Gør sociale medier til en prioritet i klinikken

Patienterne kommer altid først, men synlighed på sociale medier er afgørende for at tiltrække og fastholde klienter. Små, faste rutiner kan gøre det muligt at prioritere sociale medier i en travl klinikhverdag.

Af Maja Bjørnskov – Kommunikations og marketingkonsulent

mit daglige arbejde med sociale medier er jeg flere gange stødt på veterinærsygeplejersker,der fortæller, at det er dem, der står med ansvaret for klinikkens sociale medier – og at de faktisk finder det spændende. Men i næsten samme åndedrag tilføjer de, at tiden til at lave indhold sjældent er der – for der er altid en operation, en konsultation eller en patient, der kræver deres hænder først. Og sådan skal det naturligvis være.

Dyrene kommer altid i første række. Alligevel er det værd at stoppe op og spørge: Hvad mister vi, når synligheden på sociale medier nedprioriteres?

For sociale medier er ikke bare ’nice to have’. Det er her, jeres nuværende og kommende klienter får deres første indtryk af klinikken. Det er her, de ser fagligheden, omsorgen og den personlighed, der gør netop jer til det trygge valg. Og hvis I ikke er til stede, så er det konkurrenten, der får pladsen i nyhedsfeedet.

Synlighed skaber relationer

Når en ejer står med en syg kat eller et spørgsmål om fodring, er det måske Google eller ChatGPT, de søger til først – men beslutningen om, hvilken klinik de vælger, er ofte allerede påvirket af det, de har set på sociale medier. Et billede af et trygt venteværelse, en lille video med gode råd eller en præsentation af teamet kan være det, der gør forskellen, når valget skal træffes.

Det kræver naturligvis tid, og her rammer vi udfordringen: Hvordan får man skabt plads til det i en travl hverdag? 

1. Afsæt faste tidspunkter

Hvis opgaven altid må vige for alt andet, bliver den aldrig løst. Planlæg derfor faste tidspunkter, hvor sociale medier er på dagsordenen. Det kan være en fast time hver uge, hvor man forbereder opslag og planlægger indhold til den kommende uge. På den måde sikrer I også, at aktuelle nyheder, tilbud eller aktiviteter ikke ligger og venter, men kommer ud at leve.

2. Brug simple formater

Indhold behøver ikke være perfekt eller professionelt produceret. Et billede taget med mobilen i klinikken, en kort video af et tandtjek eller et lille tip om fodring kan skabe højere engagement end polerede opslag.

Det vigtigste er nærvær og autenticitet, for det er dét, der opbygger tillid hos klienterne.

3. Fordel ansvaret

Ansvar for sociale medier lander ofte hos én person – typisk en veterinærsygeplejerske – og det kan være en fordel at have en primus motor, der sikrer, at indholdet faktisk bliver lagt op. Men opgaven bliver lettere, hvis hele teamet bidrager. En dyrlæge kan
levere faglige pointer og en anden veterinærsygeplejerske kan tage billeder fra hverdagen.

Det lange perspektiv

Synlighed på sociale medier giver ikke resultater fra dag ét, men over tid styrker det relationerne til både eksisterende og kommende klienter. Når klinikken er synlig og konsekvent deler ud af sin viden og personlighed, bliver det nemmere for klienterne at vælge jer – også når de står i en akut situation.

Så ja, operationer og behandlinger vil altid være vigtigst. Men husk, at synlighed på sociale medier er med til at sikre, at der også i fremtiden er patienter at tage sig af. At afsætte tid til det er en investering i klinikkens langsigtede succes.

Har du brug for hjælp?

Det var en hel del information om din synlighed på søgemaskiner, og det er forståeligt, hvis meget af det virker lidt uoverskueligt, når du også har en klinik at passe.

Hvis du har brug for en pålidelig partner med
dyb brancheindsigt til din søgemaskinemarketing, så tøv endelig ikke med at kontakte JJ Kommunikation.

Vi tager god hånd om din kliniks synlighed og stræber altid efter at give dig den bedst mulige kommunikationsrådgivning.

Annonce

Annonce

Annonce

Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.