiv vurdering over vores patienters psykiske helbred er det vigtigt, vi alle vurderer dem ud fra en standardskala, så der sker en ensrettet vurdering fra alle, der observerer patienten. Dette gælder både ejeren, personalet i venteværelset, veterinærsygeplejerskerne og dyrlægerne, der har med patienten af gøre i forbindelse med besøget på klinikken eller hospitalet.

Fear Free Pets, der arbejder for at mindske stressniveaet hos dyr, blandt andet i forbindelse med dyrlægebesøg, har udarbejdet en FAS-score (Fear, Anxiety og Stress), der går fra 1-5, hvilket kan anvendes til at vurdere stressniveaet hos patienten, hvormed der opnås et overblik over, hvordan de forskellige situationer påvirker dyrets psykiske velbefindende. Der gives en FAS-score ud fra den adfærd, som dyret udviser. Jo højere score, jo mere stresset er dyret.

 

 

 

 

Hvad indeholder den følelsesmæssige journal?

Ved at notere den adfærd patienten udviser via FAS-scoren fra de forskellige situationer, kan du danne dig et overblik, der kan være med til at optimere besøget fra gang til gang. Hvis FAS-scoren er for høj, det vil sige 2 eller højere, bør det overvejes at informere dyreejeren om anvendelsen af stressnedsættende kosttilskud eller eventuelt situationsbestemt, angstreducerende medicin.

Vores journaler kan med fordel blandt andet indeholde observationer om følgende:

Foretrækker patienten en kvindelig eller mandlig dyrlæge?

  • Hvordan foretrækker patienten at komme ind på klinikken? (direkte udefra og ind i konsultationslokalet, ind ad alternativ indgang)
  • Hvad stresser patienten på klinikken?
  • Hvad gør patienten tryg på klinikken?
  • Hvor foretrækker patienten at blive undersøgt? (på gulvet, ejers skød, på bordet)

 

Fordelene ved en fyldestgørende journal

Du hjælper både patienterne, dyreejerne, dine kollegaer og dig selv ved at huske at notere detaljer om det psykiske velbefindende i journalen. Dermed kan stressniveauet mindskes fra gang til gang, hvilket ikke kun gør sig gældende for patienten, men også alle andre involverede. 

Annonce

Annonce

Annonce