Tidlig opsporing af nerveskader, bedre forebyggelse og udvikling af potentielle behandlingsmuligheder er fokusområder for Christina Brock, der er udnævnt til professor i ’translationel patofysiologi i det autonome nervesystem’.
Med udnævnelsen til professor er Christina Brock landets første professor i det autonome nervesystem ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Det autonome nervesystem – også kaldet det indre nervesystem – er den del, der kontrollerer de indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur med videre.
»Det autonome nervesystem er, som navnet siger, selvkørende og uden for viljens kontrol. Men opstår der skader i det – for eksempel som følge af diabetes eller kemoterapibehandling – må vi ikke undervurdere alvoren. Når det ikke fungerer optimalt, kan det for eksempel være medårsag til hjerterytmeforstyrrelser og en øget forekomst af pludselig død,« forklarer Christina Brock, der oprindelig er uddannet dyrlæge.
Ifølge professoren har det autonome nervesystem i mange år været en ”sort boks”, og der har ikke været gode diagnostik- eller behandlingstilbud til patienter med skader i denne del af nervesystemet.
Mange af de gener, som patienterne kommer med i forbindelse med skader på det autonome nervesystem, spænder vidt, idet de afspejler skader på nervesystemet til de enkelte organer. Således er symptomer fra mave-tarmkanalen typisk ondt i maven, vekslende afføringsmønster, oppustethed eller kvalme, mens skader på urin- og kønsorganer kan medføre manglende tømning af blæren og urininkontinens samt rejsningsbesvær hos mænd og nedsat sexlyst hos kvinder.
»Diagnosen har indtil for nylig været stillet på baggrund af udvidede hjerteundersøgelser og ressourcekrævende autonome tests, men med nye metoder og optimerede softwareløsninger har vi bedre muligheder for at screene og diagnosticere skaderne og derefter udvælge hvilke patienter, som skal have undersøgt deres autonome funktioner nærmere,« fortæller Christina Brock.
Med den nye viden vil det ifølge Christina Brock være muligt at opspore nerveskaderne tidligere i forløbet. Det åbner muligheder for bedre forebyggelse eller ligefrem behandling.
»Vi har selv data, som understøtter nyere forskning, der viser en sammenhæng mellem inflammationsniveauet i kroppen og skaderne på det autonome nervesystem. Det giver os håb om, at vi en dag ved hjælp af en antiinflammatorisk intervention kan tilbyde en målrettet behandling af nerveskaderne,« fortæller Christina Brock.
Fra dyrlæge til human forsker
Christina Brock er 52 år og er uddannet dyrlæge i 1993. I de første 11 år af sin karriere arbejdede hun som praktiserende dyrlæge og er uddannet fagdyrlæge inden for sygdomme hos hunde og katte.
Det var invaliderende nerveskader i højre arm som følge af et knoglebrud, hun pådrog sig som barn, der bevirkede, at hun måtte opgive arbejdet i praksis.
»Jeg har altid været glad for min veterinære uddannelse, og jeg er ikke i tvivl om, at den brede biologiske forståelse for sygdomme har givet et solidt fagligt fundament, der har gavnet den humane forskerkarriere. Mennesket er jo bare endnu en art,« siger Christina Brock og tilføjer:
»Dyrlæger er opdraget til at være resultatorienterede problemknusere og til at tænke på tværs af specialer. De fleste veterinære forskningsaktiviteter er forankrede i forebyggelse af og forståelse for de sygdomme, som dyrene udvikler naturligt. Det er imidlertid også vigtigt at tænke inter-disciplinært, da der i disse år satses mange ressourcer inden for Life Science-området.«
Christina Brock vurderer derfor, at det fortsat er vigtigt at styrke de kommende dyrlægers forskningskompetencer, så de i endnu højere grad end i dag kan begå sig i de kompetitive forskningsmiljøer på de danske universiteter og i lægemiddelindustrien.
Leder af Mech-Sense
I 2005 kom hun til Aalborg Universitetshospital, hvor hun blev tilknyttet den tværdisciplinære forskningsenhed Mech-Sense, hvor hun i dag er leder. Hendes forskning er forankret i krydsfeltet mellem neurofysiologi, gastroenterologi og diabetes, og hun har opnået stor faglig anerkendelse både nationalt og internationalt.
Hun arbejder for tiden med et forskningsprojekt, der skal reducere de problematiske symptomer i mave-tarmkanalen, som patienter kan få som følge af diabetes. I studiet afprøves, om man ved at stimulere vagusnerven i det autonome nervesystem kan mindske symptomer fra mave-tarmsystemet hos borgere med diabetes og skader på det autonome nervesystem.
Christina Brock har et mangeårigt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet og har været tilknyttet som lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Hun har derudover stor erfaring med vejledning og undervisning og er desuden en ivrig formidler af hendes forskning i såvel videnskabelige sammenhænge som i dagspresse og flere TV-udsendelser.
Tiltrædelsesforelæsningen afholdes fredag den 19. juni kl. 14.30 i Medicinerhuset Auditorium.
