Dyrlægen
Landmanden kan via sin iPad følge med den virtuelle grænse og køernes bevægelser på naturarealet. Køerne bliver dog tilset dagligt på samme måde, som alle hans andre køer på øen bliver det. Foto: John Frikke/Biovest

Forsøg med virtuel indhegning af ammekøer på Fanø

På Fanø går der i øjeblikket 12 ammekøer, som er virtuelt indhegnede – frem for de traditionelle hegn. Et forskningsprojekt skal afklare dyrevelfærden og systemets egnethed til naturpleje.

På et af Fanøs mange smukke naturarealer græsser 12 velernærede Angus-ammekøer. Men modsat andre danske ammekøer er disse køer indhegnet virtuelt – uden brug af et traditionelt el-hegn. Hver ammeko har sin egen GPS-enhed (Nofence, se faktaboks) hængende om halsen, der løbende registrerer koens aktuelle position, og hvis den nærmer sig den virtuelle grænse fastsat af landmanden, får den en lydadvarsel. Ved gentagne lydadvarsler vil koen få et mindre strømstød svarende til en tyvendedel af den strømstyrke, som et traditionelt el-hegn afgiver, men det er kun yderst sjældent, at det når så vidt. I stedet stopper køerne op, når de hører lyden, slår lidt med hovedet eller træder nogle skidt tilbage.

Det har jeg som forsøgsdyrsveterinær selv kunnet iagttage, når jeg gentagne gange har tilset køerne. Foruden GPS og stødgiver er halsbåndet udstyret med solceller, så batteriet kan blive ladt op. Med jævne mellemrum sender halsbåndet en opdatering med dets aktuelle position til en server. Eventuelle lydadvarsler og stød bliver ligeledes registreret på serveren.

 

Data undersøges af biologistuderende

Køerne har været virtuelt indhegnede siden slutningen af maj. I de første uger var de i en mindre træningsfold. Her blev køernes adfærd registreret, deres huld vurderet, fæcesprøver indsamlet, og grænsen langs det virtuelle hegn videofilmet – både dag og nat. Siden har ammekøerne græsset på det noget større naturareal, der ligger i umiddelbar tilslutning til træningsfolden.

De første data fra træningsfolden bliver i øjeblikket analyseret af en gruppe biologistuderende fra Aalborg Universitet. De studerende skal sammenholde antallet af advarsler, stød og cortisolmålinger i fæces med de mange timers videooptagelser af køernes adfærd. Det skal vise, hvor hurtigt køerne var om at lære det nye system at kende, og bidrage til en vurdering af dyrevelfærden ved virtuel indhegning. De foreløbige resultater synes ret positive, men det skal naturligvis undersøges grundigere, før der kan drages endelige konklusioner.

 

Bedre naturforvaltning

Køerne i projektet er privatejede og indgår i en lokal landmands almindelige drift og naturpleje med ammekøer på Fanø. Formålet med den virtuelle indhegning er at gøre naturplejen mere fleksibel sammenlignet med trækning af traditionelle el-hegn.

Ekstraordinært høje vandstande i Vadehavet kan ødelægge de traditionelle el-hegn, og derfor bliver de lave eng- og strandarealer sjældent afgræsset tilstrækkeligt. Virtuel indhegning kan derfor potentielt give en bedre afgræsning til fordel for flora og fauna. Det er også en fordel, at områder med jordrugende fugles reder og sjældne planter nemt kan skilles midlertidigt fra i foråret, så køerne ikke træder rederne eller væksterne ned. Det er også en fordel, at vilde dyr, såsom hjorte (krondyr, rådyr og dådyr), kan færdes frit i området, når der ikke er traditionelle el-hegn sat op.

Selve pasningen af køerne adskiller sig ikke fra traditionel indhegning, idet dyrene passes og tilses dagligt ligesom landmandens øvrige ammekøer rundt omkring på Fanø. Forskellen er blot, at landmanden altid vil kunne finde dyrene. Foruden undersøgelse af virtuel afgræsnings brug til naturforvaltning skal et delprojekt afklare systemets anvendelighed ved holistisk afgræsning (se faktaboks).

 

Også andre aspekter undersøges

De indledende forsøg har primært haft fokus på at vurdere køernes velfærd ved virtuel indhegning, da god dyrevelfærd er afgørende for virtuel afgræsnings eventuelle videre udbredelse i Danmark. Men i projektet foretages der også en kortlægning af indvirkningen på botanikken og artsdiversiteten af ynglefugle i naturområdet. Den bedre afgræsning af arealerne forventes nemlig at få en positiv effekt på diversiteten af planter, fordi der foretages en mere effektiv og styret afgræsning. Dette vil formentlig også på sigt kunne påvirke bestanden af jordrugende fugle, såsom vibe, strandskade og rødben, positivt. Disse aspekter bliver sideløbende undersøgt gennem omfattende botaniske feltundersøgelser og en løbende optælling af fugle. Det er endvidere planen, at der senere skal foretages en undersøgelse af, hvordan publikum opfatter og lever med den virtuelle indhegning. Altså om den manglende fysiske indhegning påvirker deres opfattelse af at færdes på arealet. Projektet fortsætter efter planen de kommende tre år.

Annonce

Annonce